Ved behandling af børneastma betyder socioøkonomiske status mindre end bopæl

Børnefamiliers bopæl har større betydning end den socioøkonomiske status på astmaudfald, sværhedsgrad og henvisning til en specialist for børn med astma.

Det viser ny dansk forskning, der har undersøgt, hvordan familiers socioøkonomiske status påvirker børn med astma og deres sygdomskontrol, sværhedsgrad, risiko for forværringer - og hvorvidt børnene tilses i primær eller sekundær sektor.

”Det er almen kendt fra tidligere studier, at jo flere ressourcer, man har, desto bedre går det generelt med en kronisk sygdom - også i tilfældet af astma. Vores data peger på, at hvis et barns forældre ligger blandt de øverste 50 procent af dem, der tjener mest, har barnet en betragtelig lavere risiko for at have svær børneastma,” siger Kjell Håkansson, læge, ph.d. og post doc. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

I forskergruppens statistiske model var prædiktorer for at have mulig svær børneastma det at være dreng (OR 1,14 (1,02-1,28) og at bo i en storby (OR 1,13 (1,01-1,27), hvorimod højere disponibel indkomst var en beskyttende faktor.

I analyser opdelt efter hvorvidt barnet blev behandlet hos egen læge eller hos en specialist, blev der ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem familiens indkomst og odds for at have mulig svær astma i barndommen. Hvorimod dét at bo i en storby forblev en risikofaktor, når barnet blev fulgt hos en speciallæge.

Ydermere fandt forskerne, at bopæl i storbyen også var en positiv prædiktor for ukontrolleret astma hos børn, idet der var en odds ratio (OR) herfor på 1,07 (1,00-1,15). Samtidigt var højere uddannelse blandt forældre og en høj indkomst var forbundet med lavere odds for ukontrolleret astma hos børn ved henholdsvis OR 0,82 (0,73-0,93) og 0,82 (0,72-0,93).

Når analysen blev justeret, for hvorvidt børnene blev tilset i primær eller sekundær sektor, var bopæl i storbyer forbundet med en øget risiko for dårlig sygdomskontrol i speciallægeregi, men ikke hvis barnet blev set hos egen læge.

Med andre ord forblev forældrenes uddannelsesniveau og indkomst beskyttende faktorer i primærsektoren i modsætning til specialistpleje, hvor uddannelse og indkomst mistede statistisk signifikans.

”I forhold til sygdomskontrol ser det ud som om, at det går bedre med børns sygdomskontrol i primærsektoren, hvis forældrene er økonomisk velstillede. Men kigger vi på børn, der går hos specialister, så betyder indkomst ikke noget. Vi kan ikke se et signal på det parameter, så det ser ud som om, at patientpopulationen på sygehusene er mere lige rent økonomisk, end de er i almen praksis,” siger Håkansson og fortsætter:

”Alternativet er, at den behandling, familierne får ude på sygehusene, gør, at de, der har færre ressourcer, er med på, hvad de skal gøre, for at deres børn får det bedre. Det er muligt, at man på sygehusene har flere ressourcer til at øge familiernes kendskab til astma og hjælper dem på den måde.”

Med hensyn til odds for at opleve eksacerbationer blev et lignende mønster observeret, hvor det at bo i en storby var forbundet med højere odds for eksacerbationer (OR 1,24 (1,13-1,35), mens videregående uddannelse og højere indkomst var forbundet med lavere odds. I de opdelte analyser gik sammenhængen mellem eksacerbationer og bopæl i storby tabt, blandt de børn der blev behandlet hos deres praktiserende læge.

Stor regional og kommunal forskel

Forskerne undersøgte også socioøkonomiske faktorer for henvisning til speciallæge på tværs af alle undergrupper, der er berettiget til at blive henvist til en speciallæge. Det gælder børn med ukontrolleret astma og dem, der har astma defineret som mulig svær børneastma.

”Da vi kiggede på, hvor mange procent af børn med svær børneastma i en given kommune, der blev tilset hos en specialist, fandt vi en stor regional og kommunal forskel. Det så godt ud i de fleste storbyer - og så er der nogle steder i Jylland, hvor barnet bor langt væk fra et hospital - og her så det ikke så godt ud med antal af henvisninger til speciallægerne,” siger forskeren.

For børn med ukontrolleret eller mulig svær astma var overførselsindkomst som den primære indkomstkilde for familien og bopæl i en af Danmarks fem største byer signifikante positive prædiktorer for specialisthenvisning. Forskerne fandt ikke noget signal for at forældrenes indkomst eller uddannelse betød noget for specialisthenvisningen.

”Det er jeg ret tilfreds med, ligesom jeg er med de øvrige resultater. Men det står i kontrast til det, vi ser, når vi kigger på de unge voksne med astma. Der er simpelthen afsat flere ressourcer til børnene, og det betyder, at mange af dem, der bør følges af en specialist, rent faktisk også bliver fulgt af en sådan - og hvis de ikke gør det, er det primært fordi de bor langt fra et hospital,” lyder det fra Kjell Håkansson, som fortsætter:

”Jeg var positivt overrasket over vores analyser. Selvfølgelig er der altid noget, der kan blive bedre, og naturligvis skal vi sikre lige adgang til specialister for dem, der har brug for det, ligesom vi skal sørge for, at så mange som muligt får den rigtige behandling. Men helt overordnet ser det bedre ud for børnene, end det gør for de unge voksne - og det er jeg trods alt glad for at se.”