Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Langvarig behandling med ADHD-medicin kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom

Langvarig behandling med ADHD-medicin kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, viser svensk studie. Og især ser det ud til, at behandlingen for ADHD kan føre til forhøjet blodtryk. 

Danske blodtryksspecialister og psykiatere  er allerede bekendte med problemet, men understreger, at det som ved al medicinsk behandling, er en afvejning af gavnlige effekter og bivirkninger.

I det svenske studie, som i februar blev publiceret i JAMA Psychiatry, undersøgte svenske forskere fra Karolinska Sygehus 278.027 personer i alderen 6 til 64 år, der havde fået en ADHD-diagnose i perioden 2007 til 2020. Af dem havde 10.388 kardiovaskulær sygdom, herunder tilfælde af hjertesvigt, arteriel sygdom, arytmier og forhøjet blodtryk. De blev i studiet matchet med 51.672 patienter uden kardiovaskulær sygdom.

Forskerne fandt, at behandling med ADHD-medicin over længere tid var forbundet med særligt en højere risiko for kardiovaskulær sygdom. Medicinen øger i gennemsnit risikoen for forhøjet blodtryk med fire procent årligt. Stigningen er størst i de første tre år, hvorefter den ser ud til at stabilisere sig.

Risikoen for at udvikle højt blodtryk var 72 procent højere hos patienter, der fik medicin i tre til fem år, og 80 procent højere for de patienter, som fik medicin i flere end fem år, mens tilfælde af det, som forskerne samlet betegner som ’arteriel sygdom,’ var 65 procent mere sandsynligt efter brug af medicinen i tre til fem år og 49 procent mere sandsynlige efter flere end fem år. Risikoen syntes dog ikke at stige for arytmier, cerebrovaskulær sygdom, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom eller tromboembolisk sygdom.

Altid en afvejning

Niels Henrik Buus er klinisk professor ved Nyremedicinsk Afdeling og Blodtryksklinikken på Aarhus Universitetshospital. Han bekræfter, at læger, der behandler for forhøjet blodtryk, er bekendt med problemet:

”Vi kender godt til, at lægemidlerne der bruges i ADHD-behandlingen kan medføre stigende blodtryk eller ligefrem hypertension, der kræver behandling. Men som med andre lægemidler er det altid en afvejning mellem gavnlige effekter på ADHD-tilstanden og de mulige bivirkninger som for eksempel hypertension,” siger han.

Han understreger, at virkningsmekanismerne for de typer ADHD-medicin, som indgår i studiet, formentlig ikke er helt ens, og at risikoen for hypertension derfor formentlig ikke er den samme for alle præparaterne.

Forskerne bag studiet opfordrer klinikere til regelmæssigt og konsekvent overvåge kardiovaskulære symptomer under hele behandlingsforløbet. Samme opfordring kommer fra Niels Henrik Buus, som mener, at det er vigtigt under hele behandlingsforløbet at kontrollere blodtrykket - og at det hos nogle vil være nødvendigt at iværksætte blodtrykssænkende behandling.

”Jo flere patienter, der skal have ADHD-behandling, desto flere patienter rammes af problemet. Men det er ikke sådan, at vi som ’blodtrykslæger’ generelt vil fraråde ADHD-behandling med de omtalte stoffer,” siger han.

Ikke foruroligende

Heller ikke Kent Lodberg Christensen, som er overlæge ved Hjertesygdomme og Blodtryksklinikken – også ved Aarhus Universitetshospital, mener, at det er foruroligende data, som det svenske studie frembringer:

”Blodtryksstigning er helt normalt under ADHD-behandling. Der kan ofte være brug for behandling af det – også hos yngre mennesker. Det er normalt ikke noget stort problem at behandle det. Hverken blodprop eller blødning i hjernen eller blodprop i hjertet synes påvirket i studiet. Så jeg synes ikke, at det er foruroligende,” siger han.

Stor bevågenhed i psykiatrien

Spørger man speciallæge i psykiatri, Charlotte Jokumsen, så fortæller hun – akkurat som blodtryksspecialisterne - at risikoen for forhøjet blodtryk under behandling for ADHD er noget, som man, når man i hvert fald har med voksne ADHD-patienter at gøre, allerede er meget opmærksom på. Det gælder både inden opstart og under behandlingen for ADHD.

”Vi tager blodprøver, inden vi starter patienten op, ligesom vi måler blodtrykket, stetoskoperer, og er patienten overvægtig, har vi også et øje på det også. Mange af os tager også EKG inden opstart. Har patienten allerede forhøjet blodtryk, så sender vi vedkommende forbi egen læge, inden vi starter behandlingen for ADHD. Så der er altså allerede en ret stor bevågenhed på sammenhængen mellem ADHD og forhøjet blodtryk.”

Til trods for den allerede eksisterende bevågenhed, så hilser Charlotte Jokumsen studiet velkomment. Især er hun tilfreds med, at studiet viser, at der ikke er en forhøjet risiko for blodprop i hjertet ved behandling med ADHD-medicin. Risikoen ser ud til primært at omfatte forhøjet blodtryk, hvilket man er bekendt med. Hun fremhævet i øvrigt, at der findes et fjerde-valgs-præparat, Intuniv (guanfacin) til behandling af ADHD, som oprindeligt blev markedsført som et præparat mod forhøjet blodtryk.

”Her kunne man passende prikke lidt til Lægemiddelstyrelsen i forhold til, at man kunne overveje at give psykiaterne adgang til netop dét præparat lidt tidligere i forløbet end som fjerde-valg, hvis vi ser patienter med en særlig historik omkring forhøjet blodtryk eller hjerte-kar-sygdom.”

Det svenske studie inkluderede alle typer af ADHD-medicin godkendt i Sverige på det pågældende tidspunkt, hvor studiet blev udført - herunder methylphenidat, amfetamin, dexamfetamin og lisdexamfetamin, samt atomoxetin og guanfacin.

På ti år er antallet af danskere i medicinsk ADHD-behandling mere end fordoblet – fra 38.575 i 2012 til 85.975 i 2022. Stigningen har særligt taget fart blandt voksne i alderen 25 til 64 år (tal fra Sundhedsdatastyrelsen).