Flere nye diagnoser giver store ændringer i diagnostikken

For få dage siden blev ICD-11 efter ti års forberedelse endelig frigivet af WHO til implementering i medlemslandene. Det kommer til at betyde store ændringer for diagnostikken i den psykiske sundhedssektor. Bl.a. kommer der flere nye diagnoser:

• Kompleks PTSD
• Forlænget Sorgreaktion
• Binge Eating Disorder, BED
• Gaming Disorder.

På samme måde udgår gamle diagnoser, f.eks. Aspergers syndrom og Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, ligesom Kønsidentitetsforstyrrelser og Seksuelle afvigelser er fjernet helt fra kapitlet om mentale lidelser og lagt over i et nyt og selvstændigt kapitel kaldet Conditions Related to Sexual Health.

Fra Danmark har specialpsykolog i psykiatri Klaus Pedersen fra Risskov været med i arbejdet med ICD-11. Han har stået i spidsen for danske psykologers bidrag til WHO’s revisionsproces, og blev i 2013 af American Psychological Association (APA) udpeget til APA’s Senior Advisory Panel for ICD-11 med henblik på i samarbejde med bl.a. International Union of Psychological Science at udarbejde og udgive en træningsmanual til ICD-11 på området for psykiske lidelser. Han fortæller her om de væsentligste ændringer, der følger af skiftet i klassifikationen af psykiske lidelser.

Væk fra opdeling i aldersgrupper

I den nugældende ICD-10 ligger de psykiske lidelser i kapitel V, men kommer i ICD-11 til at ligge i kapitel 6 og indeholde langt flere underkapitler end før. Det betyder bl.a. at man ikke længere vil finde en opdeling af diagnoserne mellem børn og voksne. Så når et underkapitel f.eks. hedder angst, handler det om angst på tværs af aldersgrupper.

”Det er en væsentlig ændring, fordi det betyder, at man som behandler kan finde eksempelvis alle angstrelaterede eller stressrelaterede tilstande i ét underkapitel. Og det gør klassifikationen nemmere at anvende i klinisk praksis,” siger Klaus Pedersen.

Øget brug af dimensionalitet

Overordnet vil man i ICD-11 komme til i langt højere grad end før at arbejde med dimensionalitet.

”I det gamle system delte vi f.eks. depression op i mild, moderat og svær depression. Og det gør man i det nye ift. flere andre diagnoser og symptomer. Det betyder, at det bliver nemmere at prioritere, hvem der har behov for behandling i sekundærsektoren og hvem i primærsektoren. Før kunne man f.eks. med personlighedsforstyrrelser ikke se, om de forekom i mild, moderat eller svær grad. Og det er jo afgørende for at kunne beslutte den optimale behandling på det mindst indgribende niveau,” siger Klaus Pedersen. 

Mere præcise symptomprofiler

En anden overordnet nyhed er, at der med ICD-11 kommer mere præcise symptomprofiler for flere lidelser. Det betyder, at man f.eks. med affektive lidelser vil kunne kode, om det er med årstidsvariation, om det er perinatalt, om der er panikangstanfald mv. Og ved forskellige psykotiske lidelser vil man bl.a. også kunne graduere, om det er en moderat eller svær psykotisk tilstand, og om der er milde, moderate eller svære kognitive forstyrrelser.

Ifølge Klaus Pedersen giver de nye muligheder for at kode symptomprofiler og sværhedsgrader en højere grad af præcision i bestemmelsen af typen og forløbet af den psykiske lidelse, hvilket kan have afgørende betydning for forståelse af patientens oplevelse, valg af behandling og støtteindsats samt vurdering af prognose. Eksempelvis er graden af kognitiv forstyrrelse ved skizofreni en væsentlig markør for, hvordan patienten kommer til at klare sig på lang sigt. 

Bedre mulighed for samtidig kodning

Med ICD-11 bliver det også mere eksplicit, at man kan kode forskellige psykiske diagnoser samtidig, ligesom det bliver nemmere at skifte fra en diagnose til en anden, afhængig af ændringer i tilstandsbilledet efter remissionsperioder. Desuden vil man i nogen grad gå væk fra at tælle symptomer, for at finde ud af om en given diagnose er til stede. Fremover vil man i højere grad se på, om en række essentielle træk ved det enkelte syndrom er til stede, samt se på sværhedsgraden af de enkelte symptomer før man stiller diagnosen. Undersøgelser har vist at disse ændringer samlet set kan styrke diagnosernes validitet og den kliniske reliabilitet. Det er et generelt princip, at der skal være en væsentlig grad af funktionsnedsættelse, før en psykisk diagnose kan stilles.

Flere nye diagnoser

Den nye diagnose Kompleks PTSD indeholder både PTSD og personlighedsrelaterede ændringer (forårsaget af traume) såsom problemer med affektregulering, negativt selvbillede og interpersonel dysfunktion. Kriterierne for at have lidelsen PTSD skærpes, idet påtrængende erindringer skal opleves med nutidskarakter.

Den nye sorg-diagnose kommer med i ICD-11, fordi der, ifølge Klaus Pedersen, i dag er massiv evidens for, at omtrent 10 procent af dem, der kommer i sorg, ender i en forlænget sorg-reaktion, som de ikke rigtig selv kan komme ud af, og som nedsætter deres funktionsniveau markant. Hidtil har de ofte enten ingen diagnose fået eller er blevet misforstået til at have f.eks. en depression og har dermed risikeret at få en forkert, utilstrækkelig eller ingen behandling.

”Med denne diagnose får vi nu nemmere ved at selektere målgruppen, så vi kan identificere de, der har denne type sorgreaktioner og sortere dem fra, som i realiteten har ikke-patologiske sorgreaktioner eller har andre lidelser. På den måde kan vi bedre målrette ressourcerne til at hjælpe de rigtige – og på den rigtige måde. Behandling af almindelig, ukompliceret sorg kan faktisk forværre en sorgproces,” siger han.

Diagnosen patologisk gambling bliver suppleret med en ny diagnose gaming disorder, som dækker over on- og offline spillelidenskab, der ikke involverer penge, hvor der over en lang periode er manglende kontrol over impulser og tidsforbrug til spil.

I gruppen af spiseforstyrrelser kommer den nye diagnose BED (uhæmmet overspisning), som forskning viser, at mange klinikere længe har savnet. For uden den diagnose vil de enten mene, at patienten ikke har nogen diagnose, eller de kommer til at stille diagnosen bulimi e.l. Så også her kommer der en øget præcision og selektion af målgruppen.