Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Aspirin kan mindske risikoen for at få tarmkræft markant

Et nyt studie fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitetshospital viser, at aspirin og andre NSAID-midler kan mindske risikoen for tarmkræft markant.

Ifølge cancer.dk tyder den ny undersøgelse på, at man skal tage aspirin dagligt i mere end fem år for at opnå den forebyggende effekt.

Derudover peger den nye undersøgelse på, at øvrige NSAID-midler har en betydelig forebyggende effekt mod tarmkræft.

Man ved, at aspirin beskytter imod udvikling af tyktarms- og endetarmskræft, men der er usikkerhed om, i hvilken dosis og hvor længe man skal tage pillerne for at opnå en solid effekt.

”Vores resultater viser, at daglig brug af lav-dosis aspirin,75-150 mg, i mere end fem år kan mindske risikoen for tarmkræft med op til 30 procent. Det er dog vigtigt, at vi er varsomme i tolkningen af dette fund, idet gruppen af aspirin-brugere med et konstant forbrug i mere end fem år udgjorde en mindre del af den samlede gruppe af aspirinbrugere. Det er muligt, at disse patienter med et dagligt langtidsforbrug adskiller sig fra den øvrige befolkning med hensyn til risikofaktorer for tarmkræft, som vi ikke var i stand til at kontrollere for i vores undersøgelse,” siger seniorforsker og ekstern lektor Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Læs hele artiklen på cancer.dk

 

tarmkræft, aspirin, NSAID