Praktiserende læger forstår ikke Ozempic-udmelding fra Danske Regioner
Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl (Venstre) mener ikke, diabetespatienter skal leve med bivirkninger på grund af billigere Ozempic-alternativer. Udmeldingen vækker forundring hos praktiserende læger, der mener, regionerne har sat praktiserende læger under administration.
Diabetesforeningen og PLO sendte i sidste uge en fælles advarsel til sundhedsmyndighederne om konsekvenserne af de nye tilskudsregler for Ozempic, der har gældt siden november 2024.
Bekymringsbrevet har fået Danske Regioner til at komme med en udmelding, der overrasker og vækker forargelse hos en række praktiserende læger.
"Det er ikke meningen, at diabetespatienter skal leve med bivirkninger på grund af billigere Ozempic-alternativer," siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner, til DR.
”Det er helt forkert, hvis der er læger, der har følt sig presset. Så er der sket en fejlkommunikation,” siger Mads Duedahl også i interviewet.
Tre praktiserende læger, Medicinsk Tidsskrift har været i kontakt med, har svært ved at få udtalelserne fra næstformanden til at passe med deres oplevelse af regionernes ageren, når det kommer til GLP1-receptorantagonisten Ozempic (semaglutid) og de ændrede tilskudsregler.
”Regionerne har forhørt lægerne om brugen af GLP-1-RA – praktiserende læger har fået lov til at skulle forsvare, hvorfor de har brugt det som førstevalg til nogle patienter,” fortæller Peder Reistad, der er praktiserende læge i Kokkedal og formand for PLO-Hovedstaden. Han forklarer, at regionerne over flere omgange har fulgt op på lægernes brug af Ozempic. Hovedsageligt ved at sende breve til 125 lægeklinikker med besked om at redegøre for, hvis de har udskrevet Ozempic til seks eller flere patienter per kapacitet – uden at patienten først har fået udskrevet et andet diabetesmiddel.
Han fortsætter:
”Mange læger har følt sig intimideret af denne kontrol, og det har været stærkt adfærds-justerende for de praktiserende læger. Derfor undrer jeg mig over Mads Duedahls letsindige kommentar om, at det skulle være noget, man har fejlkommunikeret. Det er absolut ikke tilfældet. Man har kommunikeret højt og tydeligt, hvordan de nye tilskudsregler var siden november 2024, hvor de nye tilskudsregler trådte i kraft.”
Freitag: Mest detaljerede indgriben i lægers ordinationsvalg, som jeg har oplevet
Praktiserende læge Christian Freitag er tidligere PLO-formand og har klinik i Holte.
Han udtaler:
”Ozempic-sagen har været den mest detaljerede indgriben i lægers ordinationsvalg, som jeg har oplevet i mine 22 år som praktiserende læge. Det har myndighederne lov til, og jeg forstår sådan set også de økonomiske betragtninger, der ligger bag.”
Han tilføjer:
”Men når man bliver så detaljeret og tydelig i instruksen af lægers ordinationer, så bør man ikke bagefter undskylde sig med, at man ikke vidste, at det fik betydelige konsekvenser for tusindvis af patienter. Den viden havde vi på forhånd. Man bør i stedet stå ved dét, man har sat i gang. Så kan man nogle gange blive klogere, og ændre på sine beslutninger. Det er helt menneskeligt,” siger Christian Freitag.
Regioner skal stå på mål for prioritering
Op mod 27.000 danskere med type 2-diabetes er blevet påvirket af de ændrede tilskudsregler fra Medicintilskudsnævnet, der har tvunget dem væk fra GLP-1-RA som Ozempic og over på enten SGLT2-hæmmere, DPP-4-hæmmere eller såkaldte SU-præparater. Sidstnævnte er et lægemiddel, som praktiserende læger ellers er blevet opfordret til at udfase de seneste 10 år, har Peder Reistad tidligere pointeret.
De nye regler har ifølge Diabetesforeningen og praktiserende læger ført til dårligere blodsukkerkontrol og flere bivirkninger hos mange.
Også Mireille Lacroix, der er praktiserende læge i Stenstrup på Sydfyn og tidligere næstformand hos PLO, tager afstand fra udtalelserne, som Danske Regioner er kommet med til DR, hvor han giver udtryk for, at “regionerne har været tydelige om, at det i sidste ende er op til den enkelte læge at vurdere, hvilken medicin der er den rette.”
”Det er helt fint, hvis vi skal fortsætte med at behandle patienterne efter de nye regler. Vi ved det er en spareøvelse, og det fortæller jeg mine patienter. Når patienterne så kontakter deres lokale regionspolitikere, forventer jeg, at politikerne forsvarer os og står på mål for deres prioritering,” siger Mireille Lacroix.
”Det passer ikke,” hævder Mireille Lacroix ”når Mads Duedahl siger, at regionerne har været tydelige om, at det i sidste ende er op til den enkelte læge at vurdere, hvilken medicin der er den rette, det ville jo være helt i modstrid med den nuværende klausulering.”
Under administration
Dorte Glintborg er chefkonsulent og farmaceut hos Medicinrådet, som har lavet de anbefalinger, Medicintilskudsnævnet har baseret deres ændrede tilskudsregler på. Hun har på det sociale medie LinkedIn taget del i debatten med de praktiserende læger og pointeret, at regionerne arbejder ud fra det ”gode gamle princip” fra Sundhedsstyrelsens nu nedlagte rådgivningsorgan Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF): ”Hvis flere lægemidler er lige gode, så starter man med det billigste,” skriver hun.
Hertil svarer Mireille Lacroix:
”Forskellen er, at der førhen var mulighed for individuel vurdering. Det er der ikke nu. Vi er under administration, og det må vi tage til efterretning, hvis andre vil stå på mål for det. Jeg synes ikke, det er det fagligt bedste i alle tilfælde, men må tage hatten af for, at man prioriterer. Desuden skal vi nu igennem langt flere midler, før vi når til GLP-1-præparaterne. Da GLP-1’erne banker blodsukkeret hurtigere ned end de andre, har patienten højt blodsukker i længere tid.”
Tidligere DSAM-formand Anders Beich, der er praktiserende læge i Nysted på Lolland, ønsker debatten taget i et større perspektiv end det, der går på tilskudsregler og mulig fejlkommunikation fra den ene part.
På LinkedIn skriver han i en kommentar:
”Det mest interessante for mig er, hvorfor vi som læger i sundhedsvæsenet (ikke sundhedsmarkedet) finder os i at gøre vold på fagligheden gang på gang, og være ukritiske udøvere, først den ene vej og så den anden vej, af hensyn til interesser, som ligger langt uden for den enkelte læges rækkevidde og bestemt ikke er patientens (interesser, red.).”
Han fortsætter: ”Nu kan de fattige med sukkersyge få forældet medicin, mens de raske kosmetisk småfede med tyk tegnebog og ingen helbredsrisiko kan få den medicin skrevet ud, som dem med sukkersygen og den høje helbredsrisiko skulle have haft.”
Skadborg: Billlig omgang
PLO-formand Jørgen Skadborg har ikke ønsket at kommentere til denne artikel. På det sociale medie X har han kaldt udtalelserne fra Mads Duedahl for ”en relativt billig omgang” fra regionerne. Han skriver også, at regionerne undervejs i forløbet har ”psyket lægerne til ikke at turde afvige fra reglerne.”
Danske Regioner har sendt Medicinsk Tidsskrift en kommentar fra Mads Duedahl.
Her oplyser Mads Duedahl, at Danske Regioner vil kontakte Lægemiddelstyrelsen og Dansk Diabetesdatabase under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut med henblik på sammen med regionerne at danne et overblik over, hvilken data, der kan bruges til at følge behandlingen af de patienter, der er skiftet fra GLP-1-RA til andre lægemidler.
Læs artikel med svar fra Mads Duedahl
Han noterer sig også, at nogle læger efterspørger mere vejledning fra regionerne, hvad angår tolkning af den ændrede tilskudsklausul, herunder relevante overvejelser om, hvorvidt borgeren skal skiftes tilbage til Ozempic. ”Alle regioner har vejledninger til almen praksis, men vi har besluttet at se på, om de kan gøres mere præcise og regionerne har besluttet at udarbejde en fællesregional vejledning,” skriver Mads Duedahl i sit svar.