Undersøgelser afslører at uklare regler gør medicinpriser ugennemsigtige

Medicinalvirksomheder har vidt forskellige måder at opgøre deres omkostninger ved at forske og udvikle nye lægemidler, og det er med til at gøre prissætningen af lægemidler ugennemsigtig.

Det konkluderer en tysk og en spansk forsker efter at have foretaget en systematisk gennemgang af litteratur om emnet fra de seneste 40 år, som blev præsenteret årets virtuelle kongres for kræftlæger, ESMO.

Gennemgangen omfatter 22 videnskabelige artikler med 45 omkostningsestimater, og forskernes konklusion er ifølge ESMO, at den store variation i firmaernes metoder viser, at der er behov for en standardiseret ramme for vurdering af omkostningerne ved at udvikle ny medicin.

Forskellige metoder og kriterier i de 45 omkostningsestimater førte til estimater, der varierede fra 161 mio. dollars i ét tilfælde til 4.539 mio. dollars i et andet, og den manglende konsistens i metode betyder, at estimaterne er forbundet med stor usikkerhed. 

Stigende omkostninger til medicin er en global udfordring for landenes sundhedvæsener, ikke mindst drevet at stigende udgifter til kræftmedicin. I Europa steg andelen af udgifter til kræftmedicin i de samlede sundhedsbudgetter fra 12 procent til 31 procent i årene 2005-2018, og de stigende medicinomkostninger puster liv i debatten om, hvor meget det egentlig koster at udvikle ny medicin.  

Sætter spørgsmål ved transparens

Hvor medicinalvirksomhederne hævder, at deres priser afspejler omkostningerne og risikoen ved at udvikle medicin, sætter blandt andre overlæge Bishal Gyawali fra Queens University, Kingston, Canada, spørgsmålstegn ved transparensen i omkostningsvurderingerne. 

“Der er brug for, at medicinalindustrien er tydelige omkring udgifterne forud for markedsføringen af et lægemiddel. Et nyligt publiceret studie viser, en diskrepans mellem de risiko-justerede investeringer og indtægterne efter markedsføring. For hver amerikansk dollar firmaerne bruger på forskning og udvikling, var den mediane indtjening 14.5 dollars,” siger han. 

Bishal Gyawani peger på Italien som et muligt foregangsland. Her har myndighederne for nylig krævet, at firmaerne skal fremlægge de reelle omkostninger for at få et lægemiddel på markedet. En beslutning der er i overensstemmelse med WHO resolutionen om transparens i prissætning af lægemidler.

I USA har man desuden også set en udvikling, hvor kræftlægemidler i stigende grad godkendes på andre kriterier end lægemidlets effekt på overlevelsen. Kravene til evidens er med andre ord dalet, og et studie (Abstrakt 1593P) viser samtidig, at man i Europa kun finder sammenhæng mellem pris og dokumenteret effekt på overlevelse i Schweiz.

“Myndigheder verden over bør reflektere over stigningen i godkendelse af dyre kræftlægemidler, som kun forbedrer surrogatmål i behandlingen, men ikke forbedrer overlevelsen eller patienternes livskvalitet,” siger Bishal Gyawali.