Den diabetiske fod er et minefelt mellem mange specialer
Der er brug for nye velorganiserede tværfaglige samarbejder, der kan sikre, at den diabetiske fodsårspatient ikke falder ned mellem flere specialer. Multidisciplinære teams med fodterapeuten i midten kunne være vejen frem.
Blandt endokrinologer, ortopæder, karkirurger, sårsygeplejersker og fodterapeuter synes der at være bred enighed om, at arbejdet med den diabetiske fod og de diabetiske fodsår kræver mere end, hvad et enkelt fagligt område kan tilbyde. Alligevel er der stadig mangel på velorganiserede tværfaglige tilbud til patienter med diabetiske fodsår mange steder i Danmark.
I Sverige har man gennem flere år haft succes med de multidisciplinære fodsårsteams, de tværfaglige samarbejder mellem endokrinologer, ortopæder, karkirurger, sårsygeplejersker og fodterapeuter. Modellen varierer fra sted til sted, men overordnet synes tilgangen og målet med øvelsen at være det samme: Det hele klares i en og samme arbejdsgang – patienten skal ikke igennem et hav af forskellige undersøgelser, forskellige steder på forskellige tidspunkter. Og de forskellige specialister i fodsårsteamet har mulighed for at støtte op om hinanden, bruge hinandens fagspecifikke viden og erfaring.
Ifølge forskningschef, professor, dr.med. Nordsjællands Hospital, Lise Tarnow er pointen netop, at når de forskellige specialer bliver et team i stedet for unikke enheder, er sandsynligheden for behandlingssucces ganske enkelt større.
Fodterapeuten i midten
”Hvis man har hinanden lige ved hånden, så bruger man hinanden på en helt anden måde, så er man langt mere tilbøjelig til at trække på hinandens viden og erfaring, hvis og når man er i tvivl, eller blot ikke har den nødvendige erfaring. Tag nu f.eks. de yngre læger, som måske ikke har set ret mange diabetessår - de ser et hul på huden og konstaterer, at det kræver nok noget penicillin. Alternativt ser den yngre læge et sår, som ser meget pænt ud og tænker, det går nok. Og det er jo lige præcis her, problemerne opstår. Hvis man ikke har den erfaring og den viden som den garvede ortopædkirurg, der også er sårspecialist, har, så ender patienten meget hurtigt i en særdeles uheldig situation. Det er lige præcis her de multidisciplinære teams med fodterapeuten i midten, er så uendelig vigtige – I særdeleshed med fodterapeuten i midten, der kan balancere med det hele. Det er fodterapeuten, som ser sårene, som har erfaringen. Det er fodterapeuten som har fødderne i hænderne. Det er fodterapeuterne, der ved, hvornår der står call for action NU,” siger hun.
”Man skal huske, at sår ikke har noget lægeligt speciale. Man bliver jo ikke bare sårlæge – man læser til ortopædkirurg, og så skal man synes, sår er spændende. Og årsagen til at man lykkes i de multidisciplinære teams, det er jo netop fordi, de forskellige specialer kommer indover med deres respektive fagspecifikke viden - Diabeteslægen siger f.eks., at såret ikke kommer til at hele uden at forbedre den glykæmiske kontrol, ortopædkirurgen siger noget andet, fodterapeuten noget tredje – I virkeligheden er det ganske enkelt, hvis vi ikke pakker patienten helt ind i det tværfaglige filter, så gør man ikke vilkårene for sårheling optimale. Samarbejde alene gør det naturligvis ikke. Skal vi lykkes, så skal den diabetiske fod tages alvorligt og behandlingen igangsættes hurtigt. Måske burde fodterapeuterne have henvisningsret – i særdeleshed i det omfang, at vi samtidig sørger for at efteruddanne vores fodterapeuter og sikre, at de får en specialviden inden for den diabetiske fod,” siger Lise Tarnow.