DPS: Almen praksis kan godt behandle flere patienter med depression – men ikke med ADHD
Christian Legind, næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), frygter ikke for behandlingskvaliteten, hvis de praktiserende læger som foreslået af Sundhedsstyrelsen skal overtage og igangsætte behandlingen af unge med depression. Men selskabet er bekymret, hvis psykiaterne skal give slip på patienter med ADHD.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) forholder sig meget kritisk til et nyt udkast til behandlingsvejledning for psykofarmaka fra Sundhedsstyrelsen, der vil flytte nogle af opgaverne fra psykiaterne til de praktiserende læger. I deres høringssvar skriver DSAM blandt andet, at ”med så radikale ændringer er et kommende sammenbrud i almen praksis nærliggende”.
Hos Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er man imidlertid ikke så bekymret for at skulle flytte nogle af de nuværende opgaver over til almen praksis.
”Det vigtigste er, at vi får behandlet patienterne forsvarligt, og det kan sagtens ske hos den praktiserende læge,” siger Christian Legind, der er næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center København.
Praksislæger kender bedre de unge
Udkastet til vejledningen fra Sundhedsstyrelsen indeholder blandt andet et forslag om, at den praktiserende læge skal opstarte behandling med anti-depressiva til unge mellem 18 og 24 år med depression. I dag er det en speciallæge i psykiatri, der skal starte behandlingen.
”Så længe det drejer sig om de lettere tilfælde af depression, der kan behandles med SSRI’ere i første linje eller SRNI’ere i anden linje, så ser vi ikke noget problem i det. For de praktiserende læger har allerede erfaring med at behandle personer over 25 år for depression.”
”Men det er vigtigt at være opmærksom på kompleksiteten i den enkelte sag. For eksempel om der er problematikker omkring andre diagnoser eller rusmidler, der spiller ind. Og de praktiserende læger skal selvfølgelig have mulighed for at konferere med en speciallæge eller henvise, hvis de er i tvivl om behandlingen,” siger Christian Legind.
Han mener også, at de praktiserende læger har et større kendskab til de unge med depression, fordi de ofte har fulgt dem og deres familie i en årrække. Så det vil give dem en fordel i forhold til behandling af denne aldersgruppe.
Mere problematisk med ADHD
Sundhedsstyrelsen foreslår også, at egen læge som noget nyt skal kunne starte behandling af ADHD i samarbejde med en psykiater. Men her mener Dansk Psykiatrisk Selskab, at forslaget går for vidt.
”Udredningen og opstart af behandling bør placeres hos en speciallæge i psykiatri, for det er ret komplekst at diagnosticere ADHD. Der kan være mange symptombilleder, som ser ud til at være ADHD, men i virkeligheden kan være autisme, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse eller andre sygdomme,” siger Christian Legind.
”Opstart af behandlingen er heller ikke helt ukompliceret. Halvdelen af de patienter, der starter på medicinsk ADHD-behandling, vil være stoppet igen efter et år på grund af manglende effekt eller bivirkninger. Så det er vigtigt, at man løbende kan justere eller optimere behandlingen, og det kan være ret komplekst. Men når først behandlingen er stabiliseret, kan egen læge sagtens overtage.”
Må ikke blive glidebane
I dag mangler der speciallæger i psykiatri i hele landet, men det er ikke Christian Leginds eneste begrundelse for at bakke op om en opgaveflytning fra psykiatrien til almen praksis.
”Generelt prøver vi hele tiden at være opmærksom på, at en opgave skal løses på det lavest mulige kompetenceniveau. Så patienten ikke skal have et langt forløb på et hospital eller i et ambulatorium, hvis opgaven bedre kan løses hos en praktiserende læge, der er tættere på patienten,” siger han.
”Men det må ikke blive en glidebane, hvor vi udvander behandlingen af de psykiatriske patienter og overlader dem til almen praksis, fordi vi ikke selv har ressourcer nok til at behandle dem. Det er hele tiden en balancegang, hvor den enkelte praktiserende læge skal føle sig klædt på til at kunne klare opgaven.”
Christian Legind foreslår derfor, at de praktiserende læger får mere efteruddannelse inden for psykiatri og bedre muligheder for at søge rådgivning hos speciallæger i psykiatri. Det er blandt andet blevet afprøvet i Projekt Collabri, hvor psykiatrien i fire regioner gik sammen med praktiserende læger om at prøve en ny samarbejdsmodel.
Der var frist for høringssvar til den nye behandlingsvejledning om psykofarmaka 18. april, og Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at bearbejde de indkomne høringssvar.