Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   


"Metaldetektorer sikrer jo ikke, at der ikke kan ske noget. Hvis man virkelig gerne vil og er meget syg, kan man også bruge andet end metalgenstande. Samtidig sker der også noget med relationen til patienten, når man bruger metaldetektorer, så man skal virkelig tænke sig om,” siger Mikkel Rasmussen

Sikkerhed i psykiatrien: Metaldetektorer er kun en del af løsningen

Efter knivoverfaldet på en læge på Psykiatrisk Center Amager er flere regioner gået i gang med at bruge metaldetektorer for at beskytte deres medarbejdere. Men de fundamentale problemer i psykiatrien løses ikke med metaldetektorer, siger næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab Mikkel Rasmussen.

Natten til den 16. juni blev en ung læge på Psykiatrisk Center Amager overfaldet af en patient og stukket flere gange med en kniv. Det er ikke første gang, at medarbejdere i psykiatrien er blevet udsat for voldelige overfald – og flere gange med en dødelig udgang. Derfor har knivoverfaldet på Amager efterfølgende udløst flere initiativer, der skal øge sikkerheden i psykiatrien – blandt ved at bruge metaldetektorer.

”Det dur ikke, at folk i psykiatrien er bange for at gå på arbejde, så noget er der nødt til at ske,” siger Mikkel Rasmussen, der er næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Millioner til metaldetektorer

Efter overfaldet på Amager bevilgede politikerne i Region Hovedstaden fem millioner kroner til øget sikkerhed i psykiatrien – oveni de 19 millioner kroner, som de allerede havde bevilget tidligere på året til en handleplan, der skal skabe mere sikkerhed og tryghed for medarbejderne. De fem millioner kroner skal blandt andet bruges til et pilotforsøg med håndholdte metaldetektorer på Psykiatrisk Center Amager.

Psykiatrien i Region Midtjylland meldte omtrent samtidig ud, at deres medarbejdere fremover får mulighed for at scanne flere patienter med metaldetektorer. Siden juni har personalet på de retspsykiatriske sengeafsnit i Viborg og på Aarhus Universitetshospital rutinemæssigt scannet patienter med håndholdte metaldetektorer for at finde skjulte metalgenstande – for eksempel efter udgang. Nu er denne sikkerhedsprocedure blevet udvidet til også at omfatte ambulatorierne i retspsykiatrien. Personalet på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital er dog ikke tilfredse med de nye sikkerhedsprocedurer og har i et åbent brev til Region Midtjylland foreslået, at der også installeres karm- og taskescannere ved indgangen til afdelingen.

Desuden installerede Region Syddanmark i slutningen af juni en krops- og bagagescanner på deres retspsykiatriske afdeling i Middelfart, der skal være med til at højne sikkerheden for personale og patienter. Det er sket som led i en større ombygning af Psykiatrisk Afdeling Middelfart, der også omfatter initiativer som alarmer, skalsikring og bedre lysforhold.

Sammenhængende behandling er nødvendig

Dansk Psykiatrisk Selskab har tidligere været imod generel brug af metaldetektorer i psykiatrien. Men efter knivoverfaldet på Psykiatrisk Center Amager er holdningen blevet en lidt anden. Selskabet har sammen med Foreningen af Yngre Psykiatere, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Lægeforeningen lavet en fælles udmelding om sikkerhed i psykiatrien, hvor brug af metaldetektorer indgår som et element, der skal højne sikkerheden på kort sigt.

”Metaldetektorer er bare ét ud af en lang række elementer, som vi foreslår. For metaldetektorer sikrer jo ikke, at der ikke kan ske noget. Hvis man virkelig gerne vil og er meget syg, kan man også bruge andet end metalgenstande. Samtidig sker der også noget med relationen til patienten, når man bruger metaldetektorer, så man skal virkelig tænke sig om,” siger Mikkel Rasmussen, der er næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Han henviser til, at man allerede godt ved, hvad der virker, hvis man skal undgå voldelige overfald i psykiatrien – og det er ikke metaldetektorer.

”Der er brug for bedre og mere sammenhængende behandling af svær psykisk sygdom, for det er utilstrækkelig behandling, som er årsagen til drab og voldelig kriminalitet blandt psykisk syge. Det kan vi også se i de seneste tragiske hændelser. Derfor er det også afgørende, at personalet er godt uddannet, og at der er nok af dem, så de kan fange tingene i opløbet og deeskalere situationen.”

”Men hvis vi skal lykkes med de mere langsigtede initiativer, så er vi nødt til at lave et langt, sejt træk for de svært syge, og det koster penge. Endnu har vi ikke set en samlet plan for udmøntningen af regeringens 10-års plan på psykiatriområdet, og derfor har vi nu været nødt til at anbefale en akutpakke, hvor vi peger på nogle initiativer for akutmodtagelserne og de intensive afdelinger, hvor der er størst risiko. Så kan de nye initiativer forhåbentlig blive starten på en bred opnormering af psykiatrien,” siger Mikkel Rasmussen.

Brug for bedre normeringer

Tina Ebler, hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland mener også, at metaldetektorer kun skal være et supplement til mere langsigtede initiativer.

”Hvis vi skal videre, så skal vi have kigget mere fundamentalt på problemerne i psykiatrien. Vi har blandt andet brug for bedre normeringer på sengeafdelingerne i psykiatrien. Vi kan godt gøre noget inden for rammerne af den nuværende økonomi, men lige så snart vi prioriterer ét område, så tager vi noget fra et andet,” siger Tina Ebler.

Hun giver som eksempel, at hvis Psykiatrien i Region Midtjylland skulle opnormere alle 32 sengeafsnit med bare én sygeplejerskestilling i hvert vagtlag, så ville det koste over 100 millioner kroner. 

”De penge har vi ikke, så vi kunne godt ønske os flere ressourcer til at styrke kapaciteten i vores sengeafdelinger, så vi kan give endnu bedre behandling og skabe tryggere rammer for både patienter og medarbejdere.”

Penge til opnormering af personale på sengeafdelingerne er et af de initiativer, der indgår i regeringens 10-års plan for psykiatrien, men endnu er det kun dele af initiativerne fra planen, der er blevet udmøntet økonomisk.