Ekspertråd for genoplivning: Vi har overset menneskeretten til at dø
En ny ekspertgruppe under Dansk Råd for Genoplivning (DRG) skal fremover afklare spørgsmål og dilemmaer inden for genoplivning og førstehjælp.
Ét for gruppen vigtigt område, er, at der i højere grad sikres, at genoplivning sker på de rette indikationer og i overensstemmelse med borgerens egne ønsker.
Omkring 5.000 danskere får hvert år et hjertestop udenfor hospitalet. I otte ud af ti tilfælde træder naboer, kolleger, holdspillere eller frivillige førstehjælpere til med hjertelungeredning, inden ambulancen når frem. Det er fire gange så mange som for blot 20 år siden.
Danmark er et af de allerbedste lande i verden, når det handler om livreddende behandling ved hjertestop, hvilket har resulteret i en markant øget overlevelse. Men i den fortjeneste er det væsentligt, at vi også tager højde for og tager stilling til, om genoplivning er den rigtige behandling til den enkelte borger. Det er et af de emner, som man for nyligt har diskuteret i den ekspertgruppe, som Dansk Råd or Genoplivning (DRG) netop har nedsat. Det fortæller Kasper Karmark Iversen, som er overlæge og professor i akutmedicin, Herlev og Gentofte Hospital og nykonstitueret formand for DRG:
”DRG’s formål er, at flere overlever pludseligt, uventet hjertestop og stroke og også får et godt liv derefter. Men det er lige så vigtigt, at vi respekterer, at det er en menneskeret at dø, og at man har ret til en værdig afslutning på livet, hvis man er syg og gammel. Derfor anerkender vi i DRG vigtigheden af at inddrage og adressere etikken i genoplivning uden naturligvis at risikere at komme til at stå i vejen for den genoplivende behandling, som hvert år redder mange liv.”
Overlæge i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og medlem af ekspertgruppen, Ove Gaardboe, har arbejdet mange år med etikken i genoplivning og understreger som Kasper Karmark Iversen vigtigheden af at sørge for i højere grad at adressere emnet:
”Vi har indtil nu kun i alt for ringe omfang haft den diskussion med borgerne i Danmark. Det gælder både på landets sygehuse og på plejehjemmene. Mange ældre og mange alvorligt syge patienter ville sige nej tak til genoplivning og ønsker en naturlig død, men hvis ikke de bliver spurgt, så har de ikke valget. Vi skal derfor sørge for at huske at tage de samtaler, ligesom vi skal sørge for, at lægerne tager den lægefaglige beslutning omkring den enkelte borger eller patient. Man bør ikke automatisk genoplive, hvis den kliniske vurdering er, at det vil føre til øget svækkelse og manglende livskvalitet og slet ikke hvis ikke det er i overensstemmelse med borgers eget ønske.”
Ove Gaardboe pointerer, at vi som borgere i Danmark ikke kan kræve en bestemt behandling, men vi kan altid sige nej tak til en behandling:
”Genoplivningsforsøg er en behandling og som alle andre behandlinger – og den foretages på de rette indikationer. En af indikationerne er, om man som borger har lyst til at blive genoplivet ved hjertestop.”
Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er en tværfaglig organisation, der arbejder for, at flere overlever hjertestop og slagtilfælde til et godt liv i Danmark. DRG består af omkring 25 medlemsorganisationer, herunder lægevidenskabelige selskaber, de fem regionale akutberedskaber samt en række andre organisationer med interesse og specialviden inden for basal og avanceret hjertelungeredning og stroke. Formålet med ekspertgruppen er at samle og integrere viden i DRG om alle aspekter af genoplivning.
Nye guidelines for hjerte- lungeredning
Hvert femte år udgiver det Europæiske Råd for Genoplivning (ERC) nye evidensbaserede anvisninger til, hvordan genoplivning bør praktiseres, og hvordan undervisning bør foregå.
ERC’s guidelines er udarbejdet af ERC og den internationale organisation International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR), der monitorerer og vurderer den aktuelle videnskabelige evidens på genoplivningsområdet.
Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er det nationale råd under ERC og udarbejder en dansk, lægefaglig oversættelse af de europæiske guidelines. Oversættelsen gør, at DRG's medlemsorganisationer har let adgang til retningslinjerne og mulighed for kontinuerligt at sikre opdateret kursus- og undervisningsmateriale i forhold til de nyeste retningslinjer.