Det viser en ny undersøgelse lavet af Maiken Tibaek, der er ph.d kandidat og yngre læge på Rigshospitalet.
Hun har gennemgået førstegangsindlæggelser for slagtilfælde hos unge under 30 år mellem 1994 og 2012.
Globalt er forekomsten af slagtilfælde i de udviklede lande stabiliseret eller faldet i løbet af de seneste årtier, på trods af den aldrende befolkning.
Men den nye analyse konstaterer, at et stigende antal unge danskere bliver indlagt for både iskæmisk slagtilfælde og de forbigående iskæmiske anfald (TIA), som er tegn på øget risiko for et alvorligt slagtilfælde.
Iskæmisk slagtilfælde er forårsaget af blokeringer i blodkarrene, der fører til hjernen. TIA er forårsaget af midlertidige blokeringer af blodkarrene.
"Slagtilfælde og forbigående iskæmiske anfald forekommer sjældent hos unge, men kan have en dybtgående og langvarig effekt for den enkelte," siger Maiken Tibæk, der har fået undersøgelse offentliggjort i Journal of American Heart Association.
"I forhold til ældre mennesker, kan slagtilfælde hos de unge have større økonomisk betydning, fordi det svækker evnen til at arbejde i de mest produktive år af livet," pointerer Tibæk.
Hun har lavet undersøgelsen i samarbejde med Henrik S. Jørgensen, Hysse B. Forchhammer og Lars P. Kammersgaard fra Rigshospitalets neurologiske klinik og rehabiliteringscenter, Søren P. Johnsen fra Aarhus Universitets klinisk epidemiologiske afdeling samt Christian Dehlendorff fra Kræftens Bekæmpelses Research center.
Markant stigning hos mænd
Slagtilfælde hos unge er forbundet med øget langsigtet kognitiv og fysisk svækkelse, træthed, øget risiko for selvmord, samt depression og angst.
Selvom konsekvenserne af de mindre forbigående TIA ikke er lige så alvorlige, lider op til 50 procent af langsigtet kognitiv svækkelse, siger forskerne.
Den danske analyse er baseret på tal fra Landspatientregisteret, hvor forskerne identificerede i alt 4.156 indlæggelser, heraf 3.431 slagtilfælde og 725 TIA. Forskere vurderede den aldersspecifikke forekomst af førstegangsindlæggelser for slagtilfælde og TIA samt for undertyper af slagtilfælde, og rapporterede det som antal nye tilfælde per 100.000 personår.
I løbet af undersøgelsesperiodens 18 år fandt forskerne, at indlæggelser for slagtilfælde steg med 1,8 procent årligt og med 4,1 procent årligt for TIA. I den tidlige periode af undersøgelsen var indlæggelser for iskæmisk slagtilfælde og TIA blandt kvinder højere i forhold til mænd, men indlæggelserne for iskæmisk slagtilfælde blandt mænd steg med hele 14,6 procent årligt i den sidste del af studiet periode (2006-2012).
Indlæggelser for to undertyper af slagtilfælde, intracerebral blødning og subaraknoidalblødning forblev mere eller mindre de samme i løbet af undersøgelsesperioden.
Diabetes og fedme
Selvom det ikke er klart hvorfor antallet af iskæmiske slagtilfælde og TIA er stigende hos unge danskere, kan den øgede forekomst af diabetes og fedme hos unge bidrage til denne udvikling, mener Maiken Tibæk.
"For behandlere og patienter bekræfter denne undersøgelse vigtigheden af at fokusere på forebyggelse og håndtering af livsstilsrelaterede risikofaktorer for at forhindre slagtilfælde.
Det er også vigtigt, at klinikere, der ser unge voksne med symptomer på slagtilfælde er klar over, at slagtilfælde ikke er så sjælden en diagnose hos yngre voksne," siger hun.
I dag er lægemidlet Kerendia (finerenon) godkendt til behandling af diabetisk nyresygdom,…
"Før i tiden blev slagtilfælde hos unge anset for at være forårsaget af sjældne sygdomme. Men nylige undersøgelser afviser til en vis grad, at sjældne risikofaktorer er de mest almindelige årsager. I stedet menes diabetes, forhøjet blodtryk, rygning, dårlig kondition og fedme at være de fremtrædende risikofaktorer for slagtilfælde og TIA hos unge. Interessant nok synes familiehistorie og ulovligt stofmisbrug også at være vigtig risikofaktor. Mens forekomsten af de fleste af de traditionelle risikofaktorer er faldet en smule i løbet af undersøgelsesperioden er forekomsten af diabetes steget markant blandt unge voksne i Denmark. Dette er måske den sandsynlige forklaring på den øgede forekomst af slagtilfælde og TIA i denne undersøgelse."
Hun gør opmærksom på, at undersøgelsen selvfølgelig er begrænset af det registerbaserede design, der kun omfatter indlagte tilfælde af apopleksi og TIA.
Medicintilskudsnævnet vil i sommeren 2015 påbegynde arbejdet med revurdering af…
Diagnoser af slagtilfælde i Landspatientregisteret kan være misklassificeret hos op til 20 procent af patienterne.
"Hvis stigningen i iskæmisk slagtilfælde og TIA skyldes ændringer i den overordnede kardiovaskulære risikoprofil hos unge, som den øgede forekomst af diabetes og fedme, kan vores resultater også anvendes i andre lande med lignende tendenser," siger Tibæk.
Hendes undersøgelse er en del af hendes ph.d-afhandling, der vil forsøge at afdække konsekvenserne af hjerneskader for de ramtes erhvervsmæssige status og deres behov for offentlige sociale ydelser.
Desuden er hun i gang med at gennemgå data for alle unge med erhvervet hjerneskade mellem 15 og 30 år, som er bosiddende i Region Hovedstaden.
Alle sager udskrevet fra hospital med hjerneskader mellem den 1. januar 2015 og den 31. december 2015 vil være omfattet.
|
År
|
Samlet antal unge
|
Antal førstegangs-slagtilfælde
|
Aldersstandardiserede antal tilfælde for slagtilfælde/ 100 000 person‐år
|
Antal førstegangs TIA
|
Aldersstandardiserede antal tilfælde for TIA/ 100 000 person‐år
|
|
1994
|
1 203 942
|
154
|
11.97
|
25
|
1.93
|
|
1995
|
1 185 596
|
192
|
15.26
|
33
|
2.52
|
|
1996
|
1 165 948
|
165
|
13.44
|
33
|
2.54
|
|
1997
|
1 138 317
|
167
|
13.71
|
42
|
3.45
|
|
1998
|
1 107 762
|
187
|
15.69
|
47
|
3.97
|
|
1999
|
1 086 047
|
177
|
15.28
|
27
|
2.37
|
|
2000
|
1 070 066
|
152
|
12.90
|
26
|
2.27
|
|
2001
|
1 057 344
|
176
|
15.90
|
37
|
3.21
|
|
2002
|
1 045 331
|
190
|
17.06
|
29
|
2.42
|
|
2003
|
1 029 217
|
191
|
17.85
|
28
|
2.61
|
|
2004
|
1 018 778
|
194
|
18.08
|
42
|
3.82
|
|
2005
|
1 013 540
|
172
|
16.13
|
37
|
3.48
|
|
2006
|
1 011 326
|
176
|
16.92
|
36
|
3.23
|
|
2007
|
1 015 314
|
180
|
17.34
|
45
|
4.31
|
|
2008
|
1 030 426
|
187
|
17.86
|
33
|
3.11
|
|
2009
|
1 044 899
|
177
|
16.81
|
41
|
3.76
|
|
2010
|
1 055 245
|
219
|
20.72
|
51
|
4.79
|
|
2011
|
1 072 801
|
193
|
17.94
|
50
|
4.61
|
|
2012
|
1 085 001
|
182
|
16.77
|
63
|
5.81
|
|
Total
|
20 436 900
|
3431
|
—
|
725
|
—
|