Psykisk syge arbejder færre år, men har fået sværere ved at få førtidspension

Mennesker med psykiske lidelser har et arbejdsliv, der i gennemsnit er 10,5 år kortere end befolkningens generelt. Særligt ramt er mennesker med skizofreni, hvor tabet er 24 år. 

Det fremgår af et stort dansk studie, der netop er publiceret i tidsskriftet The Lancet Psychiatry. Baseret på resultaterne peger forfatterne på behovet for at gøre mere for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at forblive længere tid på arbejdsmarkedet.

Bag forskningen står blandt andet lektor Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. I et tidligere studie fra 2019 fandt han og hans kolleger, at mennesker med psykiske lidelser lever 9,5 år kortere end befolkningen generelt. 

Begge studier er baseret på samme nye målemetode, der tager flere forhold i betragtning, og dermed giver et mere retvisende billede end tidligere studier. Dermed er de også de første af deres art, som kan vise årsagerne til forskellene. 

Konkret viser tallene i det aktuelle studie, at det totale antal aktive år på arbejdsmarkedet for mennesker med mentale lidelser er 12,8 år efter de har fået stillet en psykiatrisk diagnose. Sammenlignet med den generelle befolknings 23,3 år giver det en forskel på 10,5 år.

Forklaringen på dette tab i antal arbejdsår er hovedsageligt længere perioder på førtidspension (9,8 år versus 2,3 år) samt mere arbejdsløshed (5,3 år versus 3,1 år) og flere sygedage. 

Koster samfundet dyrt 

Det kortere arbejdsliv gælder alle typer mentale lidelser. For dem med skizofreni er det dog hele 24 år på arbejdsmarkedet, der mistes, mens for eksempel mennesker med depression eller angst mister godt 10 år.

“Det man skal huske her er, at depression og angst er langt mere udbredt end skizofreni. Så selvom skizofreni er værst på individniveau, er det de andre lidelser, der udgør den helt store byrde på samfundsplan, når så mange mister 10 års arbejdsliv,” pointerer Oleguer Plana-Ripoll. 

Han tilføjer, at studiet kun rummer de alvorligste tilfælde af depression og angst, idet data baserer sig på de psykiatriske registre. Desuden bemærker han, at man kun har undersøgt på individplan og ikke på samfundsplan.  

I studiet har forskerne set på data fra over 5 millioner danskere i alderen 18 til 65 år. De er fulgt i perioden fra 1995 til 2016. Og den nye metode, som forskerne introducerer, tager udgangspunkt i den præcise alder for lidelsens opståen, og estimerer for hver lidelse det gennemsnitlige antal år i arbejdsstyrken sammenlignet med den generelle befolkning på samme alder og med samme køn.

Behov for mere hjælp 

Noget af det, studiet viser med al tydelighed, er ifølge Oleguer Plana-Ripoll, at det er blevet sværere for mennesker med mentale lidelser at få bevilget førtidspension. 

Ifølge tallene er der i perioden 1995 til 2000 en difference i antal arbejdsår på 9,66, som kan henføres til førtidspension. Og i perioden 2011 til 2016 er det tilsvarende tal ‘kun’ 5,2. 

“Ser vi samtidig på tallene for arbejdsløshed og sygefravær, er de tilsvarende blevet højere. Og det indikerer, at hvor nogle mennesker for 20 år siden ville have fået førtidspension, fordi de ikke var i stand til at arbejde, der er de i dag bare arbejdsløse eller har flere sygedage,” siger han.

Oleguer Plana-Ripoll tilføjer, at det lavere tal således ikke skyldes, at de syge har fået det bedre, men i stedet må henføres til de senere års ændringer i det danske førtidspensionssystem, som har gjort det vanskeligere at få tilkendt førtidspension. 

“Jeg vil ikke udtale mig om, hvorvidt ændringerne er gode eller ej – det er et politisk spørgsmål. Min opgave er bare at vise mønstre og fakta. Og det tydelige billede er, at de mennesker, som i dag er forhindret i at få førtidspension, stadig ikke er i stand til at arbejde. Så som jeg ser det, har vi brug for at få skabt et system, som kan fremme medarbejderes mentale sundhed og støtte personer med psykiske lidelser gennem hele deres arbejdsliv og hjælpe dem til at forblive i arbejdsstyrken,” siger Oleguer Plana-Ripoll.