"Til vores overraskelse var incidensen forskellig for drenge og piger. Ikke alene havde drenge den højeste incidens af stroke. Incidensraten var også stigende blandt drenge, mens den forblev stabil blandt piger," siger Julie Brix Bindslev.
Flere drenge end piger får blodprop i hjernen
Stroke hos børn rammer drenge og piger forskelligt, viser nyt dansk studie. Ikke alene rammes drenge hyppigere end piger – forekomsten blandt drenge er også stigende, mens den er uændret for piger. Dødeligheden efter stroke er desuden betydelig.
”Vores studie viste, at incidensraten af pædiatrisk stroke var stabil i perioden 2013 til 2020. Men til vores overraskelse var incidensen forskellig for drenge og piger. Ikke alene havde drenge den højeste incidens af stroke. Incidensraten var også stigende blandt drenge, mens den forblev stabil blandt piger. Den stigende incidensrate blandt drenge var drevet af en stigende incidens i arteriel iskæmisk stroke.”
Det siger Julie Brix Bindslev, som er ph.d.-studerende og læge ved Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme på Rigshospitalet. Hun er også førsteforfatter til studiet om pædiatrisk stroke, som i august blev publiceret i tidsskriftet Neurology. Sammen med forskere fra Rigshospitalet og Aalborg Universitet har hun undersøgt incidensraten og prognosen af stroke blandt danske børn, herunder ændringer i incidensen over tid.
Forskel i risikofaktorer
Forskelle i incidensraten kan ifølge Julie Brix Bindslev bero på en kønsforskel i risikofaktorer.
”Arteriedissektioner er en af de hyppigste risikofaktorer for blodprop i hjernen hos børn. I vores studie så vi, at sådanne arteriedissektioner forekom hos flere drenge end piger med blodprop i hjernen,” siger Julie Brix Bindslev og tilføjer, at der er brug for mere viden til at forstå indflydelsen fra risikofaktorer på forekomsten af stroke blandt børn.
”Arteriedissektioner kan opstå på grund af traumer, men de kan også opstå spontant uden forudgående traume. Når flere drenge end piger har arteriedissektioner, kan vi ikke vide, om det skyldes, at drenge får flere traumer, eller om de har en højere tilbøjelighed til at udvikle tilstanden spontant. Samtidig kender vi ikke forekomsten af risikofaktorer blandt danske børn generelt, og vi kan derfor kun gisne om, hvilken indflydelse risikofaktorer har på forekomsten af stroke.”
Høj dødelighed
Studiet viste også en betydelig dødelighed efter stroke. Faktisk var det 1 ud af 10 børn, som døde inden for den femårige opfølgningsperiode med en risiko på over 20 procent for børn med hjerneblødninger.
”Det er et resultat, som viser vigtigheden af, at vi får skabt et øget fokus og en endnu bedre behandling, så vi fremover bliver i stand til at forbedre prognosen for de her børn.” Det tilføjer Thomas Clement Truelsen, seniorforsker på studiet og overlæge ved Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme på Rigshospitalet.
Nogle studier – nationale og internationale – har rapporteret en svagt stigende eller stagnerende tendens i incidensen af pædiatrisk apopleksi, men landespecifikke data opdelt på stroke-undertyper er sparsomme. Den seneste Global Burden of Disease-rapport understreger behovet for opdateret viden om incidens og prognose ved pædiatrisk apopleksi.
Det bakker Julie Brix Bindslev op om.
”Mens mange studier har undersøgt udviklingen i forekomsten af stroke hos voksne, har tilsvarende studier manglet for børn. Det er på trods af, at stroke anses for en af de hyppigste dødsårsager blandt børn i høj-indkomstlande,” siger hun.
Flere resultater
Studiet er landsdækkende og registerbaseret og inkluderer danske børn i alderen 29 dage til 17 år, som fik førstegangsstroke i perioden 2013 til 2020.
I studiet identificerede forskerne 221 børn med førstegangsstroke: 127 (57,5 procent) med arteriel iskæmisk stroke, 83 (37,6 procent) med intracerebral blødning (ICH), 4 (1,8 procent) med subaraknoidalblødning og 7 (3,2 procent) med stroke på grund af cerebral venetrombose. Medianalderen ved præsentation var 9 år. De hyppigste årsager til ICH var vaskulære tilstande, hvor arteriovenøse malformationer var de mest almindelige. Hos børn med arteriel iskæmisk stroke var arteriopatier de hyppigste risikofaktorer, med arteriedissektion som den mest almindelige – og signifikant hyppigere hos drenge end hos piger.
Den aldersjusterede incidensrate for stroke var 2,15 (95 procent KI 1,88–2,45) pr. 100.000 personår. Raten varierede med alder og var højest hos spædbørn. For arteriel iskæmisk stroke var incidensraten signifikant højere hos drenge end hos piger.
I den 8-årige undersøgelsesperiode blev der ikke observeret signifikante ændringer i incidensraten af stroke hos børn. Ved stratificering efter køn sås imidlertid en signifikant stigning hos drenge, drevet af en stigende incidensrate af arteriel iskæmisk stroke (årlig absolut ændring: 0,14 per 100.000 personår; 95 procent CI 0,018–0,26).
I alt 24 børn (11 procent) døde inden for en median opfølgningsperiode på 5 år. Den kumulative mortalitetsrisiko var 7,7 procent efter 30 dage, 10,0 procent efter 1 år og 11,0 procent efter 5 år. Mortaliteten var signifikant højere ved ICH end ved arteriel iskæmisk stroke. Den 5-årige kumulerede mortalitetsrisiko forblev stabil over tid.
Blandt børn, der var i live to år efter stroke, havde 79,8 procent med arteriel iskæmisk stroke og 76,9 procent af dem med ICH normalt funktionsniveau eller kun milde deficits. Tilsvarende var frekvensen af moderate til svære deficits 20,2 procent blandt børn med arteriel iskæmisk stroke og 23,1 procent for børn med ICH.