Bipolar lidelse: Advarselslamperne blinker alt for længe inden diagnose

Skrevet af Berit Andersen den 19. marts 2024 i kategorien Psykiatri.

Børn og unge med bipolar lidelse bør kunne fanges tidligere, end det sker i dag. Afstanden fra, at symptomerne opstår, til diagnosen stilles, peger på et stort behov for tidligere behandling, viser en ny undersøgelse.

Hvis vi i Danmark sammenligner os med resten af verden, diagnosticeres bipolar lidelse i alt for få tilfælde – med det resultat, at mange ikke får den rette behandling i tide. Det gælder ikke mindst børn og unge, hvor der kan gå op til to et halvt år, inden diagnosen stilles. Men ved at kende symptombilledet kan både almen praksis, psykiatrien, sundhedsplejen og andre behandlere blive bedre til at fange lidelsen og gøre det på et tidligere tidspunkt end i dag.

Mathilde Frahm Laursen

“Inden børn og unge får diagnosen bipolar lidelse, ved vi nu, at der ofte har været masser af symptomer i en periode inden. Derfor er det klart, at der er visse børn og unge, vi bør holde bedre øje med. Det gælder især dem, der ryger ind og ud af psykiatrien med uspecifikke symptomer, humørsvingninger og mistrivsel, og som også hyppigt opsøger egen læge af ovenstående grunde. Og det gælder ikke mindst dem, der på samme tid er genetisk disponerede, fordi de har et familiemedlem med en psykiatrisk lidelse, som for eksempel depression, bipolar lidelse eller skizofreni,” siger Mathilde Frahm Laursen, der er læge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland. Hun har for nylig publiceret et forskningsprojekt, hvor hun så på danske børn og unge, som har fået diagnosen bipolar lidelse. Og ved at studere, hvilke symptomer de havde haft, inden de fik diagnosen, kunne hun se, at der var flere advarselslamper, der blinkede i en længere periode, inden diagnosen blev stillet.

Tidlig behandling

Som det er i dag fanger man i Danmark kun 0,07 procent af børn og unge under 18 år med bipolar lidelse, hvor man i for eksempel USA og andre lande ligger på en forekomst på op til fire procent. Der kan være flere forklaringer på forskellene, blandt andet hvilket diagnostisk system der anvendes i de forskellige lande, og den støtte danske børn og unge har i forhold til alderssvarende børn og unge i andre dele af verden. Mathilde Frahm Laursen er dog ikke i tvivl om, at det danske tal er for lavt i forhold til den reelle forekomst og påpeger, at det er vigtigt at identificere sygdommen så tidligt som muligt og sætte ind med rette behandling tidligere.

“Ved at identificere sygdommen hos børnene og de unge tidligere vil vi sandsynligvis kunne undgå nogen grad af mistrivsel og indlæggelser i psykiatrien og samtidig kunne mindske selvskade, selvmordsforsøg og selvmord, ligesom vi formentlig vil kunne reducere en stor del misbrug,” siger hun. Mathilde Frahm Laursen henviser her også til dansk forskning, der for nogle år siden viste, at jo tidligere man behandler unge med bipolar lidelse, desto bedre er deres prognose. I dag er gennemsnitsalderen for at få stillet diagnosen bipolar lidelse 16,4 år for dem, der er mellem 13 og 18 år, når de diagnosticeres.

“Det er klart, at jo senere man kommer i gang med den rette behandling, og jo længere de er syge uden behandling, desto sværere bliver det at få de unge i trivsel,” understreger hun.

Hyppige fejldiagnosticeringer

Bipolar lidelse er kendetegnet ved episodiske svingninger i humør, energi, adfærd, talestrøm, tankestrøm og søvn. Samtidig har børn og unge med denne lidelse ofte symptomer på angst, ADHD, OCD, autisme eller andre psykiske udfordringer. Bipolar lidelse er således svær at diagnosticere. Fakta er da også, at der typisk går fra fem måneder og helt op til to et halvt år fra barnets første affektive symptomer og til, at diagnosen stilles. Kortest tid går der, når symptomerne er maniske, og længst tid går der, når det gælder depression. En af forklaringerne på gabet i tid er, at bipolar lidelse ofte overses eller ligefrem fejldiagnosticeres. Som Mathilde Frahm Laursen siger, er der mange differentialdiagnoser, som man er nødt til at udelukke:

“Det, man i almen praksis eller som sundhedsplejerske skal holde øje med, er primært et episodisk ændret aktivitetsniveau og humørændring i samme periode, især rapporteret af andre end den unge. Hvis barnet eller den unge er på vej mod hypomani, vil man opleve en opadgående humørstemning og mere aktivitet, ligesom de bliver mere irritable eller snakkesalige. Desuden skal man lede efter de afgrænsede perioder indimellem, hvor barnets tilstand er som vanligt. For kun på den måde kan vi skelne bipolar lidelse fra anden psykopatologi, som for eksempel personlighedsforstyrrelse eller en underliggende ADHD.”

Vigtigt at kende symptomer

For at få identificeret de unge patienter så tidligt som muligt er det vigtigt, at læger og andre behandlere kender de symptomer, der leder op til en bipolar lidelse. Her fandt forskerne bag Mathilde Frahm Laursens studie, at især angst ofte er rapporteret som en tidlig markør for bipolar lidelse. I perioden op til diagnosticeringen af bipolar lidelse er de hyppigst rapporterede symptomer således angst (52 procent) og komorbide angstlidelser (4 procent). Det samme gælder symptomer på ADHD (19 procent) og komorbid ADHD (15 procent) samt selvmordstanker (50 procent) og selvmordsforsøg (8 procent), såvel som ikke-suicidal selvskadende adfærd i form af cutting (23 procent). Hertil kommer, at stofmisbrug (21 procent) og kriminelle handlinger (10 procent) er hyppige symptomer forud for episoden, der fører til bipolardiagnosen. Andre resultater af studiet viser, at det er karakteristisk forinden at se øget irritabilitet, et forhøjet stemningsleje, anhedoni, hyperaktivitet, nedsat energi og psykotiske symptomer.

Et detektivarbejde

I Danmark er det ved 18-årsalderen 15 procent af alle børn og unge, der er diagnosticeret med en psykisk lidelse. Og 16 procent oplever mentale problemer eller psykisk sygdom, inden de fylder 10 år. Mathilde Frahm Laursen erkender da også, at det er lidt af et detektivarbejde, der skal til for at stille en diagnose som bipolar lidelse. Mange symptomer kan blive fejlfortolket. Og når det gælder depressive tilstande, gælder det for behandlerne om at få fundet ud af, om der tidligere har været en periode med løftet stemningsleje eller en blandingstilstand hos barnet/den unge, som kunne tyde på, at diagnosen ikke ‘bare’ er depression, men bipolar lidelse.

“Det er vigtigt, at især almen praksis, psykiatrien og sundhedsplejen interesserer sig for børnenes og de unges mistrivsel og for symptombilledet – ikke kun nu og her, men også retrospektivt, når børnene, de unge eller deres pårørende rapporterer om ændringer i adfærd og humør, mistrivsel og måske misbrug. Den ofte lange tid, der går fra de første symptomer viser sig og til diagnosen stilles i dag, understreger samtidig klart behovet for intens monitorering og behandling af børn med affektive symptomer. Helt generelt er tidlig opsporing og behandling af stor betydning for, hvor meget og hvordan psykisk sygdom udvikler sig,” siger Mathilde Frahm Laursen.

Og idet 15 procent af børnene forinden havde fået en ADHD-diagnose, mener hun, at behandlerne særligt har brug for at vide, hvordan man skiller ADHD fra en tidlig bipolar lidelse. Her handler det om at identificere den episodiske karakter, som bipolar lidelse har. For mens ADHD er til stede fra barndommen – hvor barnet kontinuerligt vil have svært ved at sove, have øget aktivitet eller et øget talepres – viser symptomerne ved bipolar lidelse sig kun episodisk med ændringer i aktivitet og humør. Her skal omsorgspersonerne på banen i forhold til at beskrive de symptomer, som er episodiske og ligger ‘ud over’ barnets/den unges ADHD.

De væsentligste symptomer forud for, at patienten får diagnosen bipolar lidelse

· Øget snakkesalighed eller talestrøm

· Øget humør

· Irritabilitet

· Øget aktivitet

· Hensynsløs adfærd, blandt andet forøget købelyst

· Nedsat behov for søvn

· Tab af normale sociale hæmninger

· Fysisk rastløshed

· Mere distræt

· Oppustet selvværd eller grandiositet

· Tankeflugt eller subjektiv oplevelse af tanker, der flyver