Professor om Medicinrådets afvisninger: Vi risikerer at skabe et middelmådigt sundhedsvæsen

Medicinrådet har for lidt tillid til lægernes faglige skøn og for meget fokus på at smøre pengene tyndt ud, når der træffes afgørelser om nye dermatologiske lægemidler. Konsekvensen kan være, at Danmark bliver uattraktivt for læger, virksomheder og forskere, lyder kritikken fra professor og overlæge Simon Francis Thomsen.

Det er nu tredje gang i løbet af bare fire måneder, at Simon Francis Thomsen, professor, overlæge på Bispebjerg Hospital, Dermato-Venerologisk Afdeling, og tidligere formand for Dermatologisk Selskab, frustreres over Medicinrådets afvisning af nye behandlinger til hudsygdomme. Nu fremsætter han en generel kritik af rådets arbejde, som han mener har for stort fokus på at sprede pengene ud til så mange patienter som muligt: 

”Hvis vi har så lavt et ambitionsniveau rent fagligt og videnskabeligt i det danske sundhedsvæsen, så tror jeg, det får uforudsigeligt store konsekvenser,” lyder det i kølvandet på Medicinrådets seneste afvisning inden for dermatologi i marts. 

Først afviste Medicinrådet i december 2023 Spevigo (spesolimab) til pustuløs psoriasis (GPP). Og i januar 2023 afviste rådet Olumiant (baricitinib) til behandling af alopecia areata, og så i marts afviste rådet Cosentyx (secukinumab) til behandling af hidrosadenitis suppurativa (HS). Alle tre lægemidler er godkendt af både Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Amerikanske Fødevare- og Lægemiddeladministration (FDA). 

Og ligesom Simon Francis Thomsen offentligt har kritiseret de to første afgørelser, er han overrasket over, at secukinumab heller ikke bliver en del af den anbefalede behandlingslinje til patienter med HS, der betragtes som en af de hudsygdomme, der har den største negative indvirkning på livskvalitet.

”Det er en patientgruppe, der er vanvittigt plaget af deres sygdom. De er i kæmpe nød og har virkelig brug for en effektiv behandling til deres sygdomsudbrud, som er begrænsende, smertefulde og uforudsigelige,” siger han og nævner, at HS har en høj grad af komorbiditet, og at mange står udenfor arbejdsmarkedet på grund af deres sygdom.

”I dag har vi kun ét godkendt stof til behandling af HS, og det er indlysende, at der er et kæmpe behov for nye, effektive behandlinger. Derfor er det meget problematisk, at vi ikke må bruge dette nye lægemiddel,” siger Simon Francis Thomsen om afgørelsen, hvori det konkluderes, at: 

”Effekten af secukinumab er på niveau med effekten af adalimumab, som er den behandling, patienterne får i dag” og: ”Medicinrådet vurderer, at omkostningerne til secukinumab er for høje sammenlignet med adalimumab”.

Stor afstand til klinisk virkelighed 

Ifølge Simon Francis Thomsen er der stor afstand mellem Medicinrådets afgørelse og lægernes kliniske virkelighed, hvor halvdelen af alle HS-patienter, der behandles med adalimumab er stoppet igen efter ni måneder på grund af bivirkninger eller manglende effekt, forklarer han. 

Der er derfor et behov for flere midler at vælge imellem, så behandlingen kan målrettes den enkelte patient, ligesom Simon Francis Thomsen kritiserer, at der udstedes retningslinjer, hvor det dyreste præparat først må anvendes, når de mindre dyre er prøvet af. 

”Det er tit sådan, at hvis man har prøvet flere biologiske midler først, så virker det, man giver sidenhen dårligere. Og for nogle patienter vil det give bedre mening at give secukinumab før adalimumab. Der har vi i Danmark en tåbelig måde at håndtere dyre lægemidler på, fordi vi på den måde risikerer at reservere dem, til det er for sent,” siger han. 

Selvom Simon Francis Thomsen har forståelse for, at der kan være behov for at prioritere økonomien, så mener han, at man bør anskue regnestykket fra et større perspektiv – en økonomisk tænkning, hvor det eksempelvis indregnes, hvad det koster samfundet, at en dårligt behandlet HS-patient ender på førtidspension.

”Man burde gøre det helt omvendt og starte med de mest effektive lægemidler. På den måde sparer man dels patienterne for mange lidelser, men også samfundet for mange udgifter. Men det har Medicinrådet historisk ikke interesseret sig så meget for,” siger han.  

Danmark taber faglig højde 

Efter Simon Francis Thomsens opfattelse er der en risiko for, at Medicinrådets nuværende linje kommer til at skade det danske sundhedsvæsen på et mere grundlæggende plan. Han understreger, at han ikke er uenig i, at der skal være råd til mest muligt i sundhedsvæsenet, men hvis man hele tiden forsøger at fordele ressourcerne ligeligt ud til alle, kommer der for meget fokus på ”laveste fællesnævner”, lyder kritikken:

”Hvis man konstant siger nej til spydspidsbehandlinger og behandlinger, der ligger oppe i den avancerede ende af spektret, så taber vores sundhedsvæsen fagligt og akademisk højde. Det bliver uattraktivt for firmaer, udenlandske forskere og alt det, der handler om at skabe ny viden, og som vi ved har kæmpestor betydning for vores sundhedsvæsens udvikling,” siger han og fortsætter: 

”Vi risikerer at skabe et middelmådigt sundhedsvæsen.”

Generelt er Simon Francis Thomsen kritisk overfor, at Medicinrådet i så vidt et omfang kan diktere behandlingslinjer i stedet for, at behandlingen baseres på lægens faglige skøn angående den enkelte patient. Han mener, der bør udvises større tillid til lægerne – fordi de simpelthen er bedre i stand til at prioritere ressourcerne: 

”Jeg er fortaler for, at man bruger den viden, vi har om sygdommene, rationelt. Og rationelt handler ikke kun om at vælge det billigste - det handler om at vælge det rigtige til den rigtige patient. Og vi er selvfølgelig heller ikke interesserede i at bruge dyr medicin unødigt.”

Han mener desuden, det påvirker lægernes drivkraft og lyst til arbejde i sundhedsvæsenet: 

 ”Hvis læger bare skal behandle patienter ud fra, hvad andre har bestemt, er det ikke længere meningsfuldt at være læge. Så kan man lige så godt administrere lægemidler på baggrund af gennemsnitlige effekter i et videnskabeligt forsøg,” lyder det. 

Medicinrådets svar på kritikken

Medicinrådet er blevet forelagt kritikken fra Simon Francis Thomsen, og de har sendt et skriftligt svar fra Medicinrådets formand, Jørgen Schøler Kristensen, til Medicinske Tidsskrifter:  

”Allerførst er det vigtigt at slå fast, at Medicinrådet ikke tager stilling til behandling af enkelte patienter, men har fået til opgave at udarbejde anbefalinger til, om nye lægemidler bør være standardbehandling til grupper af patienter på landets hospitaler. Hvis Medicinrådet skal anbefale en ny behandling som standardbehandling, skal der være et rimeligt forhold mellem pris og dokumenteret effekt. Ellers kan det gå ud over patienter andre steder i sundhedsvæsenet.”

”I forhold til secukinumab til hidrosadenitis suppurativa vurderer Medicinrådet, at lægemidlets effekt og bivirkninger er på niveau med adalimumab, som er et andet lægemiddel til patientgruppen. Men secukinumab er dyrere end adalimumab, og Medicinrådet mener derfor, at adalimumab skal anvendes som første biologiske behandling af hidrosadenitis suppurativa.”

”Som Simon Francis Thomsen også pointerer, kan det være relevant at vide, hvad effekten af et biologisk lægemiddel er, når det anvendes efter en tidligere biologisk behandling. Medicinrådet har derfor besluttet ikke at anbefale secukinumab som standardbehandling på det foreliggende evidensgrundlag, men opfordrer virksomheden bag lægemidlet til at vende tilbage med en ny ansøgning, hvor de godtgør, at secukinumab er omkostningseffektivt, når det anvendes efter et andet biologisk lægemiddel.”

”Læger og patienter i Medicinrådets 55 fagudvalg er afgørende i vurderingen af nye behandlingers effekt og bivirkninger i forhold til de nuværende standardbehandlinger. De rådgiver også om, hvilke eventuelle start- og stopkriterier, der kan indgå i en anbefaling, og de hjælper med at udpege subgrupper af patienter, som kan have gavn af behandlingen, hvis den ikke har dokumenteret effekt for hele gruppen.”

”I Medicinrådets sundhedsøkonomiske analyser indgår mange forskellige elementer. Primært selvfølgelig prisen på lægemidlet, men også andre udgifter eller besparelser som eksempelvis ressourceforbrug på hospitalerne i forbindelse med behandlingen. Danske Regioner har besluttet, at Medicinrådet ikke skal inddrage produktivitetseffekter i de sundhedsøkonomiske analyser for at undgå forskelsbehandling af patienter i forskellige aldre og forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet”.