Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Finerenon giver ingen eller minimal nyrebeskyttelse hos patienter med hjertesvigt

Finerenon har stort set ikke nogen gavnlig effekt på nyrerne hos patienter med hjertesvigt men kan reducere risikoen for albuminuri.

Det viser en sekundær analyse af FINEARTS-HF-studiet.

Finerenon (Kerendia) har minimal nyrebeskyttende effekt hos patienter med hjertesvigt med både mildt nedsat eller bevaret uddrivningsfunktion (HFrEF og HEpEF). Faktisk var incidensen af et sammensat mål for nyresygdom en vedvarende ≥50 procents reduktion i estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR) eller nyresvigt med flere hændelser for patienter i behandling med finerenon (75) sammenlignet med placebo (55).

Et lignende resultat blev fremlagt i en anden sekundær analyse, der inkluderede et ≥57 procents fald i eGFR eller nyresvigt (41 versus 31 hændelser). Data fra den analyse blev præsenteret af Finnian R. McCausland, fra Brigham and Women’s Hospital i Boston under Kidney Week arrangeret af The American Society of Nephrology. Finnian R. McCausland bemærkede i øvrigt, ifølge mediet Medpage Today, at patienter i studiets fase III allerede var "i relativt lav risiko for at få nyresygdom."

Kronisk nyresygdom er til stede hos omkring 50 procent af alle patienter med hjertesvigt med både HFrEF og HFpEF og er forbundet med både højere morbiditet og mortalitet, hvis man sammenligner med patienter uden kronisk nyresygdom. Det påpegede McCausland i sin præsentation, som også tilføjede, at i patientpopulationen er tilstedeværelsen og omfanget af albuminuri en "kraftfuld indikator" for kardiovaskulære- og nyre-udfald. Selvom finerenon ikke havde effekt på det sammensatte mål for nyresygdom, så blev præparatet alligevel favoriseret over placebo, når det kom til at reducere risikoen for nyopstået mikro- og makro-albuminuri.

Finerenon reducerede også urin-albumin-kreatinin ratio (UACR) med 30 procent over 6 måneder sammenlignet med placebo, hvilket blev opretholdt gennem hele opfølgningen på 36 måneder.

Data fra studiet er også offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.