
Eksempler på forsøgets meget forskellige urtegninger.
Urtegninger er en nem måde at afsløre kognitiv svækkelse
ESC 2018: En test, hvor man skal tegne viserneplacering på et ur, kan afsløre kognitiv dysfunktion og bør udføres regelmæssigt hos patienter med forhøjet blodtryk.
Det viser en undersøgelse fra Hjertekar-instituttet i Buenos Aires, Argentina, hvor forskere har sammenlignet ældre patienters evne til at genkende klokken med deres blodtryk.
Patienter med forhøjet blodtryk, som har nedsat kognitiv funktion, har en øget risiko for at udvikle demens inden for fem år. På trods af denne kendte sammenhæng, måles kognitiv funktion ikke rutinemæssigt hos patienter med højt blodtryk.
"Evnen til at tegne tallene på et ur og vise en bestemt tid er en nem måde at finde ud af, om en patient med højt blodtryk har kognitiv svækkelse," siger undersøgelsens hovedforfatter dr, Augusto Vicario , der mandag præsenterede undersøgens på ESCs kongres i München.
"Identifikation af disse patienter giver mulighed for at gribe ind, før demens udvikler sig."
Hjerte-Hjerne-studiet i Argentina sammenlignede urtegningstesten med Mini-Mental State Examination (MMSE) for at detektere kognitiv svækkelse hos 1.414 voksne med højt blodtryk rekrutteret fra 18 kardiologiske centre i Argentina. Det gennemsnitlige blodtryk var 144/84 mmHg, gennemsnitsalderen var 60 år og 62 procent var kvinder.
Til urtegningstesten fik patienterne et stykke papir med en tegnet cirkel på 10 cm. De blev bedt om at skrive tallene på uret i den rigtige position inde i cirklen og derefter lade urets visere angive tiden 15.40. Patienter blev vurderet at have normal, moderat eller alvorlig kognitiv svækkelse udfra en test med 11 spørgsmål, som producerer en score, der er tegn på hhv. mild (24-30), moderat (18-23) eller alvorlig (0-17) kognitiv svækkelse.
