Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Læger bør tænke miljøpåvirkning ind i behandlingen af lungesygdomme

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger tænker miljøpåvirkning med ind i behandlingen af patienter med respiratoriske sygdomme. Det lægger styrelsen vægt på i deres månedsmagasin, hvor læger anbefales fremadrettet at ordinere pulverinhalatorer i stedet for spray for at skåne klimaet.

Den opfordring huer ikke lungespecialisten Anders Løkke, der mener, at anbefalingen fjerner fokus fra patienterne.

Bør patienter med KOL, astma og andre respiratoriske sygdomme benytte sig af inhalationsmedicin i form af pulver frem for spray? 

Ja, lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsens ’Indsatser for Rationel Farmakoterapi’, der varetager arbejdet for at fremme rationel brug af lægemidler. Styrelsen har tidligere indstillet, at pulverinhalation bliver det foretrukne i behandlingen af lungepatienter, men i månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi” skriver styrelsen nu, at læger bør vælge pulverinhalatorer til - også for klimaets skyld, da HFC-gasserne (drivhusgasser) i inhalationsspray belaster miljøet. Den opfordring finder KOL-ekspert Anders Løkke på grænsen til det uetiske.

”Vi skal naturligvis passe på klimaet. Men at man ligefrem bruger miljøet som afsæt til at debattere, hvilken medicin man skal give sine lungesyge patienter, er ikke uproblematisk,” siger Anders Løkke, ledende overlæge på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

Løkke er bekymret for, at styrelsens opfordring flytter fokus fra patienten, når læger fremadrettet skal finde behandling til deres lungesyge patienter - og det må ifølge overlægen ikke ske.

”Det er vigtigt, at lægerne husker, at mange ældre patienter med KOL ikke har samme kapacitet til at inhalere deres medicin, og derfor kan en pulverinhalator være en stor udfordring for dem, mens spray eventuelt med en spacer kan være nemmere at håndtere,” pointerer overlægen. Anders Løkke er også bekymret for, om patientgruppen med KOL, der tidligere har oplevet en vis stigmatisering, idet rygning blev forbundet med deres sygdom, nu også skal pålægges ansvar for at sende drivhusgasser ud i atmosfæren.

”Det er nu engang sådan, at nogle mennesker ikke vil være i stand til at håndtere behandling i pulverform, og så er sprayinhalator den eneste mulighed for dem. Derfor bør lægen heller ikke skifte en lungesyg patient, der er vant til at tage inhalationsspray, til en pulverinhalator alene på baggrund af miljøhensyn,” siger overlæge Løkke.

Der er ét primært valg til børnene – og det er spray

Han peger på, at også de yngste lungepatienter kan have bedst effekt af inhalationsspray, idet der er mulighed for at sætte en spacer fast på patientens device, så medicinen når helt ned i de små lunger.

”Ydermere bliver Flixotide, som er inhalationssteroid, oftest brugt til børn, fordi behandlingen er den eneste, der er undersøgt tilstrækkeligt til brug til de helt små patienter. De kan ikke bruge Flixotide diskos, derfor skal de bruge en sprayinhalator, som jo kolliderer med Sundhedsstyrelsens seneste anbefaling. For det nytter ikke at overlade læger med valget mellem at skulle give noget medicin, der ikke er undersøgt eller godkendt til behandling af små børn, eller at skulle give en behandling der er miljøskadelig. Det bliver i øvrigt heller ikke helt nemt at videreformidle til forældrene, at den godkendte behandling, deres barn bør tage, er skadeligt for miljøet, men bestemt ikke for deres lille guldklump,” siger Anders Løkke og understreger, at han ikke mener, at styrelsen bør blande miljøhensyn og valg af behandling sammen.

Skal man vurdere hvorvidt en given medicinsk behandling påvirker klimaet, mener overlægen, at man bør gribe det helt anderledes an.

Fra jord til bord overblik

”Når vi taler om klima- og miljøpåvirkning, kan man måske overveje at kigge på medicinalfirmaernes samlede påvirkning af klimaet - og ikke alene de sprayinhalatorer, der produceres. Grundlæggende mener jeg, at man burde bede medicinalfirmaerne om at lave en fra-jord-til-bord rapport over den samlede potentielle belastning, deres produktion har på miljø og klimaet. Det burde man gøre med al medicin og ikke alene med det, man inhalerer ned i lungerne. Der bør uden tvivl stilles flere krav til firmaerne om, at de skal arbejde med bæredygtighed, genbrug samt overveje, hvilken emballage de bruger, om det er nødvendigt, at deres varer transporteres fra den ene side af jorden til den anden og meget mere,” siger Anders Løkke, som ikke er helt overbevist om, at inhalationsspray i et samlet klimaaftryk er helt så tydelige, som de fremstilles. Ydermere peger overlægen på, at der er stor forskel på indholdet af drivhusgasser i de tilgængelige sprays, som spænder fra ingenting til en del.

Af samme årsag pointerer overlægen også, at lungepatienterne bør komme før klimaet. Altid.

”Lægen bør give den inhalator, patienten er bedst tjent med og får bedst effekt af. Hvis der er flere muligheder indenfor det givne valg, kan lægen derefter kigge på eventuelle andre af inhalatorens parametre såsom pris, bæredygtighed og andet,” siger Løkke og understreger, at det alene bør gøre sig gældende for patienter, der skal til at starte op i behandling med inhalationsmedicin.

”Ingen læge bør overveje at skifte patienter fra en type inhalationsmedicin til en anden alene af hensyn til klimaet - for et skifte er ofte problematisk og kræver typisk ganske meget træning i korrekt inhalationsteknik mv. Man skal alene skifte inhalationsdevice og -medicin, hvis patienten har problemer med at betjene inhalatoren, eller hvis de ikke er godt nok kontrollerede på den inhalator, de har,” lyder opfordringen fra speciallægen.