Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


Trappetest kan afsløre hjertekarhelbred

Kan du klare 60 trappetrin på et minut, så er det et godt tegn på et fornuftigt hjertekar-helbred.

Det antyder i hvert fald en ny undersøgelse offentliggjort på EACVI — Best of Imaging 2020, der er en kongres arrangeret af den europæiske hjerteforening, ESC.

"Trappetesten er en nem måde at kontrollere dit hjertehelbred på," siger studiets chefforsker dr. Jesús Peteiro, der er kardiolog ved Universitetshospitalet A Coruña, Spanien.

"Hvis det tager mere end havandet minut at gå op ad de 60 trappetrin, er dit helbred suboptimalt, og det ville være en god ide at konsultere en læge."

"Ideen (med undersøgelsen, red.) var at finde en enkel og billig metode til vurdering af hjertehelbredet," forklarer dr. Peteiro.

"Dette kan hjælpe læger til at afgøre, om patienter har brug for mere omfattende undersøgelser."

Undersøgelsen omfattede 165 symptomatiske patienter, der blev henvist til en motionstest på grund af kendt eller mistænkt koronararteriesygdom. Symptomer omfattede brystsmerter eller åndenød under anstrengelse. Deltagerne gik eller løb på løbebånd og øgede gradvist intensiteten og fortsatte indtil udmattelse. Træningskapacitet blev målt som metaboliske ækvivalenter (MET). Efter hvile i 15 til 20 minutter blev patienter bedt om at tage trappetesten (60 trin) i et hurtigt tempo uden at stoppe, men også uden at løbe, og forskerne registrerede hvor lang tid det tog.

Forbundet med lav dødelighed

Forskerne analyserede forholdet mellem MET'er, der blev opnået under træning, og den tid det tog at tage de 60 trappetrin. Patienter, der gik op ad trappen på mindre end 40 til 45 sekunder, opnåede mere end ni-10 MET'er. Tidligere undersøgelser har vist, at 10 MET'er under en træningstest er forbundet med en lav dødelighed (en procent eller mindre om året eller 10 procent over 10 år). I modsætning hertil opnåede patienter, som det tog mindst halvandet minut at gå op ad trappen, mindre end otte MET'er, hvilket svarer til en dødelighed på to-fire procent om året eller 30 procent over 10 år.

Under løbebåndstesten genererede forskerne også billeder af hjertet for at vurdere dets funktion under træning - et hjerte, der fungerer normalt under træning, indikerer en lav sandsynlighed for koronararteriesygdom. De sammenlignede derefter disse fund med resultaterne af trappetesten. Ca. 58 procent af patienterne, der afsluttede trappetesten på mere end 1,5 minutter, havde unormal hjertefunktion under løbebåndsundersøgelsen. Derimod havde kun 32 procent af dem, der tog trappen på mindre end et minut, unormal hjertefunktion under løbebåndsundersøgelsen.

Dr. Peteiro bemærkede, at korrelationen mellem trappetesten og træningskapacitet (dvs. MET'er) ville være det samme som hos den generelle befolkning. Men de tilsvarende dødeligheder og hjertefunktion ved billeddannelse ville være gunstigere for den generelle befolkning end for deltagerne med symptomer og mistænkt eller bekræftet