Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"De fire børn, som vi hidtil har haft indlagt med symptomer på MIS-C, har alle tidligere været inficeret med covid-19, fortæller Mette Holm. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital.

Fire danske børn har været ramt af MIS-C som følge af covid-19 infektion

Internationalt er der løbende rapporteret om alvorlig inflammatorisk sygdom hos børn (MIS-C) som følge af infektion med covid-19. Senest har der været flere tilfælde i Sverige. I Danmark er der indtil videre fire tilfælde – og danske børnelæger følger udviklingen tæt

Læger, særligt i USA, England og Spanien begyndte i foråret 2020 at advare om en sjælden betændelsesreaktion med hjertekomplikationer blandt børn, der måske havde relation til covid-19. Det førte efterfølgende til, at man i Dansk Pædiatrisk Selskab advarede børnelæger og landets lægevagter om tilstanden, som i øvrigt i forhold til symptomer minder om sygdommen Kawasaki: En inflammatorisk sygdom som typisk årligt rammer omkring 30-40 børn efter, at de har overstået en infektionssygdom. I dag ved man, at Kawasaki og MIS-C (Multisystem Inflammatory Syndrom in Children) ikke er relateret til trods for deres sammenlignelige symptombillede. Det fortæller Mette Holm, overlæge, lektor, pd.d., Børn og Unge, Infektionssygdomme og immundefekter på Aarhus Universitetshospital (AUH). Hun har siden de første advarsler fra internationale kollegaer været involveret i at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem coronavirus og danske børn, som har været hospitalsindlagte med enten diagnosen Kawasaki eller symptomer, som minder herom:

"Symptomerne for Kawasaki og MIS-C er nogenlunde identiske: Børnene har alle høj feber, lider typisk af udslet på kroppen, hænder/fødder, de har røde øjne, stærkt røde læber og tunge, og sygdommen kan også påvirke det vaskulære system og kan føre til udposning på koronarkar eller påvirkning af hjertemusklen. Men vi har i perioden ikke behandlet flere børn med Kawasaki i Danmark end normalt, og de fire børn, som vi hidtil har haft indlagt med symptomer på MIS-C, har alle tidligere været inficeret med covid-19. Forskellene på sygdommene er, at de børn, som rammes af Kawasaki sjældent er ældre end fem år, men af de internationale opgørelser og ud fra WHO’s kriterier kan vi se, at gennemsnitsalderen for børn, som rammes af MIS-C er otte år. Den tidsmæssige sammenhæng mellem SARS-CoV-2 pandemien og forekomsten af MIS-C samt det faktum at børnene har antistoffer mod virus, antyder desuden, at der må være en stærk relation mellem infektion med covid-19 og MIS-C - og at vi her har at gøre med en ny sygdom, som vi endnu ikke ved ret meget om.”

Noget går galt i immunforsvaret

De fire danske børn har - ud over at være testet positive for covid-19-antistoffer - haft alvorligt ondt i maven i en grad, så der har været mistanke til for eksempel blindtarmsbetændelse. De har oftest haft leverpåvirkning og påvirkede nyretal, ligesom de har haft forhøjede hjerteenzymer som tegn på hjertepåvirkning. De har alle været syge i en grad, hvor de skulle indlægges, observeres og have immundæmpende behandling, men ingen af dem har været i intensiv behandling, fortæller Mette Holm og tilføjer:

”MIS-C rammer sunde og raske børn, hvor der er uger imellem, at børnene har haft covid-19 og udvikler symptomer på MIS-C. Ingen af dem har været særligt syge af covid-19. Man forestiller sig derfor, at der er gået noget galt i deres immunforsvar mod infektionen med covid-19, som fører til, at deres immunforsvar efterfølgende overaktiveres og angriber kroppen selv.

Øget viden sikrer hurtig diagnose og behandling

Som følge af, at svenske kollegaer nu rapporterer om hundredevis af tilfælde af børn med MIS-C, har man også i Danmark skærpet opmærksomheden på MIS-C yderligere, pointerer Mette Holm:

”Siden maj 2020 har vi kendt til MIS-C. Siden da er sygdommen velbeskrevet fra udenlandske erfaringer både med hensyn til håndtering og behandling af børnene. Erfaringerne med MIS-C deles internationalt og også blandt børnelæger i Danmark. Øget viden om sygdommen sikrer på den måde hurtigere diagnose og dermed også behandling af tilstanden.”

Mette Holm understreger, at MIS-C er en yderst sjælden tilstand og at forældre ikke skal bekymre sig unødigt ved eksempelvis feber.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Feed ikke fundet.

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo