25 mio. til forskning i gammel medicin
Et stort landsdækkende forskningsprojekt skal afdække, om to velkendte præparater kan forbedre overlevelsen og give færre indlæggelser hos patienter med kronisk hjertesvigt.
”Hjertesvigt er en alvorlig sygdom, så selv om vi har fået meget bedre behandlingsmuligheder de sidste 20 år, så er prognosen stadig meget alvorlig med en et-års dødelighed på mellem 10 og 25 procent,” siger Finn Gustafsson, der er overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet og en af de to primære investigatorer på projektet.
Det er diabetesmedicinen metformin og blodtryksmedicinen hydralazin, der skal undersøges. Lige nu leder projektet efter patienter til at deltage.
”I praksis vil alle sygehusene deltage i det her studie, så hvis de praktiserende læger har patienter, de tænker kunne have gavn af at komme med i projektet, så skal de endelig sende dem på det lokale sygehus med henblik på studiet. Der vil de blive taget imod med kyshånd,” siger Finn Gustafsson.
Hjerteforeningen støtter projektet med 25 mio. kr. Det er det største beløb, foreningen nogensinde har givet til ét projekt.
”Hjertesvigt er en af de allerværste prognoser, man kan få. Den er meget ultimativ. Så det er et område, vi synes, der skal gøres meget mere ved. Den medicin, vi vil afprøve, har industrien ingen interesse i at teste. Det er gamle produkter, vi allerede kender, men vi tror, man kan få meget mere ud af dem,” siger Kim Høgh, der er adm. direktør i Hjerteforeningen.
Hydralazin er tidligere testet i USA på afroamerikanere med hjertesvigt. Og selv om man ved, at den medicinske behandling, der anvendes for hjertesvigt i dag, ikke virker så godt på afroamerikanere, så faldt dødeligheden alligevel med 25 procent, da man lagde hydralazin oveni den almindelige behandling.
Derfor håber forskerne selvfølgelig, at dette studie også viser gode effekter.
Registerstudie: Hjertesyge indvandrere svigtes
”Der er 11.000 indlæggelser om året for hjertesvigt i Danmark, så det er en rigtig stor belastning for sundhedssystemet - og selvfølgelig mest af alt for patienterne, som har meget ringe livskvalitet med hyppige genindlæggelser for f.eks. væske i lungerne og åndenød. Vi håber at kunne reducere dødeligheden og risikoen for at blive indlagt igen med hjerteinsuffiens med 20 procent,” siger Finn Gustafsson.
”Uanset hvilket resultat vi ender med, så har det også lagt grunden til et nyt, nationalt samarbejde mellem alle hjertecentrene i Danmark. Så lige meget hvad kommer der noget godt ud af det, ” siger Kim Høgh, adm. direktør i Hjerteforeningen.
1500 deltagere
Der skal indgå 1500 patienter i projektet, som skal løbe over fire år, og behandlingen af patienterne begynder i begyndelsen af 2016. Finn Gustafsson vurderer, at næsten alle hjertesvigtpatienter i Danmark, dvs. mellem 50.000 og 80.000 mennesker, vil kunne få glæde af de nye behandlinger, hvis de virker.
”Hvis hydralazin viser effekt i studiet, så har man både det amerikanske studie med afroamerikanerne og dette, og så er jeg ikke i tvivl om at det vil blive en del af standardbehandlingen. Metformin kan diskuteres, for der har man ikke andre studier. Jeg tror dog, at man vil anbefale at bruge det. En del af patienterne har jo også diabetes i forvejen,” siger Finn Gustafsson.
Forskningsprojekt skal bedre livskvalitet hos borgere med karsygdom
Ud over at Finn Gustafsson opfordrer praktiserende læger til at henvise patienter med kronisk hjertesvigt til sygehusene, hvis de er kandidater til studiet - så opfordrer han også til, at de generelt er meget omhyggelige med at behandle patienter med symptomer på hjertesvigt.
”Praktiserende læger skal være opmærksomme på, at kronisk hjertesvigt er en dødalvorlig sygdom, som kræver, at patienterne er optimalbehandlede. Først og fremmest med den standardbehandling, vi har i dag, som er en god behandling. Det er stadig den hjertesygdom med den højeste dødelighed, så det er vigtigt, at symptomer på hjertesvigt tages meget alvorligt,” siger han.