Allergologer opfrisker praksislægers viden om anafylaktisk chok
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi rummer en konkret vejledning til praksislæger om, hvordan de skal håndtere anafylaktisk chok i almen praksis. Initiativtagerne er allergologer, der vil gøre lægerne opmærksomme på ny vejledning på området.
Anafylaktisk chok optræder sjældent i almen praksis. Men når det endelig sker, skal den praktiserende læge agere hurtigt og sikkert, da tilstanden kan være livstruende. Som en hjælp til selvhjælp har Sundhedsstyrelsen derfor bedt Klinisk forskningslektor og overlæge i allergologi Lene Heise Garvey fra Herlev og Gentofte Hospital og hendes kolleger på hospitalet og i almen praksis om at udarbejde en vejledning til praksislæger i, hvordan de helt konkret håndterer tilstanden afhængig af forholdene i deres praksis. Vejledningen er netop publiceret i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, der udgives af Sundhedsstyrelsens særlige enhed for rådgivning af almen praksis IRF.
“I efteråret publicerede Ugeskrift for Læger en statusartikel om behandling af anafylaktisk chok, som var baseret på de nye danske retningslinjer, udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Allergologi. Vejledningen har fået status af national behandlingsvejledning. For også at tilgodese de praktiserende læger, spurgte Sundhedsstyrelsen os, om vi kunne komme med en guide tilpasset de praktiserende læger,” siger Lene Heise Garvey, der tilføjer, at guiden i sig selv ikke rummer noget nyt i forhold til selve behandlingen. Nærlæser man guiden, vil man hurtigt kunne konstatere, at måden at håndtere tilstanden på er den samme. Guiden er dog opdelt efter forholdene i den enkelte praksis.
“Guidens overordnede budskab er, at patienter med anafylaksi hurtigt skal behandles med adrenalin og, hvis muligt, intravenøs væske. Hvordan det præcist skal ske afhænger dog af forholdene, som varierer meget fra praksis til praksis. Det har vi også gjort rede for i vejledningen,” siger hun og nævner, at nogle praktiserende læger ikke har ret meget andet til rådighed end en adrenalinpen, mens andre er tilknyttet større lægehuse med et bredt udvalg af avanceret udstyr og derfor også flere behandlingsmuligheder.
“Ved anafylaktisk chok vil praksislægerne alle straks give adrenalin, ringe 112 og måske nå at lægge et drop, før ambulancen er fremme. Guiden rummer en opskrift på, hvad lægen skal gøre, mens de venter på ambulancen. Og her er det vigtigt, at lægen ikke tøver, men er 100 procent på, når det sker. For det sker engang imellem,” siger hun og nævner, at tilstanden kan opstå som en følge af vaccination, efter desinfektion af et sår med chlorhexidin, allergivaccinationer og mange andre ting. For i alle tilfælde at være beredt opfordrer hun og hendes kolleger de praktiserende læger til lige at øve sig i procedurerne en gang imellem, så de altid er klar, hvis det skulle ske.
“Anafylaktisk chok er altid en akut tilstand. Og patienten behøver ikke nødvendigvis at udvikle det i almen praksis - tilstanden kan begynde i hjemmet som en allergisk reaktion, som så udvikler sig til den alvorlige tilstand, mens de kører hen til lægen. Når de så er nået frem, står de midt i en anafylaktisk reaktion. Og så skal lægen jo behandle det,” siger hun.
De praktiserende læger skal også vide, hvad de skal gøre, når en patient kontakter dem efter at have haft anafylaksi. Også her er det ofte egen læge, der skal samle stumperne op og finde ud af, hvad der skete og sikre, at de er henvist til udredning på hospitalet. Så egen læge har berøring med patienter med anafylaksi på mange forskellige måder.
“Vi har lavet denne her guide for at minde praksislægerne om, at denne her tilstand findes og kan ske for alle, hvor som helst og når som helst - og at det er rart at være klar. For hvis man kan finde ud af at behandle anafylaksi, så retter patienten sig ofte hurtigt. Men ubehandlet kan det blive livstruende,” siger hun.