Stem på en psykiater. For første gang i lægernes historie

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Screening for atrieflimren på vej i Sverige

Svenskerne er gået i gang med at finde en model for et nationalt screeningsprogram for atrieflimmer for alle over 75 år. En endelig version skal være klar næste sommer.

Screening er godt, hvis det er meningsfuldt og giver gevinst for patienterne, mener Hjerteforeningen, hvor man nu spændt vil følge med i svenskernes bestræbelser på at få indført screening for atrieflimren.

Den svenske Socialstyrelse har af regeringen fået til opgave at udarbejde en model for screening, som derefter skal testes og siden til høring, inden man regner med næste sommer at barsle med den endelige model for et nationalt screeningsprogram.

”Det er meget spændende projekt, som kan give ny viden om, hvorvidt det betaler sig at screene systematisk for atrieflimren hos ældre, hvor prævalensen er højest,” siger Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason.

Han mener, at det kan være med til at opdage patienter med atrieflimren uden symptomer, som har indikation for blodfortyndende behandling, hvorved man kan forebygge blodprop i hjernen, som er den væsentligste og alvorligste konsekvens af atrieflimren hos patienter med risikofaktorer. Desuden kan projektet, efter hans mening, hjælpe med at fokusere screeningen til befolkningsgrupper, hvor der er størst sandsynlighed for at finde uerkendte tilfælde af atrieflimren og igangsætte behandling i tide.

Opgørelse af pris og effekt

Formålet med et screeningsprogram, er, ifølge et papir fra Socialstyrelsen, at opdage atrieflimmer med det formål at forhindre blodpropper. Ved at få identificeret personer med atrieflimmer kan man tilbyde dem bloppropforebyggende medicinsk behandling og derigennem mindske risikoen for blodprop. Identificeringen skal i det kommende forsøgsprogram ske med et håndholdt EKG-apparat, som deltagerne kan bruge derhjemme til at måle deres egen hjerterytme.

Hjertekar | 02, sep 2019

Remote iskæmisk konditionering hjælper ikke på dødeligheden

ESC: Remote iskæmisk konditionering reducerer ikke dødeligheden eller risikoen for…

I oplægget fra Socialstyrelsen hedder det også, at atrieflimmer er en risikofaktor for blodprop, som er den tredje mest almindelige dødsårsag i Sverige og den mest almindelige årsag til kroniske funktionsnedsættelser hos voksne. Forekomsten af atrieflimren stiger med alderen og rammer en tiendedel af alle 70-79-årige svenske kvinder og mænd. Desuden er det sådan, ifølge Socialstyrelsen, at op imod en tredjedel af alle med atrieflimmer ikke identificeres i dag og derfor både er udiagnostiserede og ubehandlede.

Hjertekar | 13, jan 2020

Stents ikke bedre end medicin for de fleste patienter

Data fra det store amerikanske studie ISCHAEMIA viser, at stents ikke er bedre end…

Det, som svenskerne nu går i gang med, er at finde ud af hvilken screeningstrategi, der vil være mest brugbar. Desuden vil man komme med en etisk bedømmelse, hvor man vejer de positive effekter af et nationalt screeningsprogram op mod de negative effekter, lige som man vil udarbejde et sundhedsøkonomisk regnestykke.

Onlineværktøjer giver bedre blodsukkerkontrol

Diabetespatienter kontrollerer deres blodsukker bedre, hvis de bruger onlineværktøjer eller mobilapps - både med hensyn til blodsukkermålinger og til medicin adhærens.

Højt testosteronniveau øger kvinders risiko for diabetes

Et højt testosteronniveau øger kvinders risiko for både type 2-diabetes og bryst- og endometriecancer. Hos mænd ser et højere testosteronniveau dog ud til at medføre en lavere diabetes-risiko, men en højere risiko for prostatakræft.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter