Psykiatriplanen fylder et år: Sådan er det gået

Her et år efter vedtagelsen af den 10-årige psykiatriplan har hverken patienter eller medarbejdere i psykiatrien mærket nogen nævneværdige forandringer, endsige forbedringer. Tværtimod ser afvandringen af ansatte i psykiatrien ud til at fortsætte og medvirke til yderligere forværrede tilstande.

Sådan lyder det fra repræsentanter for medarbejdere og patienter. På den anden siden er meldingen fra Sundhedsministeriet, at arbejdet med at implementere planen er i fuld gang. Blandt andet er flere af de vedtagne indsatspunkter allerede gennemført, mens andre er tæt på.

Spørger man psykiaterne er der både håb om forbedringer, men også en bekymring, da udviklingen går den forkerte vej:

“Virkeligheden er lidt anderledes, end man måske skulle tro, i lyset af, at de første penge blev bevilget i 2020, og at den aktuelle plan har et år på bagen. Det absurde dilemma lige nu er, at situationen i psykiatrien forværres yderligere. For når vi spørger medarbejderne, oplever de ingen forbedringer. Blandt andet fordi vi stadig har mange kolleger, der forlader deres job, og det bliver sværere og sværere at få vagtplanerne til at hænge sammen derude,” siger Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS.

Og i DepressionForeningen klapper generelsekretær Morten Ronnenberg heller ikke just i hænderne:

“Vi må konstatere, at patienterne ikke kan mærke noget endnu. På den ene side oplever vi, at pengene stadig ikke er kommet ud at arbejde, og der stadig må spares stillinger. På den anden side hører vi flere sige, at de ikke kan bruge pengene, fordi der simpelthen ikke er arbejdskraft til at løfte opgaverne,” siger han og pointerer, at hvis han skal tro på en bedre fremtid for mennesker med psykisk sygdom, skal han se en meget mere konkret psykiatriplan.

“Vi mangler sammenhængende kommunikation om prioriteringer, allokeringer og tidsrammer. Som den er nu, er den ikke en plan. Den siger ikke ret meget om det vigtigste, nemlig hele sammenhængskraften i psykiatrien, stat, regioner og kommuner imellem,” siger Morten Ronnenberg.

Løhde erkender, at resultater lader vente på sig

Sundhedsminister Sophie Løhde anerkender i en kommentar, at resultaterne lader vente på sig:

“Selvom vi nu giver psykiatrien en kæmpe saltvandsindsprøjtning og frem mod 2030 afsætter ekstra 3,2 milliarder kr. til psykiatriområdet, må vi se i øjnene, at det kommer til at tage tid, før patienter og sundhedspersonale oplever mærkbare forandringer. Alt vil ikke være løst og forandret i morgen. Dertil er problemerne i psykiatrien simpelthen for store. Men for første gang i mange år er der med regeringens milliardinvestering udsigt til, at forholdene i psykiatrien vil blive bedre,” siger hun.

Hun er også helt med på, at psykiatrien er stærkt udfordret og i den grad har brug for en håndsrækning.

“I regeringen er vi derfor i fuld gang med at give psykiatrien et markant og tiltrængt økonomisk løft. Før sommerferien fremrykkede vi som led i finansloven 2023 i alt 117 mio. kr. til en her-og-nu-pakke, så behandlingskapaciteten blandt andet kan udvides, og der kan ansættes flere medarbejdere i psykiatrien. Og med vores finanslovsudspil lægger vi op til at tilføre psykiatrien ekstra 467 millioner kr. til næste år.” 

Indsats på fem områder sat i gang

Med vedtagelsen af psykiatriplanen 27. september sidste år blev aftalepartierne bag enige om 19 mål inden for fem prioriterede områder. Og inklusive penge, der er givet til psykiatrien siden 2020, er der nu lagt op til et løft af psykiatrien for i alt 4,3 milliarder kroner.

Ved planens vedtagelse blev aftalepartierne også enige om at prioritere indsatser med størst behov.

Det indebærer, at man nu er i gang med at se på Lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Her forventer Sundhedsministeriet, at Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt Social- og Boligstyrelsen leverer de faglige rammer til november, hvorefter den nødvendige lovgivning omkring det skal på plads.

Samtidig er ministeriet i fuld gang med at sætte rammerne for initiativer, der knytter sig til de øvrige af de fem prioriterede områder. Det vil sige, at der inden længe også vil komme udspil vedrørende det andet område, som er Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser. På området for Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser er pengene fordelt og gået til partnerskaber som for eksempel ´ABC for mental sundhed´, ´En af os´, og ´Sammen om mental sundhed´. På området Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer, er der også initiativer igang, mens der i forhold til det sidste af de fem prioriterede områder, Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser, er afsat 100 millioner kroner til forskningsreserven, som kun afventer en afgørelse af, hvilke af de mange projekter, der har søgt om del i midlerne, som skal have dem. 

Langsigtet perspektiv

I Sundhedsministeriet understreger man, at psykiatriplanen skal ses i et langsigtet perspektiv, hvor den indsats, som nu er sat i gang på området, kan sammenlignes med den, der blev sat i gang på kræftområdet, om som det tog 10-20 år at komme i mål med. På psykiatriområdet er der etableret et trappeforløb, som skal tages et trin ad gangen i løbet af de næste ti år. Således er partierne bag aftalen enige om at sikre et permanent løft på 0,5 mia. kr. årligt.

Vigtigt, at alle pengene går til psykiatrien

Selvom medarbejdere og patienter altså endnu ikke mærker forbedrede tilstande i psykiatrien er Mikkel Rasmussen fra DPS dog rigtig glad for, at området endelig ser ud til at fået politikernes bevågenhed, og at de faktisk har givet en pose penge, der kommer tæt på det, som DPS sidste år regnede sig frem til, at der var behov for. Og han forsikrer, at psykiaterne er klar til at komme med brugbare konkrete forslag til, hvordan de mange penge bedst kan bruges.

“Men vi agter også at holde politikerne fast på, at pengene rent faktisk går til det, de skal, og ikke - som vi har set det før - bliver brugt til alt muligt andet. Derfor vil vi have skarpt fokus på, hvor pengene går hen, og have sat måltal på, om medarbejdere reelt oplever, at der sker forbedringer, og patienterne reelt får det bedre. Ellers får vi heller ikke vendt udviklingen med afvandring fra faget,” som han siger.

Hertil lyder det fra Sundhedsministeriet, at man er igang med at finde en god løsning på, hvordan man kan sikre, at samtlige af de nu bevilgede 4,3 milliarder kroner rent faktisk ender med at blive brugt til psykiatrien.

Flere planer på vej

Med regeringens forslag om de 467 millioner kroner til psykiatrien i 2024 er der i lagt op til politiske forhandlinger i denne folketingssamling. Her er Psykiatrirådet, der blev nedsat som national følgegruppe til gennemførelse af psykiatriplanen, og hvor organisationerne er repræsenteret, blevet bedt om at komme med input til, om der siden planens vedtagelse er sket noget i forhold til forudsætninger og indikatorer, som kræver en ændring af planen.

Sundhedsministeriet forventer her en melding fra rådet i løbet af et halvt år, ligesom man forventer, at rådet kommer med input til, hvilke initiativer, der bør sættes i værk som de næste, hvordan og hvornår.

Næste skridt er så, at regeringen kommer med et udspil til en fuldt finansieret 10-års psykiatriplan, som vil være en slags konkretisering af, hvordan den nu ét år gamle plan skal implementeres - inklusive eventuelle nødvendige opdateringer, og indeholdende en prioritering af konkrete initiativer med konkrete beløb på. Det vil formentlig ske næste efterår. Desuden forventer ministeriet, at der samtidig bliver lavet en plan for, hvordan man bygger kapacitet op fra bunden - hvilket handler om at få ansat flere medarbejdere i psykiatrien og gearet den til at kunne håndtere flere patienter.

Behov for synliggørelse af resultaterne

Om beløbet på de 4,3 milliarder kroner siger Mikkel Rasmussen fra DPS, at de næppe rækker til alt det, der er behov for.

“Det er i hvert fald ikke nok, hvis vi skal have anlægsudgifterne med, som vi i DPS har opgjort til yderligere 3,5 milliarder kroner. Men vi er også med på, at intet er gjort ved bare at hælde flere penge ud i systemet. Skal vi nå vores mål om en moderne og tidssvarende psykiatri, der kan behandle patienterne ordentligt og tiltrække den nødvendige arbejdskraft, skal vi tænke nyt på alle planer.

For det handler også om at gøre tingene smartere, om innovation, om nye måder at arbejde på, om hvad det er for en kultur, vi vil bære videre, hvilken faglighed vi vil have, om ændrede arbejdsgange, nye ledelsesformer, og hvordan ressourcerne skal bruges,” siger han og tilføjer, at “med det politiske fokus, der er lige nu og med etablering af et nationalt psykiatriråd, der skal følge 10-årsplanen tæt, er der trods alt håb forude. Men for helt at vende den negative spiral i en udsultet psykiatri bliver det vigtigt at tydeliggøre den trappevise implementering af pengene og initiativerne i en psykiatriplan, så både patienter, pårørende og medarbejdere i psykiatrien kan følge med i de ændringer, der kommer og kan se og mærke det i den kliniske hverdag, de møder”.