ADHD-ekspert om Canada-model: Advarer om overdiagnostik og overbehandling
Canada har lettet ventelisterne til psykiatrien med ADHD-opsporing og behandling i almen praksis. Den anerkendte ADHD-ekspert, overlæge Simon Hjerrild, er dog slet ikke overbevist om, at det er vejen at gå.
I Canada har almen praksis i samarbejde med psykiatere udviklet en såkaldt ”Collaborative Mental Health Care”-model. Den indebærer blandt andet, at psykiatere, socialrådgivere og psykologer indgår i netværkssamarbejde. Samtidig modtager praktiserende læger relevant efteruddannelse på området. Canadiske praktiserende læger kan ifølge et forskningsstudie stille den korrekte diagnose, hvad ukomplicerede voksne ADHD-patienter angår, i knap 95 procent af tilfældene.
To canadiske læger var i maj måned blevet inviteret til at holde en minikonference på Christiansborg sammen med blandt andre sundhedsordførere fra Folketinget. De er begge tilknyttet den uafhængige faglige lægesammenslutning Canadian ADHD Resource Alliance(CHADDRA) og har fået rejsen over Atlanten betalt af medicinalindustrien.
Medicinsk Tidsskrift har bedt en dansk specialist kommentere på tankerne, og han er ikke begejstret for tanken om en sektor-flytning.
”Jeg kender ikke den canadiske model i detaljer. Men jeg mener ikke, diagnostikken kan overlades til praktiserende læger uden betydelig risiko for overdiagnostik og overbehandling til følge. Behandling – og især diagnostik – af ADHD er en kompleks og tidskrævende specialistopgave, som de praktiserende læger på ingen måde er uddannet til – og en opgave de i øvrigt slet ikke ønsker,” siger Simon Hjerrild, der er overlæge og klinisk lektor i Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital.
Canadiske læger: Vi finder ikke alle patienterne
De canadiske læger, som besøgte Danmark i maj, er dog ikke anfægtede af denne kritik.
Dr. Ghalib Ahmed, der er praktiserende læge i Canada og medlem af CHADDRA, mener, at der faktisk er tale om underdiagnosticering frem for overdiagnosticering. I et oplægspapir til konferencen på Christiansborg fremgår det på grundlag af befolkningstal fra Statistikbanken, at der i Danmark er et mørketal på over 55.000 børn og unge samt over 150.000 voksne, der går rundt med udiagnosticeret ADHD.
“Der er syv til ni procent af børn, der har ADHD, blandt voksne er fem procent i behandling, selvom tallet her nok også er syv-otte procent, så der er altså voksne, som vi ikke finder,” siger Ghalib Ahmed.
Han bliver suppleret af en dansk kollega fra Ry vest for Aarhus. Praktiserende læge Sidse Kjærholm påpeger, at væsentligt færre er i behandling i Danmark end de tal, som Ghalib Ahmed benytter. Der findes ifølge ADHD-foreningen ikke en egentlig oversigt over, hvor mange der er diagnoseret med ADHD i Danmark. Men ADHD-foreningen vurderer, at en til tre procent af voksne i Danmark har ADHD og det vurderes, at to til tre procent af skolebørn i Danmark har ADHD.
Sidse Kjærholm er også fortaler for øget ADHD-indsats i almen praksis og har derfor også medvirket i konferencen på Christiansborg.
“Vores styrke i almen praksis er, at vi kender patienten godt, og at vi er gode til mønstergenkendelse. Hvis patienterne kommer til en psykiater, så kender de ikke hinanden. Det er også værd at bemærke, at vi i forvejen behandler angst og depression, uden at det har medført overbehandling. Simon Hjerrild ser i sit job i ADHD-klinikken på Aarhus Universitetshospital de mest komplicerede patienter og danner sit billede derudfra.”
Simon Hjerrild svarer:
”Jeg synes, det er positivt, at almen praksis gerne vil bidrage mere til opsporing og behandling af ADHD, forhåbentligt via nogle mere omfattende vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. Men jeg mener ikke, diagnosticering er en opgave for almen praksis, da vi i forvejen arbejder med at sikre den diagnostiske kvalitet i psykiatrien og blandt de praktiserende speciallæger i psykiatri.”
Simon Hjerrild mener, at vurderingen af, at helt op til otte procent af voksne skulle have ADHD, savner belæg, og de bedste estimater for voksne er snarere to til tre procent.
”Det giver jo et andet oplæg til, hvor mange der reelt går udiagnosticerede rundt i Danmark. Problemet her er – som med angst og depression – at der en samtidig over- og underdiagnostik. Så vores udfordring er at finde de rigtige, men ikke stille diagnosen hos dem, hvis symptomer reelt er bedre forklaret ved andre forhold end ADHD.”
ADHD-eksperten tilføjer:
”Vi har set en voldsom stigning i antallet af nydiagnosticerede med ADHD, og det er altså en vanskelig diagnose at stille sikkert hos hovedparten af voksne, da mange andre tilstande og omstændigheder kan ligne de symptomer man ser ved ADHD.”
Hertil svarer Sidse Kjærholm, at hun ikke ser diagnosticering af ADHD som den oplagte opgave for almen praksis i Danmark ud fra det nuværende perspektiv.
”Det har vi alt for begrænset viden til. Jeg er bestemt også enig i, at diagnosticering skal gøres grundigt og ordentligt, hvilket desværre heller ikke altid er tilfældet når patienten sendes til privatpraktiserende psykiater.”
Hun fortsætter:
”Derimod kunne jeg godt forestille mig, at vi i almen praksis inden for relativt kort tid kunne overtage den medicinske behandling og optitrering. Det er en væsentligt mere overskuelig opgave og kunne også aflaste psykiaterne en del. Samtidig ville vores arbejde blive væsentligt lettere og patientbehandlingen mere stabil, hvis medicinen ikke var underlagt så udtalte restriktioner, som det aktuelt er tilfældet."
Psykiatrien kommer ikke til at mangle arbejde
Den anden af de canadiske læger på dansk visit, Dr. Joan Flood, forstår godt, hvis danske praktiserende læger er bekymrede, også for tidsforbruget, der er forbundet med at overtage en stor patientgruppe. Hun er praktiserende læge fra Toronto, men arbejder nu om stunder på en specialiseret ADHD-klinik.
”Som læger er vi nødt til at flytte os, som opgaverne forandrer sig. Der var heller ingen af os, som lærte om COVID-19 på medicinstudiet. Og nu er vi nødt til at lære om ADHD også, så vi kan behandle de her patienter. Og de har kun brug for periodiske kontroller. Det er somatisk raske patienter, så selvom vi skal kontrollere puls og blodtryk, er det meget mindre kompliceret end at have med diabetespatienter at gøre,” siger hun.
Medicinsk Tidsskrift: Er der slet ingen bagsider ved den her model for jer at se?
”Historisk har det her jo været psykiaternes domæne, og det står de til at miste i nogen grad,” svarer Ghalib Ahmed.
Joan Flood er dog ikke enig i, at dette skulle være en bagside.
”Der er flere end nok patienter. Hvis du er psykiater, vil du fortsætte med at være fuldt belagt. Med flere års venteliste kan jeg ikke se nogen bagsider. Og jeg er taknemmelig for, at mine egne børn har fået muligheden for behandling,” siger Joan Flood, der selv har to voksne sønner i ADHD-behandling.