Egen læge med i kræftbehandlingen af patienter med psykisk sygdom

På Aarhus Universitetshospital inddrages egen læge og psykiaterne i behandlingen, af patienter med kræft og samtidig psykisk sygdom. Der sker for at sikre, at patienterne får samme behandling som alle andre. Noget som ellers kan være vanskeligt i et kasseopdelt sundhedssystem.

Et samarbejde på tværs af alment praktiserende læger, psykiatere og onkologer har vist sig at være til stor glæde for alle parter i et forskningsprojekt, der har kørt i næsten et år på Aarhus Universitetshospitals kræft­afdeling.

“De praktiserende læger bidrager med rigtig megen brugbar information, vi som onkologer ellers ikke ville have fået. De kender deres patient rigtig godt og er en stor støtte, for eksempel i vurderingen af, hvad den enkelte patient kan overkomme af behandling, samt hvordan vi bedst udnytter hinandens kompetencer og koordinerer vores indsatser. Så på alle måder er det værdifuldt for os at have patientens egen læge med,” siger Louise Elkjær Fløe, læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital, AUH. Hun tilføjer, at det samme gælder dét at have patientens eventuelle psykiater med til den tværfaglige drøftelse.

Mere fremskreden sygdom

Forsøget med det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er et led i et stort igangværende forskningsinitiativ CASEMED (CAncer patients with pre-existing SEvere MEntal Disorders). I projektet undersøger man overordnet, hvordan man kan forbedre kræftforløb og palliativ indsats for patienter med kræft og samtidig psykisk sygdom. Forskningsinitiativet består af fire delstudier.

Baggrunden for forskningsprojektet er, at mennesker med psykisk sygdom ifølge statistikkerne dør 10 til 15 år før alle andre. Fra forskningen ved man, at en væsentlig årsag er, at de oftere har mere fremskreden sygdom, når de får deres kræftdiagnose og altså diagnosticeres senere end andre, samtidig med at de sjældnere modtager behandling i henhold til guidelines, for eksempel efterbehandling med kemoterapi. Omdrejningspunktet for forskningsinitiativet er, hvordan man kan forbedre patienternes kræftforløb via udvikling og afprøvning af en kompleks model med fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Et kasseopdelt sundhedssystem

De andre hovedelementer i modellen er: Identifikation af psykisk sygdom – blandt andet ved at tale om betydningen for kræftbehandlingen af det at have en psykisk sygdom på lige fod med andre somatiske sygdomme – en patientcenteret tilgang, kontinuitet og uddannelse af personalet. Helt grundlæggende skal patienter med psykisk sygdom selvfølgelig have de samme muligheder for behandling som alle andre patienter, understreger Louise Elkjær Fløe. Men for at det kan ske, skal behandling tilpasses dem. Samtidig påpeger hun dog, at et fragmenteret og kasseopdelt sundhedssystem, som vi har i dag, gør det svært at tage særlige hensyn til en bestemt patientgruppe.

“Hvis vi vil give patienter med psykisk sygdom samme mulighed for kræftbehandling som alle andre, er vi nogle gange nødt til at tænke mere kreativt og gøre tingene anderledes, end vi plejer,” pointerer Louise Elkjær Fløe og appellerer også til politikerne, som i sidste ende er dem, der skal beslutte, hvordan vi vil bruge vores sundhedsressourcer.

Hele vejen rundt om patienten

Det særlige i studiet på kræftafdelingen på AUH er, at den enkelte patients egen praktiserende læge samt eventuelle psykiater inddrages i kræftbehandlingsforløbet. I modellen udfylder patienterne i projektet ved den første samtale et livskvalitets- og et psykiatrisk spørgeskema. Herefter mødes onkologen, patientens egen læge og eventuelt patientens egen psykiater online, hvor de sammen afklarer, hvordan de bedst muligt kan støtte og hjælpe patienten igennem behandlingen. Da 90 procent af patienterne med en psykisk diagnose behandles i almen praksis, har forskerne også en projektpsykiater med, der deltager, hvis patienten ikke selv er tilknyttet psykiatrien.

“På mødet kommer vi hele vejen rundt om patienten og aftaler, hvem der tager sig af hvad. Blandt andet for at undgå, at patienterne falder ned mellem to stole, sådan som erfaringen viser, at det ellers godt kan ske,” siger Louise Elkjær Fløe.

Fordelen ved det tværgående samarbejde, siger hun, er også, at de forskellige læger på denne måde lærer hinanden at kende, hvilket forhåbentlig gør det lettere for dem at tage fat i hinanden, hvis der er behov for det, også senere i behandlingsforløbet.

Et fokuspunkt i CASEMED-modellen er en øget kontinuitet i behandlingen. Det forsøges ved, at patienterne bliver tilknyttet samme sygeplejerske og læge under hele behandlingsforløbet.

Vigtig relation til almen praksis

Et andet ph.d.-projekt i CASEMED-forskningsinitiativet går ud på at finde frem til, hvordan det kan sikres, at patienter med psykiske lidelser får samme tilbud som andre i forhold til palliativ behandling i livets sidste fase. Bag dette står Kirstine B. Bøndergaard, læge og ph.d.-studerende ved kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hun vil afdække, hvordan patienterne oplever mødet med den palliative behandling og er ved at afslutte sit indledende interview-studie, hvor hun blandt andet har talt med flere praktiserende læger.

“Som det foregår i dag, giver mange af de alment praktiserende læger udtryk for, at når først deres patient er tilknyttet specialiseret palliativ enhed, så er der nogle andre der tager over i forløbet. De fortæller mig også, at de rigtig gerne stadig vil være med inde over behandlingen, fordi de jo kender patienten rigtig godt, og fordi de gerne vil vise deres patient, at de stadig er en essentiel del af hans eller hendes behandlingsforløb. De har en relation til patienten, som man i specialiseret palliativ enhed ikke bare lige kan erstatte. Og en relation, som vi ved er vigtig for både patienterne og deres pårørende. Alle parter har en stor interesse i, at patientens praktiserende læge fortsat spiller en aktiv rolle i behandlingsforløbet, men det kræver tydelig kommunikation over sektorgrænser og proaktivitet i forløbene,” siger Kirstine B. Bøndergaard.

Derfor mener hun også, at det vil give mening at se på, hvordan man kan ændre fragmenteringen og organiseringen i det nuværende sundhedssystem, sådan at man i den palliative behandling får inddraget patientens praktiserende læge. Det tværfaglige perspektiv spiller ligeledes en rolle i anden del af hendes ph.d., der fokuserer på afdøde patienter, der modtog specialiseret palliativ behandling. På baggrund af registerdata skal det afdækkes, om patienter med psykiske lidelser får samme kvalitet i palliativ behandling som andre patienter. Her skal det ved hjælp af både spørgeskemaer til og interviews af egen læge og sundhedsfagligt personale fra specialiserede palliative enheder undersøges, om de palliative forløb lever op til nationale standarder. 

Resultaterne fra det samlede CASEMED-forskningsinitiativ vil blive præsenteret løbende over de næste tre år.

Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til praktiserende læger i april 2024.