Professor: Gepanter er en gave for mange

Med den nye medicin gepanternes indtræden på migrænemedicinmarkedet har lægerne nu fået flere tangenter at spille på i deres behandling af migræne. Det er til gavn for mange af de patienter, der ellers har udtømt alle deres muligheder.

Gepanter er den nyeste spiller på banen inden for migrænemedicin. Det er nu godt et år siden præparatet Vydura med det aktive stof rimgepant kom på markedet, og siden er der kommet endnu en slags til – Aquipta med det aktive stof atogepant.

Gepanter er en undergruppe af lægemidler mod CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid), som er et signalstof, der stiger under migræneanfald. Det særlige ved gepanterne er, at de indtages oralt, har en kort halveringstid og kan udskrives af praktiserende læger. Overordnet set er der tre patientgrupper, der kan få gavn af de nye præparater, forklarer Messoud Ashina, professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine:

”Vydura skal typisk anvendes, når folk ikke kan tåle triptaner – det vil sige, når de har for mange bivirkninger, som typisk er udtalt træthed og paræstesier. En anden gruppe er patienter, der ikke responderer eller kun har meget lille respons på triptaner. Og den tredje er den meget lille andel patienter, som ikke må få triptaner på grund af lidelser som for eksempel alvorlige hjerte-kar-lidelser, hvor triptaner er kontraindiceret,” siger han.

Færre bivirkninger

Der er stadig ikke lavet konkrete opgørelser over effekten af Vydura hos de patienter, der har fået den, siden den kom på markedet, men et studie fra Lancet udgivet i 2019 fandt, at 21 procent med rimegepant oplevede såkaldt ‘freedom from pain’ sammenlignet med 11 procent i placebogruppen.

Sonja Antic, der er overlæge ved Smerte- og Hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital, er indtil videre positiv:

”Det går faktisk rigtig godt, og patienterne er virkelig glade for det. Jeg oplever, at størstedelen af patienterne responderer fint på medicinen, som for mange er en gave,” siger hun med henvisning til de patientgrupper, der har udtømt alle andre muligheder for at komme deres migræne til livs.

”Det har givet mig en del nye muligheder som læge. Vi har patienter, som tidligere har været glade for triptaner, men som nu ikke må tage det på grund af for eksempel hjerteproblemer, og de er selvfølgelig meget glade for, at de nu har noget, de må bruge, og som virker godt,” siger Sonja Antic og forklarer, at rimgepant også udmærker sig som forebyggende behandling ved at have effekt i cirka 48 timer med en halveringstid på cirka 11 timer. 

”På den måde reducerer vi behovet for anfaldsbehandling, og dermed reduceres også risikoen for medicinoverforbrugshovedpine,” siger hun.

Atogepant giver flere muligheder

I november 2023 kom Aquipta (atogepant) til forebyggende behandling af migræne også i handlen. Aquipta virker både på episodisk og kronisk migræne, og erfaringen fra de kliniske afprøvninger har ifølge Messoud Ashina været rigtig god, idet det viste det sig at være stort set lige så effektivt som indsprøjtninger med monoklonale antistoffer. Der ydes dog ikke tilskud til Aquipta endnu, og med en pris på knap 3.000 kroner for en måneds behandling, takker mange dog nej til den. Derfor er konkret erfaring med præparatet stadig sparsom, men Sonja Antic ser ellers flere fordele ved den: 

”Den er meget praktisk, fordi den tages oralt og bruges forebyggende én gang dagligt. Det er rart for patienten, at de kan styre det selv, de er ikke afhængige af klinikker, de skal ikke stikkes og skal bare huske at tage den daglige tablet,” siger hun.

Messoud Ashina glæder sig også over, at de nye gepanter har givet lægerne nye muligheder for at hjælpe migrænepatienter:   

”Forsøger du for eksempel at blive gravid, skal du vente minimum fem måneder efter sidste indsprøjtning med monoklonale antistoffer på grund af den lange halveringstid, men med Aquiptas korte halveringstid, kan du nøjes med at vente fire til fem dage. Den kan også være til gavn for  patienter med nåleskræk, som foretrækker tabletbehandling. Det er fantastisk for både læger og patienter, når vi på den måde har flere valgmuligheder,” siger han.

Ser positivt på fremtiden

Indtil for nylig har også prisen på Vydura stået  i vejen for mange patienter, men for få måneder siden blev det muligt at søge om klausuleret tilskud til akut behandling af migræne med Vydura.  Og Messoud Ashina glæder sig over, at gepanterne fremover vil være en del af praksis i migrænebehandling.

”Så snart vi får mere styr på tilskudsreglerne, ser jeg meget positivt på fremtiden: Vi har fået medicin, der specifikt er rettet mod migrænemekanismer, fremfor medicin, der er udviklet mod epilepsi eller forhøjet blodtryk. Nu skal lægerne ikke sidde og forklare patienterne, hvorfor de skal have medicin, der er rettet mod andre sygdomme. Og så har Vydura en god bivirkningsprofil. Det er alt sammen medvirkende til bedre adherence i forhold til præparaterne,” siger han. 

I dag skal behandling med Vydura opstartes af speciallæge i neurologi, hvis der skal ydes klausuleret tilskud, men  Messoud Ashina ser dog gerne, at tilskudsreglerne lempes yderligere:

”Min vision er, at almen praktiserende læger kan opstarte dem med tilskud. Vi skal have fuld tillid til vores praktiserende læge, som sagtens kan stille diagnosen og udskrive gepanter.”   

Fakta om gepanter

CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) er et signalstof, som stiger i blodet under et migræneanfald. Gepanter er en undergruppe af lægemidler mod CGRP, der består af små molekyler, der lettere nedbrydes i kroppen. Gepanter administreres som smeltetabletter.

Der findes i dag to gepanter på det danske marked. 

Rimgepant/Vydura: Rimegepant er godkendt til akutbehandling af migræne med og uden aura hos voksne (75 mg efter behov) og til forebyggende behandling af episodisk migræne hos voksne, som har mindst fire migræneanfald om måneden (75 mg hver anden dag).

Tilskudsregler: I oktober 2023 fik Vydura generelt klausuleret tilskud til akut behandling. Tilskuddet kan gives til patienter, hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst tre triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage otte tabletter om måneden, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på tre forskellige anfald. Hvis patienten ikke er omfattet af klausulen, kan der fortsat søges om enkelttilskud. Alternativt kan patienten betale selv og kan eventuelt afhængigt af sygesikringsgruppe få tilskud af Sygeforsikringen Danmark. 

Loftet på otte tabletter er for at undgå, at patienter sættes i forebyggende behandling, som ikke er omfattet af den nuværende tilskudsklausul.

Vydura må opstartes og udskrives af almen praktiserende læge, men ved klausuleret tilskud, skal behandlingen opstartes af speciallæge i neurologi. Herefter må praktiserende læge fortsætte med at udskrive med tilskud.

Atogepant/Aquipta: Kom i handlen i november 2023. Er kun godkendt som forebyggende medicin til patienter med mindst fire migrænedage om måneden. Behandlingen består af én tablet dagligt. Der ydes ikke generelt eller klausuleret tilskud til Aquipta. 

Kilder: Medicin.dk, Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Lægemiddelstyrelsener

Sådan anvendes gepanter mod migræne

Anfaldsbehandling

Gepanter (rimgepant) er tredjevalgsbehandling efter simple analgetika og tre på hinanden afprøvede triptaner. Anfaldsmedicin bør indtages tidligt i migræneanfaldet, mens hovedpinen stadig er mild. Anfaldsbehandling skal afprøves på tre på hinanden følgende anfald før evaluering.

Forebyggende behandling

Forebyggende behandling bør overvejes til patienter, hvor livskvaliteten fortsat er negativt påvirket, trods optimeret anfaldsbehandling. Gepanter (rimgepant) er fjerdevalgsbehandling efter Candesartan (førstevalg), Metoprolol eller propranolol (andetvalg) og Topiramat (tredjevalg). Forebyggende behandling bør forsøges i minimum to til tre måneder på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt, medmindre den ikke tolereres på grund af bivirkninger.

Hovedpine 1·2·3

Du kan læse mere om diagnosticering og behandling af migræne og andre typer hovedpine i ’Hovedpine 1·2·3’, der er et diagnostisk værktøj udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine i samråd med fageksperter. Folderen er baseret på behandlingsvejledninger fra Dansk Hovedpinecenter, Dansk Hoved-pineselskab og Dansk Neurologisk Selskab. Den kan downloades eller bestilles på videnomhovedpine.dk

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Hovedpine 1·2·3