Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny retningslinje for rehabilitering på vej til hjertepatienter

En ny national klinisk retningslinje vil nu gøre livet lettere for en stor gruppe af hjertepatienter. Det er patienter med atrieflimren, atrieflagren, endokarditis og ICD, som er omdrejningspunktet i retningslinjen, der betyder, at de fremover vil få en langt bedre efterbehandling og rehabilitering end der hidtil er givet.

Retningslinjen er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet. Og baggrunden er stadig flere studier, som tyder på, at patienter med atrieflimren og/eller atrieflagren har et uudnyttet rehabiliteringspotentiale – ikke mindst på grund af den høje genindlæggelsesrate. Samme studier viser, at patienter, der har deltaget i rehabilitering og lignende har oplevet positive effekter heraf, ligesom indsatserne har stor og positiv betydning for, hvor lang tid patienterne lever, og om de bliver genindlagt på hospitalet.

Godt at lytte til patienterne

Patienterne, som er målgruppe for den nye retningslinje, er aldrig tidligere blevet tilbudt systematisk rehabilitering. Og ikke mindst i Hjerteforeningen glæder man sig nu over udsigten til en langt bedre støtte og hjælp til disse patienter efter udskrivelsen fra hospitalet. Og formand Anne Kaltoft peger på det positive i, at retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af patienternes input.

”En gruppe af patienter har kommenteret på retningslinjerne, og deres stemmer har været meget afgørende for de anbefalingerne, som den faglige nationale arbejdsgruppe er kommet med, specielt på de områder hvor der stadig er sparsom forskning. Den proces er vi selvsagt glade for, når Hjerteforeningen netop kæmper for bedre sundhed og livskvalitet for hjertepatienten. Det er helt afgørende, at vi hører patienten, når det hele nu engang handler om patientens oplevelse og liv,” siger hun i et nyhedsbrev fra Hjerteforeningen. 

Patientuddannelse er et centralt element

En af de store patientgrupper, som vil få glæde af den nye retningslinje, er mennesker med atrieflimren eller atrieflagren.

”Arbejdsgruppen giver en stærk anbefaling for, at patienter med atrieflimren eller atrieflagren deltager i patientuddannelse, fordi vi ved, at det kan reducere risikoen for alvorlige komplikationer og behandlingen af sygdommen. Arbejdsgruppen anbefaler, at uddannelsen skal tilbydes af sundhedsprofessionelle, som har erfaring med og specialistviden i forhold til patienter med atrieflimren eller atrieflagren, og som er kvalificeret til at varetage opgaven,” forklarer forsker og formand for arbejdsgruppen bag retningslinjerne Signe S. Risom fra Rigshospitalet til nyhedsbrevet.

Patientuddannelsen kan bestå af en digital såkaldt e-health løsning i form af en mobil-applikation, men også af undervisningsseancer ved en sygeplejerske med viden om symptomer, behandling og de psykiske reaktioner, der er forbundet med sygdom.

Arbejdsgruppen bag de nye retningslinjer har lavet i alt 15 anbefalinger på fem områder:

  1. Systematisk henvisning til rehabilitering
  2. Barriere i forbindelse med henvisning til rehabilitering
  3. Fysisk træning som element i rehabiliteringsprogram
  4. Patientuddannelse som element i rehabiliteringsprogram
  5. Pårørendeinddragelse i rehabiliteringsprogrammet

Myte afkræftet: SU'ere er ikke farlige for hjertet

EASD 2019: Sulfonylurinstof (SU) ser alligevel ikke ud til at øge risikoen for tidlige død af hjertekar-sygdom, selv om det hos mange har været en udbredt opfattelse i årtier.

NYHEDSKOMMENTAR:

Rygterne om SU's død var temmelig overdrevne

EASD 2019: Det er sjældent, at nogen ligefrem håber på snarlig død for andre. Men sådan har det vist været med lægemidlet glimepirid, en første generation SU, her på EASD.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter