Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Hjertestopbehandlingen på danske hospitaler efterlader plads til forbedring

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Hjertestopbehandlingen på danske hospitaler er overordnet set i en positiv udvikling – men der er fortsat knapper at skrue på, konkluderer forfatterne til ny årsrapport. Især i akutmodtagelsen er der plads til forbedring. Hertil kommer, at der er væsentlige forskelle i behandlingen mellem regionerne.

Den kliniske kvalitetsdatabase DANARREST udgav i slutningen af august i regi af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut sin ottende årsrapport med landsdækkende data om hjertestop på hospital for perioden 1. januar til 2. december 2024.

I rapporten belyser styregruppen kvaliteten af hjertestopbehandlingen på de danske hospitaler og sammenlignelig med med international standard, ligesom de også søger at skabe et overblik over, om der er klinisk betydningsfuld variation i kvaliteten af hjertestopbehandling mellem regioner og hospitaler.

I 2024 blev der indberettet i alt 1.905 forløb med klinisk hjertestop, hvoraf 1.697 havde indikation for genoplivning. Det er et betydeligt fald i forhold til 2023 og 2022, hvor der blev indberettet henholdsvis 1.824 og 2.108 forløb med indikation for genoplivning. Det er positivt, at antallet af hjertestop på hospitaler er faldet over tid. Årsagen hertil er formodentlig multifaktoriel og relaterer sig til både den samlede hospitalsaktivitet og kvaliteten af behandling på sygehusene samt anvendelsen af systematisk stillingtagen til indikation for genoplivning, konkluderer styregruppen bag DANARREST.

Potentiale for forbedring

På trods af den positive udvikling ses der fortsat betydelig variation mellem regioner og de enkelte indberettende enheder. Det kan skyldes forskelle i patientgrundlag men skyldes også forskellig tilgang til brug af monitorering, hjertestartere og systematisk audit af hjertestop.

To procesindikatorer i rapporten – 2 og 4 – som omhandler tidlig opsporing og behandling, ligger stadig under udviklingsmålet.

Indikator 2: Andel af patienter, der var med EKG-monitorering på tidspunktet for hjertestop. • Indikator 4: Andel af patienter, hvor hjerterytmeanalyse blev påbegyndt inden for ≤ 2 minutter.

Senge- og akutafdelinger er de afsnit, hvor flest hjertestop forekommer, og dermed hvor det største forbedringspotentiale ligger, konkluderer rapporten.

Den procentuelle monitorering i akutmodtagelser er desværre ikke forbedret over tid, anfører styregruppen, og konkluderer derfor også, at der er et stort potentiale for kvalitetsforbedring, især ved bedre udnyttelse af monitorering – herunder telemetri – for tidlig identifikation af risikopatienter. Det anbefales, at der både lokalt og nationalt arbejdes med klare retningslinjer for, hvilke patienter der skal monitoreres ved indlæggelse i akutafdeling.

En ufuldstændig dataindsamling

Rapporten for 2024 viser en markant stigning i mængden af uoplyste data, særligt fra Region Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark. For Hovedstaden og Sjælland skyldes det primært overgangen fra manuel til automatisk indberetning via Sundhedsplatformen. Overgangen har også medført forsinkelse af årsrapportens udgivelse på grund af udfordringer med identifikation af indberettende enheder. I Region Syddanmark kan stigningen delvist tilskrives indførelsen af det nye indberetningssystem, Kvalitets Indrapporterings Platform (KIP), og en ændring for indberetning af datoer og tidspunkter.

Der ses fortsat stor variation i registrering af hjertestop på intensivafdelinger og i kardiologiske laboratorier, hvilket har betydning for muligheden for sammenligning mellem regioner og enheder.

Det er vigtigt at styrke dataindsamlingen, anfører styregruppen. Det kan ske gennem vidensdeling mellem regioner og enheder og udvikling af fælles løsninger.