Janus Laust Thomsen repræsenterer DSAM i Medicinrådet og efterlyser et kortere, mere visuelt supplement til den 155 sider lange vejledning om type 2-diabetes.
DSAM om ny 155 siders diabetes-vejledning: Behov for kortere udgave
Medicinrådets nye vejledning for type 2-diabetes lægger op til en nedprioritering af ældre type 2-diabetesmedicin. Rådets praksisrepræsentant roser grundigheden i arbejdet, men lægger op til en version, der er på mindre end 155 sider.
Professor og praktiserende læge Janus Laust Thomsen repræsenterer DSAM i Medicinrådet, som på sit møde i maj måned har behandlet en ny vejledning om type 2-diabetes.
Medicinrådet ændrer med vejledningen placeringen af en ældre type diabetesmedicin. De såkaldte SU-stoffer rykker længere ned i behandlingshierarkiet for type 2-diabetes, fordi erfaringer fra praksis har vist større problemer med for lavt blodsukker, end studierne umiddelbart har vist.
”Den nye vejledning vil være en anledning for praktiserende læger til at gennemgå medicinlisterne hos de patienter, der fortsat behandles med sulfonylurinstoffer, så de eventuelt kan blive skiftet over til en anden medicin, hvis de eksempelvis er i risiko for hypoglykæmi,” vurderer Janus Laust Thomsen.
Medicinsk Tidsskrift: Hvad er næste skridt? Hvordan skal vejledningen ud at leve?
”Det drøftede vi også i Medicinrådet. Vejledningen er omfattende. Derfor er spørgsmålet nu, hvordan vi kan gøre indholdet mere tilgængeligt uden at gå på kompromis med den faglige grundighed. En mulighed kunne være visuelle hjælpemidler eller andre værktøjer, der giver et bedre overblik i konkrete behandlingssituationer.”
Der er tale om et meget solidt og grundigt stykke arbejde, der favner patienter med forskellig komorbiditet, forklarer professoren, der også er leder af Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet.
”Jeg kunne personligt godt ønske mig et kortere og mere visuelt værktøj som supplement til de 155 sider, vejledningen fylder,” siger Janus Laust Thomsen.
Basisliste med udgangspunkt i nemme patienter
Medicinrådet har også færdiggjort en tværregional basisliste, som skal afløse de hidtidige monoregionale af slagsen. Et udkast til en sådan basisliste blev også fremlagt på mødet i maj måned, fremgår det af punkt 10 i dagsordenen.
”Noget af det, der kan være vanskeligt at indarbejde i en sådan basisliste, er patienter med komorbiditeter,” kommenterer Janus Laust Thomsen om basislisten, som bliver udarbejdet i et selvstændigt udvalg.
Han finder det positivt med en basisliste, men ser også begrænsninger ved formatet.
”Basislisten tager udgangspunkt i den ukomplicerede patient, mens behandlingsvejledningerne i højere grad hjælper med håndteringen af patienter med flere samtidige sygdomme. Behandlingsvejledningen kommer derfor først for mig at se. Når man ud fra den faglige vurdering har besluttet, hvilken type behandling patienten skal have, kan basislisten bruges til at vælge det konkrete præparat inden for den relevante lægemiddelgruppe.”
Basislisten bliver opdateret i efteråret med områderne type 2-diabetes, angst og migræne, oplyser Janus Laust Thomsen.
Andet- og tredjevalg af lægemidler er ikke medtaget i den nye basisliste.
"Det skyldes, at de valg blandt andet kan afhænge af, hvilke lægemidler patienten tidligere har anvendt, og af årsagerne til, at patienten ikke kan behandles med førstevalget,” har Bue Ross Agner, der er ansat i Medicinrådet og forperson for arbejdet med basislisten, tidligere udtalt til Medicinsk Tidsskrift.