”Vores forskning har vist, at andelen af hjertepatienter, som er multisyge på debuttidspunktet for deres hjertesygdom, er steget over de seneste årtier," fortæller Morten Schmidt.
Multisygdom er en stærk prognostisk faktor for dødeligheden hos hjertepatienter
Patienter med hjertesygdomme er ofte multisyge og i behandling med flere forskellige typer medicin. Men hvad betyder det for forekomsten af og prognosen ved hjertesygdom, at man samtidig er i behandling for andre sygdomme? Det belyser en ny dansk doktordisputats.
Doktorafhandlingen består af 13 studier, hvor forskerne bag har analyseret store mængder data fra danske, engelske og newzealandske sundhedsregistre hen over de seneste ti år. Forskningen har bidraget til en forståelse af de faktorer, der øger risikoen for, at hjertesygdom forværres. Manden bag doktorafhandlingen er Morten Schmidt, som er læge ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og på Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital. Han har netop forsvaret sin doktordisputats på baggrund af forskningen. I disputatsen præsenterer Morten Schmidt flere aspekter af sammenhængen mellem multisygdom og hjerte-kar-sygdom – han ser blandt andet på forekomsten af multisygdom blandt hjertepatienter, multisygdoms indvirkning på prognosen af hjertesygdom og på, hvordan graden af multisygdom kan bidrage til at forudsige risikoen for at dø af hjertesygdomme. Derudover belyser afhandlingen bivirkninger ved hjertemedicin og hjertekarmæssige risici ved smertestillende medicin af typen NSAID.
Morten Schmidt forklarer:
”Vores forskning har vist, at andelen af hjertepatienter, som er multisyge på debuttidspunktet for deres hjertesygdom, er steget over de seneste årtier. I samme periode faldt dødeligheden for akut hjerteanfald generelt uafhængigt af graden af multisygdom. Multisygdom er dog i sig selv en stærk prognostisk faktor for kort- og langtidsdødeligheden.”
Morten Schmidt og hans kollegaer fra England og New Zealand fandt, at interaktionen mellem multisygdom og hjertesygdom påvirkede prognosen i en sådan grad, at kort- og langtidsdødeligheden blev forværret ud over det, der kunne forklares fra deres indvirkninger på død hver især.
”Samlet set, så går det altså hjertepatienterne dårligere, hvis de samtidigt har en høj byrde af andre sygdomme samtidig med deres hjertesygdom. Men et glædeligt fund er dog, at prognosen for hjertesygdom, som over de seneste år er blevet markant bedre, også gælder for patienter med multisygdom – ikke bare patienter med hjertesygdom alene,” siger Morten Schmidt.
Overraskende fund
Derudover så forskerne på bivirkninger ved hjertemedicin, der hyppigt anvendes ved multisygdom.
Resultaterne viste blandt andet, at kun ti procent af de patienter der startede behandling med blodtryksmedicin af typen ACE-hæmmere blev fulgt op med den anbefalede blodprøvekontrol efter opstart. Dertil kom, at hele 80 procent af patienterne, som opfyldte kriterierne for at stoppe behandlingen pga. markant faldende nyrefunktion, alligevel fortsatte behandlingen. De patienter, der oplevede et stort fald i nyrefunktionen med en kreatinin-stigning over 30 procent efter opstart af ACE-hæmmere, havde desuden en højere forekomst af komplikationer i form af hjerte-kar- og nyre-sygdomme.
”De tal viser ét aspekt af de mange udfordringer, der kan opstå i behandlingen af multisyge patienter. Det er bestemt overraskende fund, som dog primært er uddraget fra engelske data. Men formentlig vil man finde lignende tendenser, hvis man så på de danske data,” tilføjer Morten Schmidt.
NSAID og risici
Forskerne har også set på polyfarmaci ved hjertesygdom – mere præcist på, hvordan andre typer medicin influerer på patienternes hjertesygdom. Her har man i særlig grad set på NSAID-medicin, fordi hjertesygdom og muskuloskeletale sygdomme er hyppigt sameksisterende sygdomme hos multisyge patienter.
Forskningen afkræftede endvidere, at interaktionen mellem blodfortyndende medicin (clopidogrel) og syrepumpehæmmere havde klinisk betydning hos patienter, der havde fået foretaget en ballonudvidelse efter et akut hjerteanfald.
”NSAID er en medicintype, som anvendes hyppigt og her undersøgte vi de hjerte-kar-mæssige risici. Vi fandt brugere af NSAID-typen diclofenac havde en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Risikoen var øget sammenlignet med intet brug, men også i forhold til brug af andre NSAID og paracetamol. Selvom om forbruget af NSAID hos hjertepatienter faldt over tid, så var det stadig højt i 2017 (14 procent),” fortæller Morten Schmidt, som i øvrigt tilføjer, at størstedelen af recepterne på NSAID til hjertepatienter blev udskrevet i almen praksis (90 procent). Diclofenac-fundene medførte desuden at diclofenac efterfølgende blev gjort receptpligtig i Norge og Sverige.
Forskningen viste i øvrigt også nye sammenhænge mellem NSAID og forskellige hjerte-kar-sygdomme, heriblandt en øget risiko for at udvikle forkammerflimren, blodpropper i ben og lunger og for at dø af et slagtilfælde.
Til brug for fremtidige forskningsprojektet har Morten Schmidt og hans kollegaer i Danmark og New Zealand udviklet et nyt indeks for multisygdom (DANCAMI) – en prædiktionsmodel - der kan bruges i fremtidige studier til at beskrive forekomsten af multisygdom og tage højde for multisygdom i statistiske analyser på prognosen af et akut hjerteanfald.
”Jeg håber, at både prædiktionsmodellen og den viden, som vores forskning har bibragt, kan være med til at påvirke udfaldet af hjertesygdom og bidrage til bedre muligheder for at behandle hjertesygdomme,” konkluderer Morten Schmidt.