Ny forskning: Højere blodprocent kan gavne patienter med akut hjerneskade

Praksis med blodtransfusioner skal muligvis ændres. Et internationalt studie tyder på, at patienter med svær, akut hjerneskade kan have gavn af blodtransfusioner ved en højere blodprocent end hidtil antaget. Resultaterne viser, at færre patienter dør eller får alvorlige handicap.

Det nye studie, TRAIN, er netop publiceret i JAMA.

Studiet har potentiale til at ændre den nuværende praksis på intensivafdelinger og kan også få betydning for behandlingen af danske patienter, mener en af de danske forskere, der har bidraget til studiet, overlæge og professor Kirsten Møller fra Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

”Vores resultater viser, at patienterne formentlig skal have en højere blodprocent, end det har været praksis til nu, når vi udfører blodtransfusioner. Den højere blodprocent vil ikke betyde, at flere overlever, men at de, der overlever, får mindre svære handicap og dermed bedre chancer for at klare sig selv,” siger Kirsten Møller i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Hun forklarer, at cirka halvdelen af alle patienter med svær akut hjerneskade udvikler blodmangel, men at ikke alle får blodtransfusion. Hidtil har man anbefalet at vente med transfusion, til blodprocenten svarede til den laveste værdi i TRAIN-studiet – som også er den blodprocent, man anbefaler til de fleste andre intensivpatienter.

Patienter fra 72 afdelinger

Rigshospitalets Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling bidrog med det tredjehøjeste antal patienter blandt de 72 deltagende afdelinger. I studiet blev 850 intensivpatienter med blodmangel efter akut hjerneskade inddelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe allerede modtog blod ved en relativt høj blodprocent, mens den anden først fik blod ved en lavere blodprocent.

Resultaterne viste, at patienterne, der fik blod ved den lavere blodprocent, havde en 16 procent højere risiko for et dårligt outcome – defineret som enten at dø eller overleve med svære handicap – sammenlignet med dem, der modtog blod ved den højere blodprocent. Efter 6 måneder havde 73 procent af patienterne i gruppen med den lave blodprocent oplevet et dårligt outcome, mens det gjaldt 63 procent af patienterne i gruppen med den højere blodprocent. Studiet fandt dog ingen forskel i dødeligheden mellem de to grupper.

Ifølge Kirsten Møller kan den højere blodprocent i nogle tilfælde reducere forekomsten af nye infarkter i hjernen.

”Tidligere studier har rapporteret, at patienter med en lav blodprocent også havde et lavt iltindhold i hjernen, og dette hænger godt sammen med fundet i studiet af, at færre patienter med høj blodprocent udviklede nye infarkter i hjernen. Så årsagen kunne tænkes at være, at en højere blodprocent giver en bedre ilttilførsel til den skadede hjerne,” udtaler Kirsten Møller i pressemeddelelsen.

Hun understreger dog samtidig, at en eventuel ændring af klinisk praksis i Danmark og resten af verden kræver en grundig gennemgang af resultaterne og en sammenligning med andre, lignende studier.