Ubehagelige patienter får forkerte diagnoser
Besværlige patienter, der for eksempel er aggressive, tvivler på lægens råd eller ikke følger dem, har en højere risiko for at blive fejldiagnosticeret.
Det understreger en ny undersøgelse fra Erasmus University Rotterdam i Holland, hvor forskere har bedt læger om at diagnosticere en række fiktive tilfælde med samme sygdom, men med forskellig opførsel.
Resultaterne viser, at den mentale indsats ved at håndtere en problematisk adfærd, afleder lægens evne til at vurdere patientens symptomer og eventuelle kliniske oplysninger korrekt, konkluderer undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet BMJ Quality & Safety.
Undersøgelsen er baseret på forsøg med 63 læger i det sidste år af deres speciale uddannelse i almen medicin.
Lægerne blev udsat for to papirversioner af seks kliniske case scenarier. En version skildrede en ”vanskelig” patient med et af seks problemer og den anden version beskrev samme patient, men uden den forstyrrende adfærd (neutral). For at illustrerere patienternes adfærd skabte forskerne seks vignetter, som understregede patienternes adfær (eksempelvis en aggressiv patient).
Den vanskelige adfærd var enten:
- en aggressiv patient
- en patient, der sætter spørgsmålstegn ved lægens kompetence
- en der ignorerer lægens råd
- en der ikke forventer, at lægen tager ham alvorligt eller
- en der er fuldstændig hjælpeløs
De seks sygdomme, som patienterne mødte op med var:
- lungebetændelse
- blodprop i lungen (lungeemboli)
- hjernebetændelse (meningoencephalitis)
- overaktiv skjoldbruskkirtel (hyperthyroidisme)
- blindtarmsbetændelse
- betændelse i bugspytkirtlen (akut alkoholisk pancreatitis)
De tre sidste tilfælde blev anset for at være mere komplekse. Alle cases gav en kort beskrivelse af patientens sygehistorie, deres symptomer og resultaterne af den fysiske undersøgelse.
Lægerne blev bedt om at skrive den mest sandsynlige diagnose ned så hurtigt som muligt og derefter at gennemgå sagen igen, nedskrive oplysningerne for og imod diagnosen, de havde givet første gang og at komme med et alternativ, hvis de lavet en forkert diagnose i første omgang.
Endelig blev de bedt om at vurdere, hvor godt de syntes om patienten, ved hjælp af en såkaldt (Likert) skala.
Resultaterne viste ikke uventet, at de enkle tilfælde blev diagnosticeret mest nøjagtigt. Men det viste sig også, at lægerne var 42 procent mere tilbøjelige til at fejldiagnosticere en vanskelig patient end en ”neutral”, når det var komplicerede tilfælde, og 6 procent mere tilbøjelige til at gøre det i enkle tilfælde.
Og det var ligegyldigt hvor længe lægerne havde brugt på den oprindelige diagnose. Og selv om lægerne i anden omgang fik mulighed for at ændre deres diagnose, så hjalp det ikke for patienterne med den vanskelige adfærd. Kun for patienter med en neutral opførsel.
Desuden gav lægerne de besværlige patienter en mere negativ vurdering, da de skulle give dem karakter for hvor godt de kunne lide dem.
I en anden undersøgelse blev 74 hospitalslæger bedt om at diagnosticere otte fiktive patienter, hvoraf halvdelen udviste vanskelig adfærd og resten opførte sig neutralt.
Den problematiske adfærd i denne undersøgelse omfattede en patient, der truede lægen, og en, der beskyldte lægen for diskrimination.
Efter diagnosen blev lægerne bedt om at genkalde sig de kliniske fund og adfærd hos hver patient.
Resultaterne viste, at deres diagnoser var 20 procent mindre nøjagtige for de vanskelige patienter, selv om den tid, de brugte på diagnosen var den samme. Lægerne huskede også forholdsmæssigt færre kliniske fund (30 procent mod 32,5 procent), og mere om deres adfærd (25 procent sammenlignet med 18 procent) hos disse patienter.
Dette antyder, at den mentale energi, der er nødvendig for at håndtere den problematiske adfærd forstyrrer den korrekte bearbejdning af de kliniske oplysninger, siger forskerne.
De accepterer, at disse papircases ikke nødvendigvis afspejler de reelle læge-patient interaktioner og dermed klinisk praksis. Men de potentielle negative virkninger af patienters problematiske adfærd vil sandsynligvis være stærkere i det virkelige liv, mener de.
Og de konkluderer, at selvom det er den fremherskende opfattelse, at læger bør sætte sig ud over vanskelige patienters opførsel, så er det et "faktum, at vanskelige patienter udløser reaktioner, som kan forstyrre ræsonnement, skade ens bedømmelse og medføre fejl."
Resultaterne understreger tidligere analyser, der tyder på, at ubehagelige mennesker har en tendens til at blive dårligere behandlet og har dårligere helbredelseschancer.