”Vores resultater tyder på, at en lav grad af inflammation øger risikoen for at udvikle psoriasis. Og jo højere graden af inflammation er, jo højere er risikoen,” siger Charlotte Näslund Koch.
Systemisk inflammation øger risikoen for psoriasis
Systemisk inflammation øger risikoen for at udvikle psoriasis, indikerer nyt dansk studie. Det åbner en kattelem til bedre forebyggelse hos især ældre over 60 år, vurderer en af forskerne bag.
”Vores resultater tyder på, at en lav grad af inflammation øger risikoen for at udvikle psoriasis. Og jo højere graden af inflammation er, jo højere er risikoen,” siger Charlotte Näslund Koch, læge og ph.d. på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital. Hun er en af førsteforfatterne til studiet, der endnu ikke er publiceret. Data fra det nye studie blev dog præsenteret som poster på IFPA kongressen i Stockholm i juni.
Studiet har inkluderet mere end 100.000 mennesker fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen, der er en omfattende befolkningsundersøgelse med sundhedsoplysninger på borgere fra Københavnsområdet.
Ved at koble Herlev-Østerbro-undersøgelsen med psoriasisdiagnoser fra landspatientregistret har Charlotte Näslund Koch og medforfatter Amanda Kvist-Hansen fundet frem til sammenhængen mellem specifikke biomarkører, der kan sige noget om graden af systemisk inflammation og risikoen for at udvikle psoriasis. Alle mennesker i kohorten med høj inflammation på grund af en akut betændelsestilstand i kroppen blev ekskluderet fra start.
Kohorten blev fulgt over gennemsnitligt 9 år, og resultaterne viste blandt andet, at personer i kohorten med de højeste CRP-værdier havde 75 procent øget risiko for at udvikle psoriasis sammenlignet med de andre. For biomarkørerne SII (systemic immune-inflammation index) og NLR (neutrophil-to-lymphocyte ratio) var højere tal forbundet med en øget risiko på henholdsvis 40 og 30 procent. Og de samme resultater gik igen gennem hele studiet, fortæller Charlotte Näslund Koch:
”Vi har delt biomarkørerne op på forskellige måder – kontinuerligt og kategorisk – og uanset hvordan vi stiller dem op, og om vi tager højde for forskellige faktorer, som vi ved øger risikoen for psoriasis, får vi det samme signal: At jo højere niveau, man har, jo højere er risikoen for at udvikle psoriasis,” siger hun.
Ulmende inflammation
Psoriasis og årsagen til, at man udvikler sygdommen, er og bliver dog en kompleks sag, siger Charlotte Näslund Koch. At deres forskning peger på en sammenhæng mellem lav grad af inflammation og psoriasis betyder altså ikke, at dette er den eneste forklaring på, hvorfor man udvikler psoriasis. Hos unge mennesker, der får psoriasis tidligt i livet, er der sandsynligvis i højere grad tale om en stærk genetisk faktor, der slår igennem, siger hun:
”Men hos dem, der for eksempel først udvikler psoriasis i 60’erne, har vi en formodning om, at lav grad af inflammation spiller en større rolle. Det er sandsynligvis tale om en kombination af flere forskellige faktorer blandt andet gener, livsstil og inflammation, der ligger og ulmer gennem mange år, inden sygdommen så debuterer senere i livet,” siger hun.
Charlotte Näslund Koch understreger, at studiet er forbundet med flere usikkerheder – for eksempel findes der endnu ikke kun én definitorisk måde eller bestemte biomarkører til at definere niveauet af lav grad af inflammation på. Og der findes heller ikke klare regler for, hvordan man definerer lav grad af inflammation ud fra de forskellige tilgængelige biomarkører, forklarer Charlotte Näslund Koch. Men hun forventer, at der findes bedre retningslinjer for dette om 10-15 år.
På grund af denne usikkerhed har de i studiet også sammenholdt graden af inflammation ved hjælp af pågældende biomarkører med forekomsten af reumatoid artritis (leddegigt), der er anerkendt som værende en systemisk inflammatorisk sygdom.
”Vi kan se, at høje niveauer af de biomarkører, vi har brugt, hænger sammen med en øget risiko for reumatoid artritis, og på den måde har vi brugt det som en positiv kontrol i studiet,” siger Charlotte Näslund Koch.
Kan forebygge følgesygdomme
Klinisk kan resultaterne af studiet ikke bruges til konkret behandling endnu, men den nye viden bidrager til en bedre forståelse af mekanismerne bag psoriasis. Og med mere forskning på området, vil det forhåbentlig betyde, at man i fremtiden kan bruge det til bedre forebyggelse og behandling af psoriasis og dens følgesygdomme, siger Charlotte Näslund Koch:
”Hvis vi behandler psoriasis tidligt og aggressivt, kan vi så forebygge følgesygdomme som psoriasisgigt og hjerte-karsygdomme, der også er forbundet med lav grad af inflammation? Det ville jo være fantastisk. Det er dét spørgsmål, mange forskere og klinikere inden for vores verden forsøger at besvare lige nu, og der taler vores studie ind i den diskussion,” siger hun.