Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Apixaban vinder i sammenligning med konkurrenter

Risikoen for blødninger bliver mindre for patienter med atrieflimren, hvis de tager apixaban i forhold til de direkte konkurrenter, rivaroxaban og dabigatran.

Det viser et stort dansk studie, der har gennemgået blødningsrisikoen hos 52.178 patienter, som fik et af de tre såkaldte NOAK-midler eller warfarin.

Undersøgelsen blev præsenteret af Morten Lamberts fra Gentofte Hospital i begyndelsen af april på American College of Cardiologys kongres i Chicago.

Det er det første sammenlignende registerstudie af de tre NOAK-midler, der har været på markedet siden 2011.

De over 52.000 patienter fik blodfortyndende behandling mod atrieflimren i perioden mellem januar 2011 og marts 2015.

  • 6.367 patienter fik apixaban (Eliquis)
  • 6,615 fik rivaroxaban (Xarelto)
  • 17,779 fik dabigatran (Pradaxa)
  • 31,466 fik warfarin

Deltagerne var mellem 66 og 81 år, og 56 procent mænd.

Undersøgelsen var sponseret af BMS, der producerer Eliquis, som er baseret på apixaban, og havde til hovedformål at vurdere midlet i forhold til de to konkurrenter. Tidligere undersøgelser har allerede vist, at apixaban er mere effektivt end warfarin til patienter med atrieflimren.

Sammenlignet med apixaban viste resultaterne, at risikoen for at blive ramt af en blødning på kort sigt (30 dage) var 88 procent højere for warfarin. Men den var endnu - 137 procent - højere for rivaroxaban (Xarelto) og 93 procent højere for dabigatran (Pradaxa). Det gjaldt dog kun ved en dosering på 150 mg to gange dagligt med Pradaxa. Ved en dosering på 110 mg to gange dagligt var Pradaxa mest effektivt i forhold til Eliquis.

Den langsigtede effekt viste, at risikoen for en blødning var 62 procent højere ved at tage warfarin, 39 procent højere ved at tage Xarelto og 11 procent højere ved at tage Pradaxa sammenlignet med Eliquis.

Eliquis havde også den bedste compliance, i hvert fald sammenlignet med warfarin og Pradaxa, mens patienter på Xarelto havde stort set samme frafald.