Nye råd om mad til spædbørn

Spædbørn bør ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om spædbarnets ernæring. Anbefalingerne er offentliggjort i en ny udgave af styrelsens håndbog om ernæring til spædbørn og småbørn.

Publikationen hedder ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”. Den indeholder en række ændringer i forhold til tidligere anbefalinger om mad til spædbørn og kan læses her på sundhedsstyrelsen.dk.

Årsagen til denne anbefaling er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet.

De nye anbefalinger vedrører barnets ernæring i de første to leveår. Det drejer sig blandt andet om, hvilken mælk barnet bør drikke i det første leveår, nye anbefalinger for jerntilskud og vitaminer, nye anbefalinger for små børns fiskeindtag samt beskrivelser af hvilke fisk ammende mødre ikke bør spise.

De nye anbefalinger tager udgangspunkt i dokumenteret viden om, hvilken ernæring spædbørn og småbørn bør have for at vokse optimalt. Anbefalingerne kommer i kølvandet på de nye nordiske næringsstofanbefalinger, de nye officielle danske kostråd og på baggrund af en rapport om behovet for nye anbefalinger udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Desuden er der nye anbefalinger for introduktion af gluten, hvor Sundhedsstyrelsen nu anbefaler, at glutenholdige produkter gives i variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad. Det vil sige, at glutenholdig kost kan gives, før barnet fylder 6 måneder.

Her er styrelsens anbefalinger til forældre:

Du kan nedsætte risikoen for at dit barn udvikler allergi, ved at følge nedenstående vejledning:

• Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg
• Der er ikke dokumentation for effekt af diæt til den gravide eller den ammende mor
• Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ammer dit barn de første seks måneder og gerne længere. Er dit barn i særlig risiko for udvikling af allergi, og er det ikke muligt eller tilstrækkeligt at amme, skal barnet have højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første 4 måneder. Efter 4 måneder kan anvendes almindelig modermælkserstatning. Er dit barn ikke i særlig risiko, kan du anvende almindelig modermælkserstatning fra starten.
• Overgangskost kan introduceres tidligst, når barnet er 4 måneder, såfremt barnets udvikling og parathed taler for det. Mange børn trives på modermælk/modermælkserstatning frem til 6 måneders alderen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet og ikke pga. allergirisiko. Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for effekt af at undlade visse fødevarer (som gluten, æg, fisk, citrusfrugter m.m.) Gluten kan altså på linje med anden overgangskost introduceres i 4-6-månedersalderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten.

Den nye publikation erstatter den hidtil gældende: Anbefalinger for spædbarnets ernæring – Vejledning til sundhedspersonale” fra 2006.