At forsyne hjertepatienter med en kunstig hjerteklap via et rør gennem en pulsåre i lysken – det såkaldte TAVI-indgreb – viser sig i stadig flere studier og for stadig flere patienter at være et alternativ til kirurgisk aortaklap-operation.
Ud over at være mere skånsomt er det lige så godt og sikkert – om end de to indgreb har lidt forskellige risikoprofiler.
Lars Søndergaard
Senest har TAVI-behandlingen vist sin værdi i det store SURTAVI-studie, som netop er offentliggjort, og hvor målgruppen var patienter med mellemhøj risiko. Danske patienter har også deltaget i dette studie, under ledelse af overlæge, dr. med. og kardiolog Lars Søndergaard fra Rigshospitalet, som også sad i styrekomiteen for studiet. SURTAVI omfattede 1.700 patienter fra flere lande og havde base i Texas, USA.
TAVI-indgrebet startede for få år siden som en alternativ behandling til kirurgisk aortaklap-operation. Først fandt man, at det var en succes for patienter, som blev afvist til kirurgi. Dernæst fandt man, at det også var mindst lige så godt som kirurgi for patienter med både lav og høj operationsrisiko. Og nu altså også for patienter i mellemrisiko-gruppen.
Lige stor dødelighed men forskellige risici
I SURTAVI blev 1.746 patienter fra 87 hjertecentre randomiseret til TAVI eller kirurgisk indgreb. Det primære endepunkt var at se på død af hvilken som helst årsag eller slagtilfælde efter to år. Efter 24 måneder var forekomsten heraf 12,6 procent i TAVI-gruppen og 14,0 procent i operationsgruppen. Dødeligheden var således lige stor i begge grupper.
Risikoprofilen i de to behandlinger viste sig i SURTAVI at være forskellig, idet kirurgi var forbundet med flere tilfælde af akut nyreskade og atrieflimren, hvorimod TAVI havde flere tilfælde af aorta-insufficiens og medførte større behov for pacemakerimplantation.
Vil ikke ændre praksis i Danmark
”SURTAVI er et af mange studier, der sammenligner TAVI med kirurgi. Det betyder, at vi efterhånden har en rigtig god dokumentation for effekten på baggrund af store patientgrupper,” siger Lars Søndergaard, der er godt tilfreds med studiets resultater.
{article 748}
[image-fulltext]
[cat_name] | [created]
[link][title][/link]
[text limit="100" strip="1"]
{/article}
I Danmark såvel som i resten af Europa forventer han ikke, at SURTAVI vil ændre praksis, da TAVI for patienter i mellemrisiko-gruppen allerede er en udbredt behandling. Men i takt med den øgede mængde dokumentation forudser han snarlige ændringer i guidelines for hjerteklapsygdom hos patienter i mellemrisikogruppen, hvor TAVI vil blive sidestillet med kirurgi.
… men en milepæl i USA
TAVI blev i Danmark foretaget første gang i 2007. Siden har det udviklet sig sådan, at de to behandlinger i dag bruges stort set lige meget.
Sådan har det ikke være i USA – primært pga. forsikringsreglerne. Men det vil vende i 2017, forudser SURTAVI-studiets ledende forsker, Michael Reardon, M.D., thoraxkirurg og leder af hjertekarforskning ved Houston Methodist DeBakey Heart & Vascular Center:
"Lægerne har allerede accepteret denne behandlingsform, patienterne har allerede accepteret den, så jeg tror, vi vil fortsætte med at se en acceleration. 2017 bliver det første år, hvor vi ser flere TAVI'er udført i USA end kirurgiske aortaklapper. Vi har nået en milepæl."
Sammenlagt er dødeligheden mindre med TAVI
Resultatet for dødelighed er i SURTAVI ikke helt på linje med det i en meta-analyse, som overlæge, dr. med. og kardiolog Lars Søndergaard fra Rigshospitalet var med til at gennemføre på europæisk plan sidste år. Det omfattede i alt 3.800 patienter og viste, at dødeligheden efter to år var 13 procent mindre end ved det kirurgiske indgreb – uafhængig af mellem- eller højrisiko, og hvilken type klap man brugte.
”Så lægger man det hele sammen og vejer plusser og minusser, ser det ud til, at TAVI er bedst på den korte bane. Vi har dog ikke fået fastslået, hvordan resultatet vil se ud på den lange bane,” siger Lars Søndergaard og peger på, at der nu er brug for studier af holdbarhed ud over to år på større populationer af patienter.
TAVI holder også på fem-års sigt
En opfølgning på det nordiske NOTION1-studie (aortaklapprojektet) har netop vist, at resultaterne fra første del af studiet holder også efter fem år. I første omgang viste studiet, der blev offentliggjort for to år siden, at behandling af forsnævret hjerteklap gennem lysken er lige så effektiv og sikker for alle patienter som åben hjerteoperation, samt giver færre alvorlige komplikationer efter ét år.
Bag studiet stod bl.a. overlæge, dr. med. og kardiolog Lars Søndergaard fra Rigshospitalet. Han glæder sig over de nye fem-års data og siger:
”Nu må vi så se, hvordan resultaterne bliver efter ti og 15 år. Men som jeg ser det, er der intet, der tyder på, at TAVI-klapper holder dårligere end kirurgiske klapper.”
NOTION1 blev gennemført på 280 danske og svenske patienter med svær hjerteklapforsnævring (aortaklap stenose) og i gruppen med lav risiko.
For et år siden gik forskerne bag NOTION1 i gang med NOTION2, hvor man vurderer forskellene på dødelighed og risici ved TAVI kontra kirurgi på de yngre patienter (60-75 år). Resultaterne herfra ventes at være klar om to-tre år.
Ligestiller data herfra også TAVI og kirurgi vil lægerne formentlig være tæt på grønt lys for behandling af patienter tidligere i livet med den mere skånsomme TAVI-behandling.
