Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Patienter med mindre hjertefejl bør følge livslang kontrol

Sebastian Udholm

Børn født med et mindre hul mellem hjertets forkamre får ikke tilbudt lukning af deres hul, men Sebastian Udholm, der er nyudnævnt doktor på Health fakultetet, Aarhus Universitet, anbefaler i stedet livslang kontrol for at undgå, at defekten giver børnene helbredsmæssige udfordringer senere i livet.

En af de hyppigste medfødte hjertesygdomme er hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre. Børn med større hjerte-defekter får lukket hullet ved operation, men patienter med mindre defekter bliver ikke behandlet kirurgisk.

Sebastian Udholm forsker ved Institut for Klinisk Medicin i de psykiske og fysiske konsekvenser for patienter med et mindre hul i skillevæggen – også kaldet atrieseptumdefekt (ASD). Han konkluderer i sin doktordisputats, at mindre ASD-defekter kan udvikle sig over tid, og potentielt medføre for tidlig død, kroniske diagnoser, hjerterytmeforstyrrelser, nedsat fertilitet og et påvirket mentalt helbred.

Han anbefaler derfor, at patienter med en lille åbentstående ASD-defekt indgår i et livslangt kontrolforløb hos en hjertespecialist for at sikre, at deres helbred ikke lider overlast.