Hjertetransplanterede oplever hyppigt personlighedsændringer

89 procent af alle transplanterede oplever personlighedsændringer efter operationen, og det gælder især hjertetransplanterede patienter, viser nyt studie. Det har dog en oplagt forklaring, vurderer kardiolog og forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason.

En transplantationsoperation kan have betydelige psykologiske følgevirkninger for patienterne, og nogle modtagere af et organ udtrykker også bekymring for at udvikle nogle af deres donors personlighedstræk. Det viser et nyt amerikansk studie publiceret i tidsskriftet Transplantology.

I studiet har et hold amerikanske forskere undersøgt, om der rent faktisk sker personlighedsændringer efter organtransplantation, og specifikt, hvilke typer ændringer, der sker blandt hjertetransplanterede i forhold til andre organmodtagere. De bad i den forbindelse 47 deltagere besvare et onlinespørgeskema.

Data fra det amerikanske studie lægger sig i slipstrømmen af en håndfuld tidligere publicerede studier fra årene 1989, 1992, 1998, 2003 og 2019, der beskriver, at hjertetransplanterede patienter oplever ændringer i deres personlighed og fysik efter at have modtaget et nyt organ. Mere specifikt oplever de personlighedstræk og fysiske karakteristika, der i mange tilfælde var til stede hos deres donor.

Ændring i fysik hos hjertetransplanterede

I det amerikanske studie indgik 23 hjertetransplanterede patienter og 24 andre organtransplanterede (nyre, lunge og lever). Blandt alle transplanterede modtagere var gennemsnitsalderen 61,9 år, hvor flere end 80 procent var europæiske og 60 procent var pensionerede blandt både personer med hjertetransplantationer og personer med andre organtransplantationer. Der var dog en ikke-signifikant større procentdel af mænd, der modtog en hjertetransplantation (60,9 procent) sammenlignet med andre organtransplantationer (42,7 procent).

89,3 procent af alle transplanterede patienter rapporterede personlighedsændringer efter at have gennemgået transplantationen, hvilket var ens for hjertetransplanterede og andre transplanterede. Patienter, som havde fået et nyt hjerte rapporterede hyppigere end andre organmodtagere en ændring i deres fysik. Her var der tale om hele 95,7 procent sammenlignet med 54,2 procent blandt andre organtransplantationer.

En mulig forklaring på det fund er, at hjertetransplanterede oplever forbedret hjertefunktion efter deres transplantation, hvilket meget vel kan resultere i et øget energiniveau og øget tolerance over for fysiske aktiviteter, fremfører forskerne bag studiet, som dog også berører en ikke påvist mulighed for, at en cellulær hukommelse overføres fra donor til modtager, men også ændringer via nervesystemet.

“En anden biokemisk mekanisme, der muligvis kan forklare personlighedsændringer hos hjertetransplanterede, involverer overførsel af personlighedstræk via det interkardielle nervesystem, et komplekst system af neuroner i hjertet, der overføres sammen med hjertet under transplantationskirurgi. Neuronerne bruger de samme kemiske neurotransmittere, som findes i hjernen, til at kommunikere og lagre information.”

Forklaring kan være ligetil

Gunnar Gislason, som er professor, kardiolog og forskningschef i Hjerteforeningen, tilslutter sig ikke umiddelbart teorien om overførsel af cellulær hukommelse, men mener, at der findes andre langt mere oplagte forklaringer:

”De mest markante data i det meget lille studie, er omkring hjertetransplanterede patienters fysik. Patienterne får det bedre og klarer sig typisk bedre fysisk efter en hjertetransplantation. De kan overkomme mere. Min umiddelbare vurdering er, at de fleste hjertetransplanterede oplever fysiske ændringer for eksempel får de en bedre kondition.”

Det har generelt en positiv effekt af at få et nyt hjerte, og der er også en meget markant forskel i den henseende i forhold til andre grupper af transplanterede patienter. Så at der i studiet observeres flere forandringer hos hjertetransplanterede patienter end hos andre transplanterede, er ikke så mærkeligt. Forklaringen kan være ligetil; en hjertetransplantation er en større transplantation, end hvis man eksempelvis skal modtage en nyre.”

Dertil kommer, at der hos patienterne formentlig er stærkere fokus på at leve sundt fremadrettet, tilføjer han:

”Får man et nyt organ, vil man typisk føle taknemmelighed over at have fået en chance mere og et ansvar for at passe godt på det organ, som man har modtaget fra et andet menneske.”

Ændrede kostpræferencer

Andre ændringer, der var mere udbredte blandt hjertetransplanterede, men dog ikke statistisk signifikante, omfattede deltagelse i eller dét at være tilskuer til sportsaktiviteter (30,4 procent versus 8,9 procent), temperament (60,9 procent versus 50 procent) og kostpræferencer (47,8 procent versus 33,3 procent). De specifikke ændringer, mener forskerne bag studiet, kan være relateret til en overførsel af cellulær hukommelse fra donorer til modtagere, selvom yderligere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte eller afkræfte den hypotese, understreger de.

Specifikt i forhold til observationen om ændrede kostpræferencer, siger Gunnar Gislason:

”Den immunsupprimerende behandling, som man modtager i forbindelse med en organtransplantation, kan bevirke, at man skal være mere opmærksom på, hvad man spiser, da nogle fødevarer kan have indflydelse på nedbrydelse og udskillelse af medicinen. Derudover gælder, at man skal være omhyggelig omkring hygiejne og undgå upasteuriserede og rå fødevarer, fordi man er mere udsat for infektioner.”

Identitetsmæssige overvejelser

Den hyppigst rapporterede ændring blandt organtransplanterede generelt var i forhold til følelser. Resultaterne var næsten ens blandt hjertetransplanterede (58,3 procent blandt transplanterede generelt versus 52,2 procent hos hjertetransplanterede). Det tyder på, at en følelsesmæssig ændring kan forekomme som et resultat af operationen snarere end at være en konsekvens af overførsel af cellulær hukommelse relateret til den specifikke type organ, der bliver transplanteret, understreger forskerne.

I forhold til de selvrapporterede personlighedsændringer hos de transplanterede patienter, så mener Gunnar Gislason også, at det kan bero på flere forklaringer:

”At modtage et nyt organ – særligt et hjerte – er forbundet med mange bekymringer hos patienterne. Bekymringer, som også relaterer sig til identitetsmæssige overvejelser, som kan have indvirkning på deres livskvalitet. Det fylder naturligvis meget, at man har modtaget ’et nyt liv’ i gave. Der er også bekymring over afstødning af det modtagne organ, og hvor længe det holder. Derfor er det også godt, at man tilbyder patienterne bistand i form af eksempelvis samtaler med en psykolog i forbindelse med ventetiden og transplantationen. Her kan det blive italesat, hvad det kan have af konsekvenser for patienten både psykisk i form af følelsesmæssige udsving, men også fysisk i form af for eksempel bivirkninger.”

Flere mekanismer i spil

Studiet var ikke designet til at undersøge og fastlægge årsagen til personlighedsændringer efter organtransplantation. Hypoteserne er med andre ord talrige, og det er muligt, at flere mekanismer er i spil. Forskerne fremfører selv – hvilket Gunnar Gislason også understreger – at der er tale om et mindre studie, idet antallet af deltagere blot er 47. Det kan også forklare, hvorfor statistisk signifikans ikke blev opnået på de nævnte parametre.

”Det er et ganske lille studie med meget generelle spørgsmål, og man skal nok være forsigtig med at konkludere alt for meget på den baggrund.”

En anden begrænsning er potentiel selektionsbias: Modtagere, der oplevede personlighedsændringer efter organtransplantation, kan være mere tilbøjelige til at svare på en online-undersøgelse, der omhandler netop dét. Og altså mere tilbøjelige end modtagere, der ikke oplevede nogen personlighedsændringer, understreger forskerne bag studiet, ligesom de også understreger, at studiet er baseret på selvrapporterede data.