Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Statsrevisorerne i skarp kritik: Børn og unges udred­nings­­forløb i psykiatrien er fire gange for lange

I en ny beretning fra Statsrevisorerne får regionerne massiv kritik: Børn og unges udredningsforløb i psykiatrien var i 2022 i gennemsnit næsten 4 gange længere end de lovpligtige 30 dage.

"Børn og unge, der bliver henvist til udredning på et sygehus, har ifølge sundhedsloven ret til at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis de ikke kan udredes inden for 30 dage, har de krav på en udredningsplan, og ved kapacitetsmangler har de ret til udvidet frit sygehusvalg," hedder det i bemærkningerne.

Men de rettigheder overholdes ikke, og det kritiseres skarpt.

"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge i psykiatrien bliver udredt og får information om deres rettigheder i overensstemmelse med loven," skriver Statsrevisorerne i beretningen.

Samtidigt påtales det skarpt, at Indenrigs- og Sundheds­mi­ni­ste­riets nationale overvågning af regionernes overholdelse af ud­red­nings­retten ikke er retvisende, hvorved ministeriet fortsat fårt fejlagtigt positivt billede af den faktiske grad af overholdelse af udred­nings­retten.

Statsrevisorerne hæfter sig blandt andet ved følgende resultater fra undersøgelsen: 

  • I ca. 70 procent af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udredes pa­tienterne ikke inden for 30 dage. Det svarer til, at over 27.000 børn og unge i perioden 2019-2022 ikke er blevet udredt inden for 30 dage.
  • Ventetiden til udredning steg fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage i perioden 2019-2022.
  • Regionerne har i 52 procent af forløbene ikke givet børn og unge den udredningsplan, de ifølge loven har krav på, når de ikke bliver udredt inden for 30 dage.
  • Regionerne har i 63 procent af de forløb, hvor børn og unge har ret til udvidet frit sygehusvalg, ikke informeret patienterne om rettigheden.
  • Der kan i perioden 2019-2022 påvises op til 11,8 dages længere udred­ningstid for børn og unge af resursesvage forældre. 

I 2022 brugte regionerne ca. 1,7 milliarder kroner på børne- og ungdoms­psykiat­ri­en. 19.308 børn og unge blev i 2022 henvist til udredning for en psy­kisk sygdom. 

Regionerne lægger sig fladt ned

I regionerne lægger man sig fladt ned.

"I regionerne har vi længe gjort opmærksom på, at vi er pressede i børne- og ungdomspsykiatrien, og vi er naturligvis ikke tilfredse med de lange ventetider på udredning. Vi forstår godt, at både forældre, børn og unge kan være frustrerede og bekymrede, mens de venter på afklaring," siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke.

Også regionernes praksis for, hvornår en patient registreres som udredt i børne- og ungdomspsykiatrien, får kritik, da den ikke har været ens landet over.

Jacob Klærke peger på, at regionerne allerede sidste år hen over sommer og efterår vedtog en ny fællesregional retningslinje for udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, som skal sikre, at der registreres ens, og at patienter bliver stillet ens i forhold til patientrettigheder over hele landet.

"Det er korrekt, at regionerne har haft forskellig praksis for, hvordan et barn eller ungt menneske i psykiatrien er blevet betragtet som udredt. Men allerede sidste år påbegyndte vi arbejdet med at sikre ensartet registreringspraksis med vedtagelse af en ny fællesregional retningslinje og er dermed godt på vej til at sikre den nødvendige ensartethed på tværs af regionerne. For nogle patienter kan den uens praksis dog have betydet, at de er blevet forhindret i at benytte sig af retten til frit sygehusvalg. Det vil jeg gerne beklage. Det er ikke i orden, at der kan være børn eller unge, der ikke har fået det tilbud, de har ret til," siger Jacob Klærke.

Udover ensretning ved hjælp af en fællesregional retningslinje, har der også været et tværregionalt arbejde i gang med at sikre ensretning af Venteinfo på tværs af regionerne. På Venteinfo har alle borgere adgang til at se ventetiderne på udredning, og hvordan de indregistreres.

Løhde: Patientrettigheder for børn og unge skal gentænkes

Desuden har sundhedsminister Sophie Løhde (V) for nylig nedsat et rådgivende udvalg vedrørende patientrettigheder i børne- og ungepsykiatrien, der skal se nærmere på, hvordan man kan gentænke området, så patientrettighederne på området fremover bedre understøtter gode forløb for børn og unge og afspejler en virkelighed, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt og trinvist.

"Beretningen fra Rigsrevisionen sætter en tyk streg under, at børne- og ungepsykiatrien er hårdt presset. Derfor er vi i regeringen også i fuld gang med at styrke området, så børn og unge, der mistrives psykisk, hurtigere kan få den hjælp, de har brug for. Det gælder både i sygehuspsykiatrien, hvor vi blandt andet har sat penge af til, at behandlingskapaciteten kan udbygges, og i kommunerne, hvor vi har øremærket midler til lettilgængelige behandlingstilbud. Jeg ser med stor alvor på de lange ventetider, og siden jeg tiltrådte som minister for godt 14 måneder, har jeg været meget optaget af, at vi får løftet børne- og ungepsykiatrien. Og så snart jeg blev opmærksom på, at regionerne havde en uensartet registreringspraksis i forhold til udredningsretten, har jeg presset på for, at der bliver rettet op," siger hun i en kommentar.

Det forventes, at der fremsættes lovforslag om nye patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien i næste folketingssamling. 

"Rigsrevisionens beretning bekræfter mig i, at der er behov for at gentænke og styrke patientrettighederne i børne- og ungepsykiatrien," siger Løhde.