Sene og tidlige sengetider forbindes med øget risiko for hjerte-kar-sygdom
At gå i seng mellem kl. 22.00 og 23.00 er forbundet med en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med, hvis man går i seng enten tidligere eller senere.
Det viser et studie publiceret i European Heart Journal – Digital Health i begyndelsen af november.
"Kroppen har et indbygget 24-timers ur, som hjælper med at regulere kroppens fysiske og mentale funktion. Selvom vi ikke kan konkludere årsagssammenhæng ud fra vores studie, så tyder data på, at tidlige eller sene sengetider kan være mere tilbøjelige til at forstyrre kroppens ur, med negative konsekvenser for den kardiovaskulære sundhed," forklarer studiets førsteforfatter David Plans fra Exeter Universitetet i England.
Mens adskillige analyser har undersøgt sammenhængen mellem søvnens varighed og hjerte-kar-sygdom, er forholdet mellem søvn-timing/sengetider og hjerte-kar-sygdomme ikke særligt grundigt undersøgt. Nærværende studie undersøger sammenhængen mellem objektivt målt, fremfor selvrapporterede sengetider hos en omfattende kohorte; nemlig 88.026 personer fra den britiske biobank rekrutteret i perioden 2006 til 2010. Gennemsnitsalderen var 61 år, og 58 procent af dem var kvinder. Data om søvnbegyndelse og opvågningstid blev indsamlet over syv dage ved hjælp af et accelerometer, som deltagerne i studiet bar om håndledet. Deltagerne udfyldte demografiske, livsstils-, helbreds- og fysiske vurderinger og spørgeskemaer. De blev derefter fulgt op til en eventuel diagnose med hjerte-kar-sygdom, defineret som hjerteanfald, hjertesvigt, kronisk iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og forbigående iskæmisk anfald.
I løbet af en gennemsnitlig opfølgning på 5.7 år udviklede 3.172 deltagere (3.6 procent) hjerte-kar-sygdom. Hyppigheden var højest hos dem med sengetider ved midnat eller senere og lavest hos dem med sengetider mellem 22:00 til 23:00.
25 procent højere risiko
Forskerne analyserede sammenhængen mellem sengetider og kardiovaskulære hændelser efter justering for alder, køn, søvnvarighed, rygning, BMI, diabetes, blodtryk, kolesterol i blodet og socioøkonomisk status.
Sammenlignet med sengetid fra 22:00 til 23:00, var der en 25 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdomme med en søvnbegyndelse ved midnat eller senere, en 12 procent større risiko for 23:00 til 23:59, og en 24 procent øget risikoen, hvis man faldt i søvn før kl. 22.00. I en yderligere analyse konkluderede forskerne, at risikoen var stærkere hos kvinder en hos mænd.
"Vores studie indikerer, at det optimale tidspunkt at sove på er på et bestemt tidspunkt i kroppens 24-timers cyklus, og afvigelser kan være skadelige for helbredet. Det mest risikable tidspunkt var efter midnat, potentielt fordi det kan reducere sandsynligheden for at se morgenlys, hvilket nulstiller kroppens ur," forklarer David Plans og bemærker, at årsagerne til den observerede stærkere sammenhæng mellem søvnbegyndelse og hjerte-kar-sygdom hos kvinder er uklare.
"Det kan være, at der er en kønsforskel i, hvordan det endokrine system reagerer på en forstyrrelse i døgnrytmen. Alternativt kan studiedeltagernes ældre alder være en medvirkende faktor, da kvinders kardiovaskulære risiko øges ved post-menopausen – hvilket måske indikerer, at der reelt ikke er nogen forskel mellem kvinder og mænd."
David Plans konkluderer:
"Mens resultaterne ikke viser kausalitet, er søvntiming med vores studie kortlagt som en potentiel hjerterisikofaktor - uafhængig af andre risikofaktorer og søvnkarakteristika. Hvis vores resultater bekræftes i andre studier, kan søvntiming og grundlæggende søvnhygiejne være et let tilgængeligt mål for folkesundhed med henblik på at sænke risikoen for hjertesygdomme."