Nu skal lungemedicinerne danse med dermatologerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Neuroimaging bliver mere anvendeligt

I kraft af forskningen i neuroimaging nærmer vi os hastigt en større forståelse af, hvordan psykiske sygdomme opstår. Næste skridt bliver at bruge det til at stille mere præcise diagnoser og tjekke om behandlinger virker.

Professor Kerstin Plessen har flere studier undervejs.

Brugen af neuroimaging i psykiatrien har de senere år udviklet sig voldsomt. Neuroimaging er i dag blevet en central metode til at opdage formodede patofysiologiske mekanismer i psykiatrien og er på vej til det helt store gennembrud.

Det skriver en amerikansk professor fra Stanford University i Californien i The Lancet Psychiatry. Herhjemme er en førende forsker på området enig så langt, at vidensniveauet lige nu stiger brat.

”I kraft af forskningen i neuroimaging nærmer vi os hastigt en meget større forståelse af, hvordan psykiske sygdomme opstår og udvikler sig over tid. Og jeg tror, at vi inden længe bliver i stand til at forudsige psykiske sygdommes opståen i den enkelte og dermed vil kunne opnå så tidlig identifikation og intervention som mulig,” siger professor, overlæge, Ph.D. Kerstin Jessica Plessen, som er Region Hovedstadens Psykiatris lærestolsprofessor i børne- og ungdomspsykiatri med særligt fokus på børns hjerneudvikling.

Behov for flere studier

Hvor neuroimaging længe har været brugt i somatikken til at udrede fysisk sygdom er teknologien også længe blevet brugt af psykiaterne i udredningen af mennesker med psykisk sygdom, fordi en del hjernesygdomme giver psykiske symptomer. F.eks. kan en svulst i hjernen efterligne depressive symptomer. Så i tilfælde med mistanke herom, bruges neuroimaging til at afklare, om der bag nogle psykiske symptomer gemmer sig en hjernesygdom.

Det sker bl.a. på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, hvor professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech ser perspektiverne i scanningsteknologien række langt videre:

”Den dag vi ved hjælp af skanninger kan forudsige, om bestemte behandlinger virker eller ej, er vi kommet rigtig langt. Med mange psykiske behandlinger, der skal løbe over lang tid, før effekten viser sig, vil det have enorm værdi, at man på forhånd kan afgøre, om en behandling virker eller ikke virker.”

Effekt af behandlinger

Den dag ser også Kerstin Plessen frem til. Før den kommer, skal der dog flere studier til. Et af dem er hun selv ved at sætte i gang. Det gælder specifikt OCD, hvor ideen netop er at undersøge, hvordan kognitiv adfærdsterapi virker. Via scanninger af hjernen vil man studere hjernen før og efter terapien og dermed finde frem til, om terapien fremkalder ændringer i symptomernes styrke. Projektet bliver et af de få, som sigter mod at kortlægge ændringer i hjernen som følge af en ikke-medikamentel terapi i et lodtrækningsdesign.

”Hvis vi kan påvise den underliggende neurobiologiske effekt (mediator) ved en veletableret terapiform som kognitiv adfærdsterapi for tvangslidelsen OCD, vil det åbne op for at påvise

effekter af mindre etablerede ikke-medikamentelle terapiformer. Projektets kortlægning af kerneprocesser inden for adfærdsterapi ved OCD har potentiale til at gøre denne terapiform mere kendt og bidrage til mere udbredt brug, ikke mindst gennem at udnytte denne viden ved brugen af mere innovative tilgange, såsom internetbaseret kognitiv adfærdsterapi, siger hun.

Mere præcise diagnoser og behandlinger

Udviklingen af neuroimaging inden for psykiatrien tog fart i 90’erne i takt med udviklingen af billedteknologien, hvor man ved hjælp af nye MR teknologier blev i stand til at måle forbrug af O2 i hjernen, så man kunne se ændringer i ’aktiveringen’ ift. patientens aktiviteter – og uden at anvende røntgenstråling eller radioaktive substanser.

I disse år blev man også i stand til at bruge MR-teknologi til at måle volumenforskelle i hjernen. Og i de seneste år er der kommet metoder til, hvor man kan måle f.eks. små forandringer i tykkelsen af hjernebarken eller lokale ændringer i overfladen af cortex. Det har ført til studier af både strukturelle og funktionelle ændringer, som karakteriserer forskellige mennesker med forskellige sygdomme. Den aktuelle udfordring er at blive meget mere specifik, ift. hvad der kendetegner hver af de enkelte psykiske lidelser og at få mere fokus på det individuelle plan, før man for alvor kan bringe neuroimaging ind i den kliniske sfære i psykiatrien.

”Når vi får løst de aktuelle udfordringer, vil vi kunne stille nogle meget mere præcise diagnoser. Ikke alene med neuroimaging, men i kombination med andre basale og kliniske metoder, der bruges til diagnosticering af psykiske sygdomme,” siger Kerstin Plessen.

Samtidig vil man kunne blive skarpere på, hvilken behandling der virker for den enkelte. Med lægens kendskab til den enkeltes livssituation og -historie, til specifikke psykiatriske symptomer og med en blodprøveanalyse af genotypen samt en hjernescanning vil lægen hurtigt kunne få en indikation af, om medicinsk eller terapeutisk behandling vil være det bedste – eller en kombi.

Et aktuelt studie: Forskel på ADHD og TS

Hvordan udvikler børns hjerner sig, og hvordan adskiller børn med ADHD og Tourettes Syndrom, TS, sig fra hinanden – på trods af, at de to tilstande ofte optræder sammen. Det er et af de konkrete forskningsprojekter, som Kerstin Plessen lige nu er i gang med. Undersøgelsesdesignet er innovativt, og der kombineres mål for emotionsregulering og adfærd i relation til belønning med neurobiologi hos børn med ADHD og TS. Begge disse områder er vigtige for både hverdagsfunktion og for behandling af tics hos personer med TS. Et afgørende redskab til dette er funktionel MRI, som man bruger til indirekte at måle blodgennemstrømningen i forskellige dele af hjernen, mens man udfører en kognitiv krævende opgave med og uden belønning. Arbejdet gennemføres sammen med Dansk Research Center for Magnetic Resonans ved Hvidovre Hospital, hvor børnene bliver scannet.

Mere valide studier er et stort fremskridt

Neuroimaging bevæger sig lige nu fra stadiet basisforskning og til et stadie, hvor det bliver mere praktisk anvendeligt. Studierne inden for neuroimaging er i de senere år blevet langt mere valide.

Og det er noget, der glæder Kerstin Plessen rigtig meget.

For det betyder, at hvor neuroimaging hidtil har været kendetegnet ved basisforskning, hvor man har prøvet at forstå underliggende mekanismer for psykisk sygdom, er man nu på vej til mere praktisk anvendelse i både terapi og forebyggelse.

De nye studier er kendetegnet dels ved større populationer, som er blevet undersøgt, dels ved at man har prøvet at sammenligne mennesker med en sygdom med en gruppe af mennesker med en anden sygdom, for at undersøge hvor specifik en afvigelse er.

Andre studier, som er i fokus nu, har inddraget søskende af syge patienter som en ’kontrastgruppe’ for at adskille en genetisk prædisposition fra de ændringer i hjernen (som også er til stede hos søskende), der er en følge af en kronisk sygdom eller af selve behandlingen – og kun kan måles hos dem, der har sygdommen.

Et eksempel på det sidste kommer fra Holland, hvor en forskergruppe sammenlignede et af de største udvalg af børn med ADHD med søskende og med raske kontroller. Forskerne fandt, at børn med ADHD viser en nedsat evne til at hæmme sig i en test på impulsivitet, og at denne adfærdskarakteristik ikke var tilstede hos søskende. Både børn med ADHD og søskende viste dog nedsat aktivering i de fremmeste dele af hjernen og i tinninglap-områder sammenlignet med kontrollerne. Aktivering i begge netværk korrelerede omvendt med ADHD symptomer, mens kun aktivering i frontale netværk korrelerede med ændringer i reaktionstid.

Dette studie ser Kerstin Plessen som et godt eksempel på, hvordan man ved hjælp af store familiestudier kan komme frem til modeller, der adskiller specifikke genetiske komponenter fra symptomafhængige faktorer. Den nye viden vil bidrage til, at man bedre kan udvikle modeller til tidlig identifikation og intervention.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter