Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Normalt EKG kan med stor sikkerhed udelukke hjertesvigt med reduceret uddrivningsfraktion

40 procent af alle henvisninger fra almen praksis til udredning for hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion af venstre ventrikel kan potentielt undgås.

Et normalt EKG fører nemlig sjældent til diagnosen hjertesvigt, viser dansk forskning – og man bør derfor i primærsektoren begynde med at udrede for andre sygdomme, mener forskerne.

I de europæiske guidelines for udredning af hjertesvigt er EKG et vigtigt diagnostisk værktøj – og et normalt EKG gør diagnosen hjertesvigt usandsynlig. Men kan et normalt EKG også udelukke hjertesvigt med nedsat venstre uddrivningsfraktion (HFrEF)?  Det mener forskere fra Odense Universitetshospital, Svendborg Hospital, som netop har præsenteret data fra deres forskning på årets europæiske hjerte-kongres i Barcelona (ESC 2022).

De mener, at EKG, på baggrund af deres forskning, i fremtiden i højere grad end i dag bør udgøre et validt gatekeeper-værktøj for den praktiserende læge, når det skal afgøres, om patienter skal henvises til yderligere kardiologisk udredning herunder ekkokardiografi.

”Ser man på data fra vores studie, så kan en normal EKG foretaget i almen praksis, potentielt betyde op mod 40 procent færre henvisninger til udredning for hjertesvigt. Autoanalysen i et EKG-værktøjet er højsensitiv, og resultaterne vil kun sjældent være misvisende. De færre henvisninger vil betyde en stor besparelse – både økonomisk og ressourcemæssigt,” fastslår professor og overlæge ved Medicinsk Afdeling på Svendborg Sygehus, Kenneth Egstrup.

En korrekt hypotese

Forskerne har gennem et år set på samtlige henvisninger på Svendborg Sygehus, 403 i alt, fra almen praksis til udredning for hjertesvigt. Hypotesen for deres forskning var, at præsenterer patienterne sig med et normalt EKG, så vil det ikke kræve yderligere hjerte-undersøgelser - og der er ikke tale om hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion i venstre ventrikel.

Patienterne blev inddelt i to grupper; en gruppe med normalt EKG og en gruppe med ikke normalt EKG. Samtlige patienter fik målt deres uddrivningsfraktion i venstre ventrikel ved ekkokardiografi.

155 (38 procent) af patienterne havde et normalt EKG. 248 (62 procent) havde et EKG, som ikke var normalt. I alt identificerede man ved hjælp af EKG 55 patienter (14 procent) med uddrivningsfraktion i venstre ventrikel på under 60 procent og 31 patienter (otte procent) med uddrivningsfraktion i venstre ventrikel under 50 procent. Hos patienter med normalt EKG havde kun to patienter hjertesvigt med en let reduceret uddrivningsfraktion i venstre ventrikel (41-49 procent).

”Data viser, at EKG-undersøgelsen har en sensitivitet på 94 procent og en negativ prædiktiv værdi på 99 procent. Dermed er vores hypotese korrekt; hvis EKG er normal, så er der ikke tale om hjertesvigt,” siger Kenneth Egstrup, som ligesom sine kollegaer var overrasket over, at så få patienter i studiet endte med diagnosen hjertesvigt.

”Kun 19 af de 403 henviste havde et EF på 40 eller derunder, 12 havde et EF på mellem 41 og 49. I alt blev kun 31 ud af de henviste diagnosticeret med hjertesvigt med nedsat uddrivningsfunktion i venstre ventrikel. Tidligere har vi regnet med, at det er omkring hver sjette henviste, som ender med at få diagnosen – men det tal er jo så betragteligt lavere – nemlig omkring hver 13. henviste patient.”

Andre sandsynlige årsager

Kenneth Egstrup mener på baggrund af de data ikke, at det er urimeligt at anbefale, at man i almen praksis ved normalt EKG, begynder med at udrede patienten for andre sygdomme.

”Vi kan med stor sikkerhed udelukke hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion af venstre ventrikel ved normalt EKG. Man bør derfor i primærsektoren - inden man henviser til yderligere kardiologisk udredning - se på, om der kan være andre sandsynlige årsager til patientens symptomer, eksempelvis KOL, overvægt eller måske ringe kondition.”

Forskerne analyserer nu samme data for patienter med en uddrivningsfraktion af venstre ventrikel på over 50.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)