Mulig sammenhæng mellem medicinsk cannabis og udvikling af arytmier
Patienter, der får medicinsk cannabis mod kroniske smerter, har en lille øget risiko for at udvikle behandlingskrævende arytmier inden for det første år. Risikoen er særligt stor for patienter med kræft eller kardiometaboliske sygdomme.
Det viser dansk forskning, der netop er publiceret i tidsskriftet European Heart Journal. Anders Holt fra Herlev og Gentofte Hospital står i spidsen for studiet. Han pointerer, at risikoen for at udvikle arytmier, når man udelukkende ser på risikoforøgelsen (0,4 procent), er relativt lav – men at det er væsentligt at stille skarpt på området, idet det er en gråzone, hvor der endnu findes meget sparsom evidens for effekt og bivirkninger, og fordi flere og flere lande nu legaliserer cannabis til medicinsk brug.
”Rigtig bekymret over vores fund, mener jeg ikke, at man behøver at være. Men jeg mener omvendt, at studiet understreger, at man bør undersøge området nærmere og være på vagt overfor, at medicinsk cannabis er ved at ’snige’ sig ind ad bagdøren som en regulær receptpligtig medicin, til trods for, at vi ikke har tilstrækkelig evidens for hverken effekt eller bivirkninger. Skal det være en behandling, som vi fremadrettet skal udskrive på linje med alt anden godkendt medicin, så skal det være et mere veldokumenteret og bedre alternativ til det, som vi har på hylderne i forvejen.”
En vanskelig situation
Det danske studie blev udført i perioden 2018-2021. Det inkluderede data på 5,391 patienter, der fik ordineret cannabis mod kroniske smerter. Der var tale om patienter med smerter i muskler, led eller knogler, patienter med kræft og patienter, der lider af neuropatiske smerter. Forskerne sammenlignede gruppen med en kontrolgruppe på i alt 26.941 patienter, der også havde kroniske smerter men ikke fik cannabis som smertebehandling.
”Definitionen af kroniske smerter i studiet var bred, og vi fandt altså kun 5.391 unikke cannabis-brugere. Det tyder på, at der ikke er en voldsom stor efterspørgsel blandt patienterne, ligesom der ikke er mange læger, der udskriver medicinsk cannabis. Alligevel mener jeg, at der er behov for yderligere viden på området, før datagrundlaget kan sidestilles med det, vi normalt forventer af godkendt medicin.”
En alvorlig tilstand
Data viste, at patienter, der fik medicinsk cannabis, havde en øget risiko på 0,8 procent (versus 0,4 procent blandt kontroller) for at udvikle og blive diagnosticeret med arytmier inden for 180 dage efter at have påbegyndt smertebehandling med medicinsk cannabis. Deres arytmier var behandlingskrævende. Risikoen var mere end dobbelt så stor som risikoen for patienter med kroniske smerter, der ikke tog cannabis. Forskellen i risikoen for at udvikle arytmier blev dog mindre, når forskerne kiggede på data efter et års behandling. Patienter, der tog cannabis, der var 60 år og derover, og dem, der allerede var diagnosticeret med kræft eller kardiometaboliske sygdomme havde størst risiko for at udvikle arytmier, når man sammenlignede med patienter, der ikke tog medicinsk cannabis. Kræftpatienter havde en øget risiko på 1,1 procent, og patienter med kardiometaboliske sygdomme fulgte derefter med en 0,8 procent risikoforøgelse.
Studiet viste ikke nogen forbindelse mellem at tage medicinsk cannabis og risikoen for akut koronarsyndrom, hjertesvigt eller stroke. Men Anders Holt understreger, at behandlingskrævende arytmier i sig selv kan være en alvorlig tilstand, som kan udvikle sig til endnu mere alvorlige tilstande over tid.
Bedre overvågning
Medicinsk cannabis er nu tilladt som behandling for kroniske smerter i 38 amerikanske stater såvel som flere lande i Europa – eksempelvis Spanien, Portugal, Holland og Storbritannien. Det betyder formentlig, at flere og flere læger vil ordinere medicinsk cannabis, på trods af manglende evidens for bivirkningerne ved behandlingen.
”Jeg mener ikke, at vores forskning kan stå alene og heller ikke, at den bør få patienter med kroniske smerter til at afholde sig fra at prøve medicinsk cannabis, hvis anden behandling har været utilstrækkelig. Men resultaterne tyder på, at en forbedret overvågning af patienten vil være tilrådelig i opstartsfasen af behandlingen – og dét især hos patienter, der allerede har øget risiko for hjerte-kar-sygdom.”
Anders Holt understreger igen, at der er brug for mere forskning i bivirkninger af behandling med medicinsk cannabis.
”Lignende studier bør udføres i andre lande, ligesom det vil være interessant at se på sammenhængen mellem langvarig cannabisbrug og hjertesvigt, stroke eller akut koronarsyndrom. Det vil være et vigtigt område at afklare yderligere, da kroniske smerter kan vare i mange år.”