Eksperter om manglen på speciallæger: Patienter risikerer uoprettelige skader, mens de venter

Manglen på speciallæger er nu så stor, at patienter risikerer uoprettelige skader, mens de venter på at blive udredt og behandlet. Problemet rammer især yderområderne. Der er dog flere initiativer på vej, som skal mindske de store forskelle på tværs af landet.

Det er en patientrettighed at blive udret inden for 30 dage, men det er ikke en selvfølge, at det sker i praksis. Der er nemlig massiv mangel på speciallæger flere steder i landet, og det presser ventetiderne i vejret. 

I 2023 slog eksempelvis Region Syddanmark 274 speciallægestillinger op. Kun 171 af dem blev besat, oplyser TV 2 Syd, der i den forgangne uge sendte en dokumentar om special-lægemanglen i deres område.

 Direktør for Danske Patienter, Morten Freil, er bekymret for udviklingen: 

“Som patient er det enormt belastende at vente på, om de symptomer, man oplever, er tegn på alvorlig sygdom eller ej. Langt de fleste sygdomme udvikler sig over tid, som for eksempel demens eller sclerose, og derfor handler det om at komme i behandling så hurtigt som muligt, så man kan bremse sygdommen, og der ikke sker uoprettelige skader, der vil præge en resten af livet. Det er alvorligt for patienten, men også dyrt for sundhedsvæsenet ikke at prioritere udredningsretten,” siger direktøren. 

Netop demens er et af de områder, hvor ventetiderne stikker af visse steder. I eksempelvis Region Sjælland kan der være op til 79 ugers ventetid, før man kan komme til hos en speciallæge.

Svært at rekruttere til yderområder 

Overlægeforeningen bekræfter, at der er tale om et landsdækkende problem. Der er “alvorlig mangel” på specialister inden for blandt andet scanning og røntgen, neurologi, lungemedicin, psykiatri og ældresygdomme. 

“Det er især svært at rekruttere speciallæger til hospitaler til yderområderne, men der mangler også speciallæger på de større hospitaler,” siger formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen og henviser til en undersøgelse foretaget af Lægeforeningen i januar 2023, der viste, at 46 procent af lægerne mente, at der manglede speciallæger på deres afdeling. 

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard, mener også, at udviklingen går i den forkerte retning: 

“Der kommer flere og flere patienter, fordi vi bliver ældre, hvilket betyder, at efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke tilsvarende nok i den arbejdsdygtige alder, og det giver et alvorligt arbejdspres på dem, der er tilbage,” siger han. 

Meget dyrt

En rundringning, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har foretaget blandt de øvrige regioner, viser, at manglen på speciallæger ikke kun har konsekvenser for patienterne, men også for regionernes budgetter. 

For eksempel kan Region Sjælland oplyse, at speciallægemanglen betyder, at regionen har ekstraordinære udgifter til vikarer sammenlignet med de øvrige regioner. Regionen brugte således 163 millioner kroner i 2023 på eksterne vikarer for læger inden for somatikken, mens Region Syddanmark til sammenligning brugte 8 millioner og Region Midtjylland 16 millioner kroner. 

På nogle områder er speciallægemanglen massiv i Region Sjælland. Region Sjælland beskæftiger eksempelvis blot cirka 30 speciallæger i radiologi, mens der arbejder tæt på 300 radiologer i Region Hovedstaden, selvom populationen kun er dobbelt så stor. Mangel på speciallæger var også en vigtig årsag til, at Nykøbing Falster Sygehus og Sjællands Universitetshospital i Køge sidste år fusionerede.

Selvom vikar-budgetterne er størst i Region Sjælland, betyder det ikke, at de andre regioner ikke også har stor mangel på speciallæger. 

Region Midtjylland havde i november 2022 cirka 150 vakante speciallægestillinger. Det er især i psykiatrien og til røntgen og scanning, at regionen mangler den specialiserede ekspertise - også i 2024. 

Region Nordjylland oplyser, at de i nogle tilfælde forsøger at løse udfordringerne via længerevarende vikaransættelser og/eller ved at ansætte udenlandske speciallæger, så det ikke skal gå ud over patienterne. Men det er også dyrere løsninger, som er med til at udfordre økonomien, oplyser regionen. 

Så meget brugte regionerne til eksterne vikarer for perioden 2020 til september 2023. Tal er angivet i millioner kroner.

Flere speciallæger i fremtiden 

Ifølge lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Jakob Paludan, gør regionen alt for, at rekrutteringsudfordringerne ikke påvirker patienterne og deres behandling. 

“Det gør vi blandt andet ved at sikre, at flere faggrupper kan varetage centrale opgaver samt arbejder med AI-muligheder (kunstig intelligens, red.), der kan frigive mere tid til behandlingsopgaven. For eksempel ved at gøre det nemmere at dokumentere vores arbejde og føre journal,” siger Jakob Paludan og tilføjer, at der foruden problemer med at overholde behandlings- og udredningsgarantien også opstår længere perioder med høj belægning samt flere genindlæggelser. 

Sundhedsstyrelsens lægeprognose for 2021-2045 viser, at der igennem de næste 24 år forventes uddannet flere speciallæger inden for næsten alle specialer. 

Det er en positiv stigning, mener Danske Patienter. Men indtil lægerne er færdiguddannet, er der også andre ting, man kan gøre her og nu, mener Morten Freil: 

“Jeg tror, det er vigtigt, at vi ser vores sundhedsvæsen som en samlet enhed og ikke som fem separate enheder. Vi ved godt, at der er få steder, hvor der er ledig kapacitet, og en måde at afvikle ventetiderne på kunne blandt  andet være ved at blive bedre til at samarbejde på tværs af regionerne. Så selvom man bor i den ene ende af landet, så kan man komme i kontakt med den førende speciallæge inden for det område, man har brug for. For eksempel ved hjælp af digitale konsultationer,” siger han. 

I foråret 2024 vil Sundhedsstrukturkommissionen præsentere sine forslag til at mindske de store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard, har store forventninger til forslagene: 

“Det handler jo i høj grad om at vælge noget fra. Hvilke patienter behøver for eksempel ikke at komme ind til kontrol? Det er en svær øvelse at sortere i patienterne, men en nødvendig prioritering, ellers drukner vi simpelthen,” siger han og fortsætter: 

“Lægemanglen vil være kronisk de næste 20 år, så vi er nødt til at gøre noget for at fastholde de læger, vi har, og få dem ud i de områder, hvor der virkelig er mangel. Som for eksempel at tilbyde dem nogle ordentlige arbejdsforhold,” siger han. 

Gulerod til lægerne 

Den pointe er formand for Speciallægerne, Susanne Wammen meget enig i. 

"Det kræver en gulerod, et langt sejt træk, hvor man som læge får tilbudt nogle gode arbejdsvilkår. Det handler ikke kun om at tage sig af patienterne, men også om at være medvirkende til at udvikle vores sundhedsvæsen i den rigtige retning og ikke altid køre på med den samme behandling. Det skal der være tid til,” siger hun. 

Susanne Wammen pointerer desuden, at patienterne kunne få meget bedre forløb, end de har i dag, hvis lægerne blev bedre til at arbejde sammen på tværs af specialerne, så man på den måde sparede tid både for lægen og patienten, der ikke skulle tilses af flere forskellige speciallæger over flere gange. 

“Det behøver man ikke lave strukturer om for at føre ud i livet,” siger hun. 

Danske Regioner, der er speciallægernes arbejdsgiver, oplyser, at de har taget flere initiativer for at komme speciallægemanglen til livs. 

For eksempel besluttede Danske Regioners bestyrelse i 2016 at fastlægge et ”loft” for antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne omkring Aarhus, Odense og København for at ændre den geografiske fordeling af de eksisterende speciallæger. 

“Bestyrelsen følger udviklingen halvårligt,” oplyser Danske Regioner. 

Danske Regioner har desuden iværksat samarbejdsaftaler mellem regioner om at bidrage til at sikre læger til lægedækningstruede områder. Ved OK-24 aftalte man, at der fremadrettet skal være mulighed for at ansætte speciallæger, der kan arbejde for eksempel en dag om ugen på en lægedækningstruet adresse.