Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Ceramid-måling kan forudsige hjerteanfald og andre hjertehændelser

ACC.17: Måling af lipider, kendt som ceramider, i blodet kan mere effektivt identificere personer med mistænkt koronar hjertesygdom, som har behov for behandling eller som bør følges nøjere.

Det antyder en ny undersøgelse fra Mayo Clinic, der lørdag blev præsenteret på American College of Cardiology, ACCs årlige videnskabelige session i Washington DC. (Abstract 1235-057)

Selvom tidligere forskning har påvist forhøjede ceramidniveauer blandt personer med bekræftet hjertesygdom eller hjerteanfald, er dette den første undersøgelse, der viser sin forudsigelseskraft blandt folk uden blodpropper og hos personer med lave niveauer af det såkaldte dårlige LDL-kolesterol.

Undersøgelse viser, at ceramider var i stand til at forudsige større kardiovaskulære hændelser som hjerteanfald, slagtilfælde, revaskularisering og død blandt patienter med og uden tegn på blodpropper samt hos patienter med lavt LDL, der ofte bliver opfattet som den gyldne standard for risiko-vurdering. 

Faktisk viste personer med de højeste niveauer af blodceramider sig at have en tredobbelt til firedobbelt større risiko for at blive ramt af en kardiovaskulær hændelse sammenlignet med perosner med den laveste ceramid-score, uanset deres LDL-kolesterol-niveau eller tilstedeværelsen af ​​en blokering i hjertets arterier.

"Baseret på vores resultater synes måling af ceramider i blodet, at være en ny, potentielt bedre markør end LDL til at forudsige første og gentagne hjertetilfælde hos patienter både med og uden etablerede koronare blokeringer," siger Jeff Meeusen, der er klinisk kemiker og medchef ved Cardiovascular Laboratory Medicine ved Mayo Clinic samt undersøgelsens hovedforfatter.

"Hjertesygdom er fortsat den hyppigste dødsårsag i USA. Måling af ceramider tilbyder en anden information til at identificere personer, der måske har brug for lidt mere opmærksomhed, beslutninger om guidelines behandlinger og for at holde patienterne motiveret til at leve hjertesundere."

I modsætning til kolesterol, som er temmelig inaktiv, spiller ceramider en aktiv rolle i sygdomsprocessen ved at tiltrække inflammatoriske celler og fremme størkning, mener Meeusen. 

Alle celler har evnen til at lave ceramider, men ceramidniveauet har tendens til at akkumulere i blodet, når vi har for meget fedt eller forbruger overskydende kalorier.

Undersøgelsen omfattede 499 patienter på Mayo Clinic, der blev henvist til koronar angiografi for at kontrollere for eventuelle blokeringer i hjertets arterier, hvoraf kun halvdelen (46 procent) beviseligt viste sig at have en blokering. 

Koronararteriesygdom blev defineret som 50 procent stenose, eller forsnævring, i en eller flere arterier. Patienter havde nogenlunde samme alder, blodtryk, rygning status og det såkaldt gode HDL-kolesterol. Patienter med diabetes eller et tidligere hjerteanfald, slagtilfælde eller operation af kranspulsårer blev udelukket. 

Forskerne målte fire forskellige typer af ceramider i blodet ved baseline og kombinerede værdierne ind i en 12-skala. Patienterne blev inddelt i fire risikokategorier efter deres ceramidniveauer: 

lav (0-2)

mellem (3-6)

moderat (7-9)

høj (10-12)

Forskere fulgte undersøgelsens deltagere i gennemsnitligt otte år og registrerede  hjerteanfald, slagtilfælde, revaskularisering og død. 

Samlet set havde 5,1 procent af patienterne en større kardiovaskulær hændelse i løbet af undersøgelsen. Men risikoen for at få en hændelse var progressivt højere sammenlignet med niveauet af ceramider i blodet.

For hver pointstigning i ceramid-scoren steg risikoen med 9 procent - en tendens, der forblev selv efter fuld justering for andre risikofaktorer, herunder alder, køn, højt blodtryk, rygning, total kolesterol, HDL og markører for inflammation.

Faktisk viste antallet af hændelser sig at være dobbelt så stor blandt mennesker med den højeste ceramid-score sammenlignet med dem med den laveste (8,1 versus 4,1 procent henholdsvis).

Total kolesterol steg også med stigende ceramid-scorer og mænd var mindre tilbøjelige til at have høje niveauer af ceramider.

Blandt dem uden koronararteriesygdom lige efter angiografi var antallet af kardiovaskulære hændelser kun 3,1 procent, hvilket var lavere end det totale gennemsnit. Men da forskerne undersøgte denne gruppes ceramidscorer viste det sig, at de personer med de højeste niveauer var næsten fire gange mere tilbøjelige til at opleve en kardiovaskulær hændelse end dem med det laveste (7,8 versus 2,2 procent henholdsvis). 

En lignende tendens blev set blandt personer med lavt LDL-kolesterol (<100 mg / dl), der typisk betragtes som et godt LDL-mål. I denne gruppe var antallet af hjerteanfald, slagtilfælde og revaskularisering og død mere end fire gange så høj hos personer med et højt ceramid-niveau (16,4 vs 3,7 procent).

"Ceramider er betydelig og uafhængigt forbundet med sygdom, selv efter justering for traditionelle og nye kardiovaskulære risikofaktorer," understreger Meeusen. 

"Ceramider synes at være langt vigtigere end vi tidligere har regnet med."

Kardiologer på Mayo Clinic bruger allerede rutinemæssigt en test af ceramider, der blev klar i august 2016, som en måde til yderligere at risikovurdere patienter, der ellers ikke modtager behandling, men kunne have en høj risiko for et alvorligt hjertetilfælde. 

Det er patienter, der vil have fordel af mere intensiv behandling som en højere dosis statin, en ernæringsekspert eller ekstra motion, forklarer Meeusen.

"At kende deres ceramid-score kan forbedre compliance og øge motivation hos patienten, især fordi tallene bedres i løbet af et par uger," siger han.

Yderligere undersøgelser er i øjeblikket i gang for at undersøge, om kontrol af ceramider kan hjælpe med at forhindre eller sinke udviklingen af ​​hjertekar-sygdom, samt om brugen af medicin som PCSK9 hæmmere påvirker ceramid-niveauet.