Sundhedsministeren blev klædt af i samråd

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Om få måneder kan alle tage blodprøver og få svar derhjemme

Hjemmetesten kræver, at brugeren skal prikke sig i fingeren og tage en lille dråbe blod med en engangspipette. Blodet skal overføres til en kapsel, som sættes ind i maskinen. Herefter går der tre minutter, og så kommer svaret fra blodprøven på brugerens smartphone i en app.

I løbet af i år vil både patienter og andre - uden en diagnose - kunne tage blodprøver hjemme i stuen. Et nyt apparat giver alle, der måtte have behov eller lyst - og råd - til det, mulighed for at teste forskellige markører i blodet derhjemme.

Patientorganisationen Danske Patienter ser både et stort potentiale i den slags apparater - men også nogle udfordringer.

”Vi har udviklet et apparat, som er kulminationen af en hel livstids udvikling inden for apparater, som kan stå decentralt enten på hospitalerne eller i lægepraksis. Vi har taget skridtet videre, så man nu kan flytte blodprøvetagningen helt ud til patienter eller almindelige mennesker – afhængig af om de er diagnosticerede med en sygdom eller blot er livsstilsbekymrede,” siger direktør i Egoo.health Thomas Warthoe.

Han spår, at apparatet med navnet Egoo kommer til at spare samfundet for en masse penge.

"I bund og grund handler det om, at man ikke behøver at gå til læge, men kan spare nogle af de rutineblodprøver, som er tids- og ressourcekrævende for både sundhedsvæsnet og patienterne. Der er et enormt omkostningsbesparende element i, hvis folk kan tage blodprøver derhjemme," siger Thomas Warthoe.

Udover det økonomiske potentiale for sundhedsvæsnet mener Thomas Warthoe, at Egoo repræsenterer et paradigmeskift, som giver det enkelte menneske bedre adgang til at følge sit eget helbred.

”Vores slogan er ’democratizing clinical data’. I dag skal du ringe til din læge, og så er det lægen, der bestemmer, hvilke prøver der skal tages. Nu kan du som privatperson selv begynde at kigge på din krop i lyset af kliniske markører og sætte det i en helbreds- eller livsstilssammenhæng. Det giver en frihed og forståelse af din egen krop, at du kan tage prøver efter, hvordan du har det, frem for hvad sundhedssystemet bestemmer,” siger Thomas Warthoe.

Minder om Nespresso-maskine

Hjemmetesten kræver, at brugeren skal prikke sig i fingeren og tage en lille dråbe blod (15 mikroliter) med en engangspipette. Blodet skal overføres til en kapsel, som sættes ind i maskinen. Herefter går der tre minutter, og så kommer svaret fra blodprøven på brugerens smartphone i en app.

Hele systemet minder om en Nespresso-maskine med kapsler for hver biomarkør, som f.eks. kan fortælle noget om immunforsvaret, metabolismen eller fysiologien generelt. Foreløbigt er der udviklet to kapsler med to forskellige biomarkører til maskinen. Den ene er for CRP (C-reaktivt protein), som er en indikator for inflammation og f.eks. kan bruges til at sige noget om, hvorvidt man skal have antibiotika ved en infektion, eller om en person med inflammatorisk sygdom, som f.eks. leddegigt, har sygdomsprogression. Den anden kapsel, som indtil videre er udviklet, er hæmoglobin (blodprocent).

Thomas Warthoe regner med, at der kommer til at være omkring 15-20 forskellige kapsler med forskellige biomarkører.

”I første omgang går vi efter de mere rutineprægede markører. Dernæst kommer langtidsblodsukkeret, som kan bruges til at diagnosticere og monitorere diabetes, samt levermarkører, som kan sige noget om, hvorvidt der er for meget toksicitet i forhold til en behandling. Herudover er vi på vej med D-vitamin og kortisol, som er en stress- og depressionsmarkør. Hver markør repræsenterer et stort område i sig selv,” siger han.

For ikke-diagnosticerede brugere følger der et såkaldt ’stoplight’-skema med apparatet, hvor det anbefales at søge læge, hvis tallet ligger i det røde felt, og at man skal overveje at begynde at gøre noget, hvis ens tal ligger i det gule felt. Øvrige oplysninger om testresultaterne må folk google sig til, fortæller Thomas Warthoe.

Myndighederne skal på banen

Danske Patienter ser både et stort potentiale i apparater som Egoo, men også nogle udfordringer.

”Lige nu kommer der alle mulige måleinstrumenter, apps osv., man kan bruge som patient og som borger – og vi må forvente, at der kommer endnu flere i fremtiden. Der kan være et stort potentiale for patienterne i forhold til at få skabt en afklaring omkring, hvorvidt de fejler noget eller ej – og dermed kan det sikre, at folk kommer i behandling. Der er også et potentiale i, at sundhedsvæsnet i højere grad bruger de her instrumenter, så patienterne kan gøre flere ting hjemmefra i stedet for hele tiden at skulle i kontakt med sundhedsvæsnet,” siger Danske Patienters direktør Morten Freil og fortsætter:

”Men det kan være utroligt svært at navigere i alle de her forskellige teknologier og gennemskue, om man kan være sikker på, at de data, man får, rent faktisk er valide. Og om de anbefalinger, man får, f.eks. om at man skal søge læge, bygger på faglige retningslinjer, eller om de kan være præget af, at nogle virksomheder måske vil sælge medicin eller andre produkter og derfor har en interesse i, at man går til lægen.”

Morten Freil mener også, at selve tolkningen af de data, som instrumenterne genererer, kan være problematisk, hvis patienten ikke får sparring fra lægen.

”En af farerne, hvis man ikke fra sundhedsvæsnets og myndighedernes side favner teknologierne og tager en dialog med patienten omkring, hvad man kan bruge, og hvad man skal passe på med at bruge, er, at man risikerer, at patienter får en afklaring af deres symptomer eller sygdomme, som ikke er helt retvisende. Man risikerer, at de tolker data forkert og enten ender med at gå unødigt til læge, fordi de bliver bekymrede, eller omvendt undgår at gå til læge, fordi de tolker forkert og tror, at de ikke fejler noget,” siger han.

Danske Patienter mener, at myndighederne skal gå forrest i forhold til at få skabt tryghed i junglen af nye selvmonitorerings-devices.

”Instrumenterne kommer, og de kan gavne patienterne. Men hvis vi vil udnytte det potentiale, teknologierne har, skal myndighederne lægge en strategi for, hvordan man hjælper patienter og læger med at navigere i, hvordan de forskellige instrumenter virker, og hvordan man sikrer, at de anbefalinger der kommer, bygger på faglige retningslinjer. På den måde kan det blive et godt grundlag for dialog mellem læge og patient.”

Samme data som på hospitalerne

Egoo er en slags miniudgave af de store centrale laboratorieanalyse-maskiner, man har på hospitalerne, og de data, som Egoo leverer, er præcis de samme data, som kommer ud af hospitalernes laboratorier. Det er de samme metoder, de samme kemier og de samme reagenser. Derfor er Egoo også reguleret efter IVD (in vitro diagnostik)-direktiver under EU og følger de samme guidelines som hospitalernes udstyr.

De data, der kommer ud af Egoo, kan sendes hvorhen man måtte ønske det, f.eks. til egen læge, et sundhedscenter, hospitalet eller Sundhedsplatformen.

”Der er forskellige scenarier for, hvordan man styrer dataene. I nogle situationer ser brugeren slet ikke dataene. De bliver bare kørt direkte ind på hospitalet, hvor lægerne overvåger dem, fordi patienten alligevel ikke forstår dataene. Andre data kan brugeren dele med sin praktiserende læge, eller med den sygehusafdeling, man er tilknyttet, hvis man er kroniker. Den ’almindelige’ bruger, som har apparatet for at måle forskellige livsstilsfaktorer, kan vælge at beholde dataene på sin smartphone og ikke dele dem med nogen,” siger Thomas Warthoe.

Prisen på Egoo er den samme for hospitalerne og for private: 995 euro (cirka 7.400 kr.) for apparatet og 10 Euro (cirka 75 kr.) per kapsel, det vil sige per blodprøve.

Gang i flere projekter

Thomas Warthoe fortæller, at der har været stor interesse for Egoo fra hospitalernes side. Egoo.health har allerede indgået en stor aftale med Herlev Hospital, hvor Egoo skal bruges til at monitorere alvorligt syge nyrekræftpatienter i hjemmet. Det skal både give en gevinst for hospitalet at få flyttet blodprøverne ud, men også gerne forbedre patienternes livskvalitet, fordi de slipper for at komme ind på hospitalet.

Firmaet har også startet samarbejder op med hospitaler inden for leddegigt og den genetiske sygdom Føllings sygdom (PKU). I denne uge måler de desuden markører på Ironman-atleter, som overraskende nok også er på grænsen til at blive syge som følge af deres kraftanstrengelser.

Egoo.health er de første på markedet med et hjemme-blodprøve-apparat, og Thomas Warthoe har store forventninger til markedet. Han påpeger dog, at salget officielt først starter, når Egoo.health har fået et CE-mærke (for hver biomarkør), det vil sige er blevet regulatorisk godkendt. Det, forventer han, sker inden årsskiftet.

Mere samarbejde skal give bedre behandling af ADHD

Børn, unge og voksne med ADHD kan måske komme til at fungere bedre, hvis kommuner og regioner arbejder mere sammen. Det skal et nyt studie se på under overskriften REHAB – Et bedre liv med ADHD.

Oplæg til forhandling: Behandlinger skal samles i regionerne

Flere sengepladser, en styrkelse af socialpsykiatrien i kommunerne samt en samling af behandlingen af mennesker, der både lider af misbrug og psykisk sygdom. Det er noget af det, som Danske Regioner vil tage med til de kommende forhandlinger med regeringen om en 10-års plan for psykiatrien.

Positive resultater for nyt psoriasis-middel

Psoriasis-midlet bimekizumab mødte alle de primære og sekundære effektmål i fase III-studiet BE READY, og UCB håber nu at få godkendt midlet i midten af 2020.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter