Kortlægning af indholdet af en blodprop i hjertet kan føre til mere individualiseret behandling
De brugte balloner fra PCI skal give svar på, hvad en blodprop i hjertet eller en kranspulsåreforsnævring består af. Målet er i højere grad at blive i stand til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.
Hvad er det for en proces, der fører til forsnævring af hjertets kranspulsårer – og fører til, at man rammes af en blodprop i hjertet? Det undersøger kardiologer på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital sammen med forskere fra Københavns Universitet ved hjælp af en ny metode. Svarene skal være med til at udvikle personlig medicin til iskæmisk hjertesygdom.
”Vi indsamler noget, der tidligere er blevet kasseret og bortskaffet, nemlig de balloner, der har været brugt til at udvide hjertets kranspulsårer ved åreforkalkning eller blodprop i hjertet. Det materiale, der sidder uden på ballonen, efter den har været blæst op og trukket sammen igen inde i kranspulsåren, får vi analyseret, for den rummer et værdifuldt ’fingeraftryk’ af selve sygdomsprocessen. Det er første gang, vi bruger den metode til at undersøge det, der sidder inde i forkalkede kransårer hos levende mennesker,” fortæller Gorm Mørk, der er 1. reservelæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.
Studie med 200 personer
Her indsamler man sammen med blodprøver fra patienterne de brugte balloner, hvorefter de specialudviklede og særligt følsomme protein-analyser foretages Københavns Universitet. Det indledende arbejde har vist, at metoden virker, og resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift ATVB (Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology). Nu søsætter forskningsgruppen et større studie med over 200 patienter for at belyse området yderligere.
Tidligere har forskerne mest analyseret det biologiske indhold i forsnævringen eller i blodproppen hos afdøde patienter og i få tilfælde hos bypass-opererede personer.
”Når vi tager prøverne på det bankende hjerte, kan vi få en idé om, hvad der biologisk sker inde i blodkarret i det øjeblik. Vi vil for eksempel se efter forskelle i prøverne, alt efter om man kommer ind med helikopteren og har en akut blodprop, eller man har en stabil tilstand med brystsmerter over længere tid på grund af en mindre forsnævring. I analyserne håber vi at finde markører, der kan sige noget om, hvad mekanismen bag forsnævringen skyldes i det enkelte tilfælde,” siger professor og overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme, Henning Bundgaard.
Han tilføjer, at man i mange år har ønsket sig at finde ud af, hvad der rent biologisk sker, når hjertets kranspulsårer forsnævres. Henning Bundgaard forventer, at denne viden kan indgå i udviklingen af en mere målrettet behandling og dermed bidrage til at udvikle personlig medicin.