Hjertepræparat med positive – og negative - resultater
Nye kliniske studier med AstraZenecas hjertepræparat Brilinta viser positive resultater.
Der er dog en øget blødningsrisiko, hvilket betyder, at firmaet stadig har et arbejde foran sig for at få præparatet indført som foretrukken langtidsbehandling.
AstraZeneca har store forventninger til Brilinta, hvis succes bygger på indikation udover akutbehandling til en bredere gruppe af hjertepatienter. Dette bygger på en 21.000 patienter stor klinisk undersøgelse, som viser en signifikant begrænsning af hjerteproblemer.
Ifølge Reuters konkluderer eksperter, at AstraZenecas resultater er gode, men der er visse forbehold. ”Good but not great,” udtrykkes det.
Tidligere har virksomheden vurderet, at lægemidlet vil kunne sælge for 3,5 mio. dollars i 2023. Men Reuters referer data publiceret i New England Journal of Medicine, der afslører visse udfordringer. Per 10.000 patienter i behandling med Brilinta vil man kunne undgå 42 kardiovaskulære hændelser, men det vil samtidig føre til 31 episoder med massive blødninger.
Det positive er dog, at der ikke var nogen tilfælde af fatale eller irreversible blødninger i hjernen ved langvarigt brug af Brilinta.
Ifølge Reuters vil mange læger i praksis være forbeholdne overfor brug af Brilinta, og nogle vil være mere tilbøjelige til at bruge Plavix, der er på markedet som generika.
