Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

"Selvfølgelig er der også nye behandlinger, der bliver sat i værk – men det er ikke det, som har præget DCS’ efterårsmøde i år. Minimalisme har helt klart være nøgleordet," siger Michael Rahbek Schmidt.

DCS efterårsmøde: Pendulet svinger mod en højere grad af minimalisme i akut-kardiologien

Tilgangen til behandling af Akut Koronart Syndrom har traditionelt været aggressiv – men måske kan mindre gøre det i fremtiden. Less is more var et gennemgående tema på Dansk Cardiologisk Selskabs efterårsmøde.

Hele verden taler lige nu om minimalisme – og det gjorde man også på Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) efterårsmøde den 27. oktober på Hotel Nyborg Strand. Det fortæller kardiolog ved Rigshospitalets kardiologiske klinik, Michael Rahbek Schmidt, som har været formand for DCS siden maj. En post, som han har overtaget efter Steen Dalby Kristensen.

”På dagens møde har pendulet svinget mod en højere grad af minimalisme i akut-kardiologien. Selvfølgelig er der også nye behandlinger, der bliver sat i værk – men det er ikke det, som har præget DCS’ efterårsmøde i år. Minimalisme har helt klart være nøgleordet. ”

Skal gamle travere på pension?

Efterårsmødet var i år organiseret af en arbejdsgruppe under DCS – nemlig akut-arbejdsgruppen, og dagen var inddelt i tre overordnede temaer – det første del af dagen talte man om anti-trombotisk medicin og de nyeste forskningsresultater inden for området.

”Hvor meget blodprophæmmende medicin skal man egentlig have i akutte hjertemæssige tilstande? Her har man i flere større studier fundet ud af, at man måske har behandlet lidt for aggressivt, og på den baggrund vinder nu et nyt approach frem - nemlig ’less is more’. Med andre ord; vi har nok været lidt for aktive med at lægge nye medicinske behandlinger ovenpå de allerede eksisterende uden at undersøge tilstrækkeligt, om det ville øge overlevelsen og patientens outcome,” siger Michael Rahbek Schmidt.

I forhold til den antitrombostiske behandling kom man på mødet også ind på personlig medicin i forhold til akut koronart syndrom, tilføjer Michael Rahbek Schmidt:

”Er der nogle genetiske afvigelser, der gør, at man reagerer anderledes på nogle af de behandlinger, som man har på hylderne i dag? Det ved vi endnu ikke så meget om, men det kan godt betale sig at undersøge det nærmere i fremtidige studier, idet det ser ud til, at man kan reducere bivirkningerne hos den enkelte. Et nyt dansk studie, Dan-DAPT, som lige er begyndt i et nationalt samarbejde søger at belyse muligheden for optimering af den antitrombitiske behandling vejledt af gentest."

Dobbelt- og triple-terapierne

Man har i hele tiden holdt sig til devisen, at ønskede man en AK-behandling med høj effekt, så måtte man også tage nogle bivirkninger med i købet – herunder risiko for blødning, fortæller Michael Rahbek Schmidt – men det ser nu ud til, at det synspunkt har været for
unuanceret:

”Man er nu nået til den konklusion, at det ikke nødvendigvis er sådan, det hænger sammen. Det ser ud til at være muligt at justere den medicinske behandling, så man både kan opnå en gunstig effekt og minimere bivirkningerne. Men det er ganske svært at måle det og der er stor uenighed om, hvordan man opgør de resultater, ligesom der er meget stor forskel på, hvordan studierne er blevet udført, på hvilke populationer, de er udført og hvilke medicinkombinationer, man har anvendt.”

Det er udfordrende, konkluderer Michael Rahbek Schmidt, men der er en trend, der går i retning af, at man vil forsøge at være mere restriktiv i den medicinske behandling.

”Vi skal måske i højere grad til at tænke mere over, at vi skal holde igen med dobbelt- eller triple-terapierne eller i hvert fald kun give dem i ganske kort tid.”

Matias Greve Lindholm er kardiolog på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han var som formand for akut-arbejdsgruppen en af de drivende kræfter i dagens program og han er enig med Michael Rahbek Schmidt i, at det er en god ide at se de nuværende akut-hjertebehandlinger efter i sømmene:

”Det er vigtigt, at vi udfordrer ’sådan plejer vi at gøre’ dogmerne inden for akut-hjertebehandlingen. En lang årrække har nøgleordet været ’ad on’ og måske har vi i den periode forsømt os i forhold til at se på, om behandlingerne overhovedet giver mening. Et godt eksempel er hjertemagnyl, som man har været af den opfattelse, at alle selvfølgelig skal have. Men måske er det faktisk ikke en helt ufarlig behandling og måske findes der andre nyere præparater på hylderne, som virker bedre. Det er, tror jeg vigtigt, at vi spørger os selv, om vi skal have pensioneret nogle af ’de gamle travere’ inden for hjertebehandlingen.”

Løsning hænger ikke på træerne

Dagens andet kapitel omhandlede behandlingen af akut hjertesvigt – både hjertestop men også andre typer af hjertesvigt. Her diskuterede deltagerne, om man i fremtiden bør tænke i højtspecialiserede hjertemedicinske intensiv afsnit. Altså intensivafdelinger, som har et speciale i at behandle hjertepatienter.

”Der er fordele og ulemper – men det handler i høj grad om, hvorvidt hovedansvaret i givet fald ligger hos kardiologerne eller intensivisterne. Her hænger løsningen ikke på træerne – man er nødt til at drage nogle erfaringer fra både den ene og den anden verden, fra kardiologernes og fra intensivisternes. Det blev i dag i høj grad en diskussion af, hvordan vi optimerer behandlingen af hjertesvigts-patienter i Danmark. Her er det vores klare holdning, at behandlingen af de her svært syge patienter varetages bedst på afdelinger, hvor der er en høj involvering af eksperter i hjertesygdomme, uagtet at der ofte følger mange andre sygdomme med en hjertesvigts-diagnose,” siger Michael Rahbek Schmidt.   

Ingen ekstra gevinst

Dagens tredje kapitel handlede om hjertestops-overlevere. Diskussionen blev indledt med en ’overflyvning’ af, hvordan det går i Danmark – og det går rigtig godt, fortæller Michael Rahbek Schmidt.

”Vi er godt med. Der er mange, der bliver behandlet ude i felten med hjerte-lunge-redning af ’bystanders,’ og mange i befolkningen er uddannet i førstehjælp. Igen er der mange, der bliver genoplivet ved hjælp af hjertestartere af folk, der kommer løbende til. Allerede i ambulancen er der et ret højt behandlingsniveau, og når patienterne ankommer til hospitalerne, hvilket de gør hurtigt i Danmark, får de også en behandling på højt niveau. ”

Også i forhold til hjertestop-behandling slår minimalismen igennem, tilføjer Michael Rahbek Schmidt. Her henviser han til BOX-studiet, som også blev præsenteret på ESC. I studiet har forskerne undersøgt mål for blodtryk og ilttension efter genoplivet hjertestop uden for hospitalet.

”Studiet viser, at man ikke behøver at være så aggressiv i forhold til at øge iltmætningen i blodet hos patienter, som kommer ind efter et hjertestop. Der var ikke nogen ekstra gevinst ved at gøre det. Og man behøver faktisk heller ikke at behandle så aggressivt i forhold til at holde blodtrykket oppe. Så igen et sted, hvor det ser ud til, at vi godt kan skrue lidt ned for behandlingen i forhold til, hvor vi har sat barren tidligere - uden at det koster noget på behandlingseffekten.”

Matias Greve Lindholm fortæller i øvrigt, at det gav en ekstra dimension til efterårsmødet, at programmet var sat sammen af eksperter på området og ikke af DCS’ bestyrelse, som vanligt sætter dagens program sammen.

”Det er første gang, at vi gør det på den her måde. Men jeg tror bestemt ikke, at det bliver sidste gang. Der var flere fremmødte end normalt, debatten var livlig og hele stemningen og engagementet var fantastisk. Akut-området er et område med manglende evidens. Derfor er det særligt vigtigt at samle folk og have de her diskussioner, så vi får etableret et stærkt, nationalt fællesskab.”

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether